… hurtigt pande ala Peter ( tern af bacon og kyllingbryst, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte crispy majs og meget fine ærter, samt nogle skriver rugbrød.
Dagens helt enkelte og dog så smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:41 …
… som jeg oplevede, nød samt fotografrede den via de lukkede vinduer ude på vores altan. Lige om lidt vil jeg sætte mig ind i den ene af vores to sofaer og så vil jeg holde en pause, imens jeg hækler lidt videre på det igangværende projekt.
… eller retter når nu han havde fundet både arbejdsbordet, boremaskinen, stiksaven samt rundsaven frem og han også allerede havde støvet godt til ude på vores altan, kunne han jo lige så godt forsætte. så derfor tog han de fire træhylder, vi både sidste år og forrige år brugte til alle vores små plantepusser ude på altanen, og så gik han i gang med at save dem til …
… for allerede forrige fik han en god ide til, hvordan han selv kan fremstille en bedre løsning med hensyn til hylder …
… til alle vores plantepusser ude på altanen. Da han var færdige med at save de fire træhylder til, gik han i gang med støvsuge hele altanen, hvilket også var hårdt tiltrængt …
… og derefter gik han i gang med at sætte de tilskrået træhylder op …
… der er dog kun tale om en midlertidligt løsning …
… da den endelige løsning inkludere et ben samt en vinkel. Så i morgen kører vi en tur ud til Silvan, så vi kan få købt de manglede ting.
Jeg tror, at det bliver en helt vildt lækkert samt yderst brugbar løsning …
… min Skat er kommet på og jeg glæder mig til at se det færdige resultat, men det kommer jeg nok ikke til at gøre, før altanen gulv lige har fået en kærlig tur med slibemusen samt en omgang træolie.
Da min Skat havde fået genskabt bunden i skabet under køkkenvasken, smurte samt spiste vi begge to noget lynhurtigt frokost, hvorefter han gik i gang med nedpillingen af de to lyskæder ude på altanen, så de kunne blive putte ned i hver deres æske, der så igen kunne blive putte ned i den sidste af papkasserne med julepynt, der skal stå ude hos Shurgard.
Imens min Skat "hyggede" sig med den opgave, "hyggede" jeg mig med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt frokost, hvorefter jeg gik i gang med at rydde op samt sortere i alt det, der stod i skabet under køkkenvasken, før vi tømte det, så min Skat kunne komme til at save et hul i dets bund, så håndværekerne kunne komme til. Derefter fik jeg pustlet det hele …
… på plads i skabet igen. Så nu mangler vi kun at få sat fodpanelet på plads samt gjort hovedrent i hele vores køkken, så er vi også kommet på plads der, efter den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der har fundet sted i vores lejlighed. Det er godt nok dejligt, at det er ved at være overstået.
Den dag min Skat savede et hul i bunden af skabet under vores køkkenvask, havde han en ide om, at det udskrået stykke bundplade skulle bruges til at genskabe skabets bund, når håndværekerne var blevet helt færdige med deres arbejde i forbindelse med del den af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelser, der skulle klares i vores lejlighed.
Desværre viste sig, at håndværekerne ikke nøjes med at udskifte en del af de lodrette vandrør i skabet under køkkenvasken, for de har også udført opgaven sådant, at den er kommet til at fylde mest muligt. Dermed kan det udskrået stykke af skabets bund kun bruges, hvis det bliver skrået yderligere i stykker eller hvis vi bekoster en ændring af de omtalte lodrette vandrør.
Da vi endnu ikke har besluttet, om vi vil offer penge på at få udskiftet de omtalte lodrette vandrør for tredje gang inden for små otter års tid, fandt min Skat på en anden løsning. Så derfor tog han en af de overskydende rester fra, da vi byggede vores køkken, og så gik han i gang med at føre sin ide ud i livet, hvilket krævede både brug af et fladbor …
… et hulbor …
… samt en stiksav, men så blev resultatet …
… også både yderst brugbart samt pænt.
🙂
Selvfølgelig havde skabet bund været pænest, hvis der aldrig havde været savet i den, men når nu det ikke kan være anderledes, er det da betydeligt både mere brugbart samt pænere med denne løsning frem for med et stort hul.
For alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, der skal løses i vores hjem, gælder det … at nogle af dem er min Skat bedst til at løse, andre af dem er jeg bedste til at løse og de sidste af dem er vi begge to lige gode til at løse. Nogle af opgaver kan vi begge to godt lide at udføre, andre af opgaver kan den ene af os godt lige at udføre og resten af opgaverne er vi begge to helst fri for at udføre.
Så derfor plejer min Skat og jeg så vidt det nu en gang kan lade sig gøre at fordele alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver imellem os på en sådant måde, at vi hver især udfører de opgaver, vi dels er bedst til og som vi dels bedst kan lide at udfører samtidigt med at ingen af os føler, at den ene ordne det hele og den anden intet foretager sig.
For eksempel er vi begge to lige gode til at handle ind og derfor kunne vi begge to lige godt gå i Netto samt Aldi for at handle ind i dag og det ville også have været hyggeligt at gøre det sammen, men ved at jeg gik alene, fik min Skat frigivet noget tid, han dermed kunne bruge på et af de mange projekter i vores hjem, der er fulgt i kølvandet på den del af den hel store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der har fundet sted i vores lejlighed.
Så imens min Skat først gik ned i vores garage og derefter i vores kælderrum for at finde materialerne samt han derefter fandt værktøjet frem fra dets gennem i entreen og soveværelset, så han kunne komme i gang med en midlertidig løsning med hensyn til bunden i skabet under køkkenvasken, handlede jeg ind.
Jeg startede med at gå rundt om containeren med dagrenovation samt rundt om containeren med pap, før jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej samt Søndre Ringvej til Netto på Holbækvej. Imens jeg gik langs med Roskilderingen, stoppede jeg op for dels at nyde synet af en flok ænder, der rappende fløj hen over området, dels synet af et par måger, der havde svært ved at stå fast på isen på Roskilde Ringens sø, og dels synet et lille egern, der havde mere end travlt med at søge føde og så ærgrede jeg mig ellers over, at jeg for en gang skyld ikke havde mit lille kamera med mig.
Det var nu ikke fordi, vi manglede så meget fra Netto i dag, for rent faktisk skulle jeg kun have haft et majsfranksbrød og en pakke schwartbrot, men så kom jeg lige til at støde på tre små størrelse, der oven i købet var blevet gennemboret af hvert sit sugerør, jeg lige blev nødt til at give et nyt kærligt hjem.
Det ene klare plastik sugerør har en lille gummi badeand, der er forklædt som djævel …
… det andet klare plastik sugerør har en lille gummi badeand, der er forklædt som engel …
… og det tredje samt sidste klare plastik sugerør har en lille gummi badeand, der er forklædt som racerkører …
… den må for øvrigt være løbet allerførst and, der er kommet over målstrengen, for den holder et lille hvidt- og sortternet flag i den ene vinge.
😉
De tre klare plastiksugerør med hver sin lille udklædte gummibadeand kostede 12,00 kroner stykket.
Jeg gik hjemad via Holbækvej og Søndre Ringvej, hvor jeg lige var en hurtigt tur igennem Aldi efter en liter letmælk samt en pakke toiletpapir, før jeg forsatte ad Køgevej og stamvejen. Da jeg kom hjem, satte jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg gik i gang med at give en min Skat et par hjælpende hænder, men det kommer der mere om i det næste indlæg.
For allerførste gang i denne uge var det ikke overskyet her til morgen og derfor har vi haft muligheden for at nyde dagens solopgang over Holbækmotorvejen i fulde drag, hvilket ikke kun min Skat og jeg, men også de af vores potteplanter, der står i køkkenet samt i soveværelset har sørget for at gøre fuldt ud.
Det ser i hvert fald ud til, at de af vores små plantepusser, der står på svævehylden i køkkenet …
… samt de af vores plantepusser, der står på køkkenbordet foran vinduet …
… er kommet helt op på rødder i deres iver efter at suge så meget som over hovedet taget muligt af det der undelige varme livgivende lys, sol lige nu så rundhåndet lade strømme ind ad af ruderne til dem, til sig.
Lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde for øvrigt plus 2,7 grad og selv om der er meget langt derfra og til rigtigt forårsagtige temperaturer, så er det der trods alt over frysepunktet.
For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavn, jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt den artikel om fastelavnsriset, jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …
I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset lige siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse folkelige- og religiøse traditioner.
En af de religiøse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.
En anden af de folkelige traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", man holdt fast ved meget længe.
I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.
Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris magen til dem, vi kender i dag. Disse fastelavnris er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller et lille spil.