Dagsarkiv: fredag, 25. marts 2011, 21:00

Lysegrønne hæklede grydelapper med sorte kaniner – Del 2


Håndarbejde.

I løbet af aften har jeg nået at hækle de allersidste afsluttede rækker rundt om samt hæfte de allersidste ender på dette par lysegrønne hæklede grydelapper med små sorte kaniner …

2011/03/25/201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det nu en gang er den slags, jeg synes er sjovest at fremstille, og jeg har brugt 3,5 nøgler grønt ( farve nummer 319 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) samt et kvart nøgle sort ( farve nummer 502000 ) ID Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) begge dele har jeg fundet i mit "lille" garnlager.

Ifølge begge garntypers banderole skulle de havde haft lige præcist den samme løbelængde altså 170 meter per 50 gram, men det er så åbenbart bare ikke lige tilfældet, for forrige gang jeg hæklede et par lignede grydelapper, kunne jeg nøjes med at bruge tre nøgler ID Bomuldsgarn til bundfarven.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i går

2011/03/25/101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Genbrugsænder


Hverdagen, Ænder.

Som jeg også skrev lidt om i går, så nyder jeg virkeligt, at det til al held er begyndt at gå så godt med min svage højre ankel samt ømme højre hæl, at jeg igen kan gå en lille tur stort set hver dag, for jeg har godt nok følt, at jeg har været spæret inde på grund af dem.

Igen i dag gik jeg en tur ind til Roskildes centrum bare for at se på butiksvinduer samt for at få lidt motion, og da jeg kom forbi Kirkens Genbrug i Gullandsstræde, kunne jeg se, at et par af butikkens ansatte var gået i gang med at stille nogle forskellige forårs- og påskerelaterede varer frem i det ene af butikkens udstillingsvinduer. De var nu ikke nået så langt med opgaven, men en af de ting, de havde fået sat frem, faldt i min smag, så derfor gik jeg ind i butikken for at se lidt næremere på denne lille søde porcelænsskål …

2011/03/25/001.jpg

… der også kan bruges som en urtepotteskjulere til en lille plante, og da den kun kostede en rund tyver, kunne jeg ikke dy mig for at købe den. Jeg kom for øvrigt til at solde for yderligere 6,00 kroner, da denne lille keramik størrelse …

2011/03/25/002.jpg

… på det kraftigste insisterede på, at den skulle have et nyt hjem hos min Skat og mig.

Jeg gik hjemad via Roskilde Ringen, hvor der var begyndende forårsstemning, så jeg lige kunne handle lidt ind hos Aldi, før jeg gik hjem samt puttede de nyindkøbte varer rigtigt på plads.

Vor Frue Dag – Maria Bebudelse dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag, der også hedder Maria Bebudelses dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var Jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Den første af disse syv gange falder sammen med Kyndelmisseog den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru Dag, der også kaldes for Maria Bebudelse.

I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.

Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

I gamle dage påstod bønderne: "At Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag bærer tranen lys til senge", hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om aften. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:15 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.

I gamle dag håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, for som de sagde: "Vor Frue Dags tø giver hundrede læs hø". Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.

I gamle dage sørgede bønderne for på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.

I følge den gamle folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.