Dagsarkiv: tirsdag, 8. marts 2011, 19:00

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/03/08/101.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, knust hvidløg samt fint hakket løg og gul peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

God morgen sol


Hverdagen.

Det er lige som om, foråret er rigtigt lang tid om at finde frem til Roskilde i år. For eksempel er udendørstemperaturen i løbet af den sidste halvanden times tid faldet med en hel grad til minus 4,7 grader.

Kvarterets sangfugle er heller ikke kommet på frierfødder endnu. De er i hvert fald ikke rigtigt begyndt at synge til den opstående sols hyldest om morgen.

På grund af kulden er de mange små forårsblomster kun lige akkurat begyndt at kigge op ad jorden og buskene samt træerne er endnu ikke begyndt at lade deres små sarte knopper vokse sig store nok til, de snart kan springe ud, men der findes dog trods alt en, der er lige glad med de lave udendørstemperaturer og som varsler, at foråret er på vej og det er solen …

2011/03/08/001.jpg

… der her til morgen byd på en helt enkelt og dog noget så utrolig smuk opgang over Holbækmotorvejen og hvis vejret holder, hvad det lige nu lover, så bliver det i hvert fald vejrmæssigt en rigtigt smuk tirsdag, der lige er begyndt.

🙂

Billedet blev for øvrigt fotograferet via det åbne vindue i vores badeværelse klokken lige præcist 7:12.

Et lille tilbageblik


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser, Ænder.

Min blog, der jo fungere som en form for åben dagbog over mit liv, nærmere sig sin fem års fødselsdag og selv om jeg ikke var så god til at holde den ajour samt skrive små hverdagsindlæg i de første par tre års tid, så nærmer den sig dog efterhåndens de 5.000 indlæg.

Dermed har jeg også mulighed for via min blog at læse tilbage i min Skats og mit liv i hvert fald med hensyn til de sidste små fem års tid, og det var lige præcist det, jeg gjorde, imens jeg nød min morgenmad og min morgenthe. Dermed fandt jeg ud af at …

Den 8. marts 2010 var en mandag, og endnu en weekend vat gået alt for hurtigt, hvilket jeg for øvrigt synes, at stort set alle vores weekender gør. Udendørs lå der stadigvæk masser af sne og vejrmæssigt var dagen ret så tåget. Aftenens menu var burritos, der jo altid smager godt.

Den 8. mart 2009 var en søndag, og om formiddagen hyggede vores mini orkideer sig med deres ugentlige rodbad. Det er for øvrigt meget længe siden, de sidste har gjort det, så måske skal jeg meget snart forkæle dem med et rodbad, der indeholde lidt gødning, så de for alvor kan begynde at sætte nye blomster. Selv hyggede jeg mig dels med et besøg fra Bornholm samt dels med at hækle nogle små lysegul kræmmerhuse, som jeg blev færdigt med, efter vi havde nydt aftenens menu.

Den 8. marts 2008 var en lørdag og den var årets allerførste forårsdag, hvilket min Skat og jeg nød ved om formiddagen at gå en tur ind til Roskildes centrum, hvor jeg for øvrigt kom til at købe en lille ny plysset and, samt ved vi om eftermiddagen gik en tur igennem den lille lokale skov over til dammen og "vores" ænder.

Den 8. marts 2007 var en torsdag og jeg har slet ikke skrevet noget på min blog den dag, men dagen efter så Wivi og jeg en spændende særudstilling på Roskilde Museum og jeg kom til at købe fem nye ænder.

Endnu er tirsdag den 8. marts 2011 ganske ny samt næsten ubrugt, og jeg håber, at jeg næste år, hvis jeg læser tilbage på min blog, kommer til at huske dagen som en virkelig dejlig en af slagsen. Det ser i hvert fald ud til, at selv om det er koldt her til morgen, for lige nu er der minus 3,7 grader udenfor her i Roskilde, så kommer denne tirsdag i hvert fald vejrmæssigt til at blive en virkelig smuk dag med masser af solskin fra en høj klar blå næsten skyfri himmel.

Den Store Pandekage Dag – Hvidetirsdag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvidt mel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvidt mel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag derfor tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

Man kan for øvrigt læse meget mere om Den Store Pandekagedag på dens officielle hjemmeside www.pandekagedagen.dk.