I dag har virkeligt været en af den der slags dumme dage, hvor både min Skat og jeg simpelhen bare har været så flade samt matte, at ingen af os har haft nogen som helst form for overskud hverken fysisk eller psykisk til at gå i gang med nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver vores hjem.

Så i stedet for at tvinge os selv i gang, har vi taget den med ro, og derfor har min Skat brugt det meste af denne lørdag foran sin computer og jeg har brugt det meste af denne lørdag på at hækle lidt på det igangværende projekt, læse meget i den igangværende bog samt sove.

Jeg håber virkeligt, at vi begge to har det en hel del bedre i morgen, så vi som minimum bare kan nå alle de helt almindelige praktiske opgaver, vi plejer at tage os af hver søndag.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, skriver af en stegt skinkeculotte samt nogle skriver rugbrød.

… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os. Da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftenens menu.

I de sidste to års tid har der været en følgeton, der hedder "Aftenens menu …", her på min blog. Fordi jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftenens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste to års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede efter de første par tre måneders tid med "Aftenens menu …", kunnen jeg se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.

Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid.

Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det var ret så sjovt for os, at vi via min blog sådant kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det var siden, vi sidste havde fået den ret, vi havde sat os for, vi skulle have igen, og derfor endte det med, at Aftenens menu … blev et fast stort set dagligt indslag på min blog.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et godt kornår.