… burrito ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingkød, nogle fint snittet cherrytomater og en fint snittet rød peberfrugt …

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han lige noget lynhurtigt frokost, før han kørte til dobbelt træning og umiddelbart lige efter, han var kært hjemmefra, gik jeg i gang med at snitte cherrytomaterne og den røde peberfrugt, vi skal bruge til aftens burritos, hvorefter jeg gik i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Jeg nåede også lige at vande alle vores potteplanter samt nippe visne blade og blomster af dem, før jeg strøg dagens eneste maskinefuld ( 28 stykker ) nyvasket tøj, så det kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer.

Derefter overgav jeg mig og derfor lagde jeg mig, for jeg har "hygget" mig med småmigræne hele dagen og det viste sig, at næsten halvanden times søvn havde en god indvirkning på den.

Lige før jeg lukkede døren ud til altanen, tillod jeg mig at bruge nogle minutter derude på at nyde aftens solnedgang samtidigt med jeg fik klaret lidt almindeligt dagligdags oprydningen i vores stue.

🙂

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 17:45 …

… klokken cirka 17:50 …

… klokken cirka 17:55 …

… samt klokken cirka 18:00 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via de lukkede vinduer ude på vores altan, for selv om det har været varmt nok til at have den ene af altandørene stående åben hele eftermiddagen, så er det endnu ikke varmt nok til at have et eller flere af altanens vinduer stående åbne.

🙂

Nu vil jeg sætte mig godt til rette i den ene af vores to sofaer og derefter vil jeg sammen med en af mine hæklenåle påbegynde det næste projekt, der skal blive til et par grydelapper.

Så er vores en uge lange forårsferie desværre allerede brugt helt op og det er atter blevet hverdag, så derfor er min Skat og jeg allerede gået i gang med at klare diverse helt almindelige praktisk hverdagsopgaver – han på sit arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg har tilladt mig at bruge lidt af denne mandag morgen på at nyde dagens morgengry.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… klokken cirka 6:35 …

… klokken cirka 6:40 …

… samt klokken cirka 6:45 …

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelset samtidigt med jeg prøvede på at danne mig et overblik over, hvor mange af de indlæg, jeg havde lyst til at skrive i løbet af sidste uge, jeg endnu ikke har nået at skrive.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i indeværende døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist var det i nat klokken 00:21 efter dansk tid, at Solen passede Ækvator og dermed begyndte sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen en hel del mere, for lige nu er der kun plus 0,9 grader her i Roskilde, men det er dog trods alt over frysepunktet.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige: "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.