Så er vores en uge lange forårsferie desværre allerede brugt helt op og det er atter blevet hverdag, så derfor er min Skat og jeg allerede gået i gang med at klare diverse helt almindelige praktisk hverdagsopgaver – han på sit arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg har tilladt mig at bruge lidt af denne mandag morgen på at nyde dagens morgengry.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… klokken cirka 6:35 …

… klokken cirka 6:40 …

… samt klokken cirka 6:45 …

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelset samtidigt med jeg prøvede på at danne mig et overblik over, hvor mange af de indlæg, jeg havde lyst til at skrive i løbet af sidste uge, jeg endnu ikke har nået at skrive.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i indeværende døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist var det i nat klokken 00:21 efter dansk tid, at Solen passede Ækvator og dermed begyndte sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen en hel del mere, for lige nu er der kun plus 0,9 grader her i Roskilde, men det er dog trods alt over frysepunktet.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige: "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.

… forårsferie, fødselsdag samt weekend i det og derfor har endnu et hav af indlæg samt et helt lille ocean af billeder, der meget gerne vil ud på min blog, nået af hobe sig op, men allerede i morgen er det desværre atter hverdag og min Skat skal tilbage til sit arbejde. Så mon ikke jeg så også kommer op til hverdagens overflade med tilhørende tid til lidt ajourføring af min blog igen i løbet af i morgen ?

For selv om kokken kun lige akkurat har passeret 20:15, så er jeg desværre lige nu simpelhen alt for træt til, at jeg magter at gå i gang med at begynde på at udvælge samt redigere billeder til de ny ophobede indlæg for slet ikke at tale om at gå i gang med at skrive bare et enkelt eller et par af de helt små manglede indlæg, og alene antallet af taskefejl, jeg har måtte rette i dette lillebitte indlæg, fortæller mig, at jeg nok så hurtigt som muligt skal slukke for min computer samt at jeg skal nøjes med kun lige at hækle de allersidste få rækker på det igangværende projekt, før jeg går i seng for at sove mindst fem kvarter i timen.

… kogte crispy majs og meget fine ærter, kogte kartofler, stegt jubilæumsmedister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

🙂

Søndags tilbud hos Netto var 300 gram jubilæumsmedister for 6,00 kroner, så det var godt nok virkelig billig mad, vi fik i aften.

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores aftensmad og lige så snart jeg har lagt et billede af dagens helt enkelt solnedgang …

… over Køgevej, som den så ud klokken lige præcist 18:00, ud på min blog, så vil jeg gå i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftenens menu.

Imens de nybagte chokolademuffins kølenede lidt af eller rettere de nåede rent faktisk at blive helt kolde, gik min Skat og jeg en tur ud til Haveforeningen Maglehøj, hvor vi besøgte min veninden fra Rønnebærparken i hendes kolonihave.

Min veninden fra Rønnebærparken har nemlig en troldhassel i sin kolonihave og hun havde lovet mig, at næste gang den skulle beskæres, så ville hun i stedet for at smide det afskårne på kompostbunken give det til mig, da de troldegrene, jeg fik af Hanne, er ved at være lidt for skrøbelige i det.

Da min Skat og jeg så nåede ud til min veninden fra Rønnebærparken i hendes kolonihave, viste det sig, at hun havde en stor samt to mindre troldhasselgrene …

… til mig. De er så flotte, så selv om det var hendes mening, at jeg skal klippe den store gren i mindre stykker, så de kan erstatte de troldegrene, der lige nu står i den lille runde porcelænsvase i stuen, så er jeg bange for, at jeg ikke nænner at gøre det, men at jeg der imod kommer til at stille dem samlet i en lidt større samt høj vase i stedet for. For de …

… er simpelhen så flotte, at det vil være både skam og synd at klippe dem i stykker.

Se nu kender min veninden fra Rønnebærparken mig så nok lidt for godt, for som hun sagde: "Jeg ved udemærket godt, at du ikke vil kunne nænne at klippe dem i stykker", så derfor havde hun lige været inde hos sin nabo for at hjælpe hende med at beskære hendes troldehassel og dermed havde hun fået lov til at tage den gren …

… til mig, men den …

… er simpelhen så flot, så min Skat og jeg meget hurtige blev helt enige om, at den heller ikke skal klippes i mindre stykker, men at den derimod skal hænges op i loftet i vores stue, så der rigtigt kan blive troldhasselgrenplads til masser af små hyggelige ophæng.

Så har min Skat lige taget de nybagte chokolademuffins …

… ud af oven og imens de kølner lidt af, så vi kan komme til at spise dem, vil min Skat og jeg gå en tur ud til Haveforeningen Mangelehøj, hvor vi vil besøge min veninden fra Rønnebærparken i hendes kolonihave.