Månedsarkiv: marts 2011

Morgengry


Hverdagen.

Her til morgen stod min Skat og jeg op til næsten normaltid, så han kan nå at se gårdagens frie træning, før han skal se kvalifikationen til årets allerførste Formel 1 løb i morgen. Det var så min mening, at jeg ville bruge tiden, imens min Skat sidder dybt koncentreret foran fjernsynet, på at ajourføre min meget mildt skrevet lettere forsømte blog, men den opstigende sol bliver ved med at forstyrre mig.

😉

Dagens meget smukke samt spændende solopgang over Astersvej klokken henholdsvis lige præcist 6:22 …

2011/03/26/101.jpg

… klokken lige præcist 6:25 …

2011/03/26/102.jpg

… klokken lige præcist 6:29 …

2011/03/26/103.jpg

… klokken lige præcist 6:32 …

2011/03/26/104.jpg

… klokken lige præcist 6:39 …

2011/03/26/105.jpg

… og klokken lige præcist 6:44 …

2011/03/26/106.jpg

… hvor solen stort set var stået helt op, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelset, hvilket var en noget kølig fornøjelse, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 1,2 grader og da det var Vor Frue Dag – Maria Bebudelse Dag i går, kommer det desværre nok til at betyde, at der går 24 døgn, før vi bliver helt fri for nattefrost.

Snor i


Hverdagen, Håndarbejde.

Det må have været i slutningen af oktober sidste år, for det var på det tidspunkt af efteråret, hvor julepynten så småt begyndte af skubbe Halloweenpynten ned af butikkernes hylder, da jeg købte to klare plastikposer, der hver indeholdte ni små hvide filtsnefnug, hos Søstrene Grenes. Jeg gav for øvrigt 9,48 kroner per pose.

Allerede da jeg købte dem, satte jeg mig for, at jeg ville udstyre hvert af de atten små hvide filtsnefnug med et stykke sytråd, så de kunne komme op at hænge på vores troldegrene, pyntegrene eller juletræet, men lige med så mange andre af mine gode ideer, så endte det bare med, at poserne med de atten små hvide filtsnefnug blev lagt øverst i min håndarbejdskurv til når jeg en gang får tid at sætte sno i dem, som om jeg nogensiden får det, med mindre jeg altså tager mig tiden til at gøre det.

Her til morgen blev jeg så træt af at se på de to poser med de atten små hvide filtsnefnug, der bliver ved med at ligge øverst i min håndarbejdskurv, så de rigtigt kan fortælle mig, hvor dårlig jeg i virkeligheden er til, at give mig selv lov til at føre mine gode småideer ud i livet. Så derfor har jeg lige brugt små ti minutters tid på at sætte et stykke sytråd i hvert de atten små hvide filtsnefnug, hvor af de tre kan se her …

2011/03/26/001.jpg

… hver pose indeholdte tre af hver slags filtsnefnug, og endnu en gang så undrer jeg mig over, hvorfor jeg i grunden har været så lang tid om at tage mig sammen til at føre en ide ud i livet og især når den ikke tog længere tid, end det var tilfældet.

Lysegrønne hæklede grydelapper med sorte kaniner – Del 2


Håndarbejde.

I løbet af aften har jeg nået at hækle de allersidste afsluttede rækker rundt om samt hæfte de allersidste ender på dette par lysegrønne hæklede grydelapper med små sorte kaniner …

2011/03/25/201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det nu en gang er den slags, jeg synes er sjovest at fremstille, og jeg har brugt 3,5 nøgler grønt ( farve nummer 319 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) samt et kvart nøgle sort ( farve nummer 502000 ) ID Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) begge dele har jeg fundet i mit "lille" garnlager.

Ifølge begge garntypers banderole skulle de havde haft lige præcist den samme løbelængde altså 170 meter per 50 gram, men det er så åbenbart bare ikke lige tilfældet, for forrige gang jeg hæklede et par lignede grydelapper, kunne jeg nøjes med at bruge tre nøgler ID Bomuldsgarn til bundfarven.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i går

2011/03/25/101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Genbrugsænder


Hverdagen, Ænder.

Som jeg også skrev lidt om i går, så nyder jeg virkeligt, at det til al held er begyndt at gå så godt med min svage højre ankel samt ømme højre hæl, at jeg igen kan gå en lille tur stort set hver dag, for jeg har godt nok følt, at jeg har været spæret inde på grund af dem.

Igen i dag gik jeg en tur ind til Roskildes centrum bare for at se på butiksvinduer samt for at få lidt motion, og da jeg kom forbi Kirkens Genbrug i Gullandsstræde, kunne jeg se, at et par af butikkens ansatte var gået i gang med at stille nogle forskellige forårs- og påskerelaterede varer frem i det ene af butikkens udstillingsvinduer. De var nu ikke nået så langt med opgaven, men en af de ting, de havde fået sat frem, faldt i min smag, så derfor gik jeg ind i butikken for at se lidt næremere på denne lille søde porcelænsskål …

2011/03/25/001.jpg

… der også kan bruges som en urtepotteskjulere til en lille plante, og da den kun kostede en rund tyver, kunne jeg ikke dy mig for at købe den. Jeg kom for øvrigt til at solde for yderligere 6,00 kroner, da denne lille keramik størrelse …

2011/03/25/002.jpg

… på det kraftigste insisterede på, at den skulle have et nyt hjem hos min Skat og mig.

Jeg gik hjemad via Roskilde Ringen, hvor der var begyndende forårsstemning, så jeg lige kunne handle lidt ind hos Aldi, før jeg gik hjem samt puttede de nyindkøbte varer rigtigt på plads.

Vor Frue Dag – Maria Bebudelse dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag, der også hedder Maria Bebudelses dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var Jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Den første af disse syv gange falder sammen med Kyndelmisseog den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru Dag, der også kaldes for Maria Bebudelse.

I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.

Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

I gamle dage påstod bønderne: "At Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag bærer tranen lys til senge", hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om aften. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:15 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.

I gamle dag håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, for som de sagde: "Vor Frue Dags tø giver hundrede læs hø". Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.

I gamle dage sørgede bønderne for på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.

I følge den gamle folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru Dag – Maria Bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/03/24/201.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Enkelt og smuk


Hverdagen.

Så er endnu en hel arbejdsdag så småt ved at være nået til vejs ende i hvert fald for min Skats og mit vedkommen. Vi mangler kun at spise den aftensmad, min Skat lige nu er i fulde gang med at tilberede, samt at aflive den medfølgende opvask, før vi så måske lige kan nå at bruge et par timer på at hygge os lidt sammen, før det er blevet på tiden for os at gå i seng, så vi kan nå at få søvn nok til, vi kan klare endnu en hel arbejdsdag allerede igen i morgen.

🙂

Dagens helt enkelt og dog noget så smukke solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 18:22 …

2011/03/24/101.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via de lukkede vinduer på vores altan lige før jeg lukkede altandøren, der har stået åben hele eftermiddagen.

Vilde kaniner


Hverdagen.

Det er til al held begyndt at gå så godt med min svage højre ankel samt ømme højre hæl, at jeg igen kan gå en lille tur stort set hver dag, hvilket jeg nyder i fulde drag, for jeg har godt nok følt, at jeg har været spæret inde på grund af dem.

I dag har de Super Best butikker, der tidligere hed Strandberg, tilbud på de barberblade min Skat normalt bruger og jeg havde derfor lovet ham, at jeg ville prøve på at få fat på et hold til ham. Så jeg startede med at gå rundt om postkassen med to breve, før jeg gik via Stamvejen og Køgevej ind til Roskildes centrum for at gå i Super Best i Skomagergade. Desværre viste det sig så, at de ikke havde flere barberblade tilbage, da jeg nåede der ind.

Nå nu jeg alligevel var gået ind til Skomagergade, kunne jeg jo så lige så godt besøge Søstrene Grenes for at se, om de havde fået nogle flere forårs- og påskerelaterede varer hjem på deres hylder og det havde de. Der var dog ikke rigtigt noget af det, der faldt i min smag, altså lige bort set fra disse noget vilde glas kaniner …

2011/03/24/001.jpg

… der er så tilpas anderledes samt sjove, at jeg ikke kunne stå for dem. Jeg har godt nok aldrig nogensinde før set kaniner i disse farver, men en gang skal jo også være den første.

De kostede for øvrigt 12,66 kroner per styk og de er allerede kommet til at hænge til hygge samt pynt på vores troldegrene i stuen. Jeg vil dog slet ikke afvise, at de ikke også sangens kan komme til at få en plads på årets juletræ.

Da jeg gik hjemad inde fra Roskildes centrum, gik jeg en lille omvej, sådant at jeg kom forbi Super Best på Holbækvej og til al held havde de et par pakker med de barberblader, der var på tilbud, så jeg fik fat i det, jeg havde lovet at få fat på til min Skat.

Lige midt imellem


Hverdagen.

I dag er det torsdag den 24. marts 2011, hvilket vil sige, at det i dag er lige præcist tre hele måneder ( 90 dage ) siden, det var juleaften og at der i dag er lige præcist tre hele måneder ( 92 dage ) til, det er Sankt Hans Dag. Dermed er der i dag også "kun" ni hele måneder ( 275 dage ) til, det igen er juleaften, så det er vist ved at være på tide, at man så småt begynder at komme i gang med de allerførste af årets juleforberedelser.

😉

I dag er det også den fjerde torsdag ikke kun i marts måned, men også i foråret 2011 og selv om himlen lige nu er grå samt overstyret i hvert fald her i Roskilde og det blæser meget, så er udendørstemperaturen dog trods alt lige nu plus 6,9 grader. Så selv om det endnu ikke er blevet forår sådant for alvor, så er der alligevel for hver dag, der går, flere og flere små tegn på, at foråret endeligt langt om længe er ved at være på vej mod vores bredegrader.

🙂

I dag er også den fjerde samt midterst dag i denne uge og forhåbentlig bliver den også den fjerde samt den næstsidste arbejdsdag i hvert fald for min Skats vedkommen i den indeværende uge, så vi begyder altså begge to så småt at kunne få øje på den kommende weekend.

🙂

Vi begynder også begge to så småt at kunne tælle ned til vores påskeferie, for hvis alt går efter de lagte planer, så er der i dag lige præcist tre hele uger samt to hele arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på den så længe vente ti sammenhængende dag lange påskeferie, hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan få lov til at arbejde hjemmefra de tre første hverdage i selv påskeugen.