… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med på lørdag den 16. april 2011 samt til og med mandag den 25. april 2011.

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for selv om det på lørdag så kun er fire hele uger siden, vi holdt vores en uge lange forårsferie, så er det mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.

Imens jeg var i fuld gang med at bære alle vores små plantepusser fra deres faste dagpladser på hylderne ude på altanen og til deres faste overnatningspladser inde i lejligheden, opdagede jeg, at vores altan havde fået besøg af en guldøje …

… eller rettere den har nok overvintret på vores altan, for guldøjer vil helst overvintre, hvor der er køligt samt nogenlunde tørt og begge dele er der på vores altan.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat og jeg er så naive, at vi både håber samt tror på, at risikoen for frost, slud og sne endeligt langt om længe er helt overstået for denne gang.

Selvfølgeligt er vi udemærket godt klar over, at der kan komme både slud og sne i slutningen af april måned, det er i hvert fald set mange gange før, samtidigt med at temperaturen sangens kan nå ned til eller lige under frysepunktet i hvert fald om natten, men det bliver nok ikke så slemt, at vi ikke kan klare at køre med sommerdæk, der for vores tilfælde faktisk er den slags dæk, som mange andre vil kalde for helårsdæk.

Så da min min Skat var kommet hjem fra dagens lille 12,3 kilometer lange løbetur og han lige havde spist noget lynhurtigt frokost, gik han i gang med at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk, og i år blev det lille opgave så klaret hele fire dage før, end det blev klaret sidste år. Vi havde godt nok snakket om, at vi skulle prøve på at nå det i løbet af sidste weekenden, men der var så mange andre ting, vi også lige skulle nå, så vi aldrig fik nået at skifte dækkene på bilen.

🙂

Først skal hjulets fire møtrikker løsnes …

… så skal dunkkraften anbringes det helt rigtige sted …

… hvorefter bilen kan løftes, så man kan tage vinterdækket af, hvorefter sommerdækket kan sættes på …

… og dette skal så bare gøres fire gange …

… så er opgaven vel overstået.

🙂

Min Skat var heldig, for ingen af møtrikkerne havde nået at sætte sig så godt fast, at han havde problemer med at få dem løsnet. Dermed gik opgaven også meget hurtigere, for det tog ham cirka en times tid. Da min Skat havde sat sommerdækkene på bilen, kørte han lige over til den nærliggende benzintank for at tjekke, at dækkenes lufttryk er i orden, og da han kom tilbage samt inden vores lille bil, der nu er gjort klar til solskin og sommer, blev sat ind i sin garage, blev der også lige tjekket, om den havde olie nok samtidigt med den blev forsynet med både køler- samt sprinklevæske. Så lige nu har vi en meget "forkælet" lille bil, der summer af velvære, stående ned i garagen.

🙂

Imens min Skat skiftede bilens vinterdæk ud med sommerdæk, nåede jeg at rydde lidt op i vores garage, sådant at vi nu igen har helt styr på alt det, vi har stående i den. Det meste af det er for øvrigt ting, der venter på, der er nok til en hel vognfuld, så vi kan køre en tur ud til Kara med det.

I en kommentar til mit indlæg i går morges, skrev Fru Møller: "Det MÅ da have handlet om andet og mere end den kode" og hvis jeg skal komme med et godt bud på, hvad det så handlede om, så må det være den gode gamle kendte med … at jo mindre folk kan eller ved, jo mere travlt har de med at omtale samt prale af deres kunne og viden.

For pudsigt nok så er min erfaring den … at jo mere folk kan eller ved, jo mindre travlt har de med at omtale deres egne evner.

Hverken min Skat eller jeg har behov for at omtale eller for den sags skyld at prale med, hvad vi kan og ved, for hvorfor skulle vi dog det ?

At jeg for lidt over tre års tid siden lagde en kopi af min uopfordrede ansøgning i form af et slagsbrev, der er bygget op i overensstemmelse med AIDA-modellen, ud på min blog, var ikke for at fortælle omverden, hvad jeg kan, for mine evne rækker til al held meget længere end det, der blev omtalt i det indlæg, men mere for sjovt. For det kunne jo være, at en måske kommende arbejdsgiver fandt det.

For øvrigt så i de næsten ti år, hvor jeg arbejdede som vikar inden for kontorområdet, mødte jeg flere, der havde lidt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at når jeg nu ikke har og jeg for øvrigt aldrig nogensinde får et PC-kørekort, da jeg har lige så lidt brug for et PC-kørekort, som jeg har for et almindeligt kørekort, så skulle jeg bare komme til dem, hvis jeg havde brug for hjælp.

Pudsigt nok så var det lige præcist de samme personer, der ikke selv beherskede de allemest brugte genveje som for eksempel Crlta, Crltb, Crltc, Crltv samt Crltz og som heller ikke var i stand til at maurere rundt i et skærmbillede ved hjalp af for eksempel tabulator-tasten.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Så er endnu en alt for kort lørdag endnu en gang alt for hurtigt ved at nærme sig sin afslutning og endnu en gang kan min Skat og jeg blot konstatere, at vi nok aldrig kommer til at være imellem dem, der mener, at weekenderne er alt for lange.

Dagens helt enkelte solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:52 …

… samt klokken lige præcist 19:57 …

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via de lukkede vinduer på vores altan henholdsvis før og efter jeg dækkede spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyde den aftensmad, min Skat lige nu er i fuld gang med at tilberede.

I løbet af de sidste par dage er flere og flere af vores små plantepusser begyndt at klare mere og mere over, at deres nuværende urepotte er begyndt at klemme om deres fine sarte rødder. Så da min Skat og jeg kom hjem efter vores hyggelige lille gåtur igennem skoven over til dammen samt de to sovende ænder, gik min Skat …

… i gang med at potte de største af vores plantepusser om samt så nogle nye frø i de rum i minidrivhuset, der dermed var blevet tomme.

… kan bruges til mange forskellige ting, så imens min Skat …

… nåede at trille en lille bitte tur på cirka tyve kilometer sammen med sin racercykel, nåede jeg at skylde samt tørre de bær og de frugter samt ordne blomkålshovedet, vi købte i formiddags, da vi handlede ind hos både Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej.

Derefter nåede jeg at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost, før jeg vande alle vores små plantepusser samt bar dem fra deres faste overnatningssteder inde i vores lejlighed ud til deres faste pladser på hylderne på altanen, hvorefter jeg lige vandede alle vores øvrige potteplanter samt nippe visne blad og blomster af dem.

Min veninde fra Rønnebærparken har længe som i flere år talt om "at komme på nettet", nu er hun så bare ikke lige frem typen, der rider samme årti, som hun sadler.

Den søndag, hvor min Skat og jeg besøgte min veninde fra Rønnebærparken i hendes kolonihave og hvor jeg fik nogle troldegrene af hende, fortalte hun os så, at hendes søn vil besøge hende om aften, så han kan hjælpe hende med "at komme på nettet" og at hun i løbet af aften vil sende mig en sms med hendes e-mail-adresse.

Da jeg ikke hverken så eller hørte noget fra min veninde i Rønnebærparkens side af den aften eller dagen efter, ringede jeg om tirsdagen til hende for at høre om hun var "kommet på nette". Det var hun ikke, for hendes computers keyboard er så gammelt, at det er født uden et @. I dumhed og fordi jeg gerne vil prøve på at hjælpe hende, tillod jeg mig så at spørge: "Har I prøvet at holde alt-tasten nede, imens I trykker først på 6 og derefter på 4 på det numeriske tastatur ?", hvortil hun svarede: "Min søn er ikke lige frem dum og han har slet ikke brug for din hjælp !".

I torsdag i sidste uge, da jeg var på vej hjem inde fra Roskildes centrum, mødte jeg helt tilfældigt min veninde fra Rønnebærparken, og hun lagde så ud med at fortælle mig, at hun er både meget sur samt især meget vred på mig på grund af min yderste arrogante, hoverede og nedladende holdning over for hendes søn, for som hun sagde: "Nå det gælder alt, der har noget med computer at gøre, så kan ingen og slet ikke du og din Skat tilsammen aldrig nogen sinde komme til at nå min søns niveau til sokkeholderne !".

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg intet aner om hendes søns kompetance- eller uddannelseniveau inden for alt, der har noget med computer at gøre, men hvis han virkelige er bare halvt så dygtigt, som hun gerne vil gøre det, hvorfor arbejder han så som kørende sliksælger ?

Det er ikke fordi, der er noget som helst galt eller mindre fint ved at være kørende sliksælger, for det er et job som alle andre job, men ville det ikke være mere logisk, når nu han er så dygtigt til alt, der har noget med computer at gøre, at han så brugte sine evner inden for computerbranchen i stedet for ?

Og for øvrigt … hvis jeg ikke kan tillade mig at være arrogant, hoverende samt nedladende over for min veninde i Rønnebærparkens søn ved i et set i bagspejlet dumt forsøg på at hjælpe hende ved at stille et relevant samt simpel spørgsmål – jeg sagde jo ikke: "Kan din tumpet søn ikke finde ud af noget så såre simpelt som at holde alt-tasten nede, imens han trykker først 6 og derefter 4 på det numeriske tastatur ?", hvordan kan hun så for øvrigt tillade sig, at udtale sig om min Skat og mine kompetencer indenfor brug af en computer ?

Jeg mener, er min veninde i Rønnebærparken udtagelse om min Skat og mine kompetencer indefor brug af en computer på en måde ikke mindst lige så nedladende over for os, som mit spørgsmål var over for hendes søn eller er det bare mig, der lige nu er ualmindeligt sart ?

Nå … i virkeligheden handler det her vel i bund og grund bare om, at min veninde fra Rønnebærparken den pågældende dag kun var en gemen præmenstruel klimakteriesild, der havde et enormt stort behov for at pisse territorium af på hendes søns vegne, da han tilsyneladende ikke kan klare at gøre den slags selv, men han derimod skal have sin mor til at gør det beskidte arbejde for ham, og det kom så til at gå ud over min Skat og mig, men desværre for hende så var det eneste, hun opnåede ved det kun, at jeg aldrig nogensiden mere under nogen som helst former for omstændigheder vil gøre noget som helst for på nogen som helst måde at hjælpe hende eller prøve på at hjælpe hende med noget som helst, for hvorfor skulle jeg dog gøre det ?

Når jeg hjælper nogen eller jeg prøver på at hjælpe nogen, så forventer jeg absolut under ingen som helst form for omstændighed nogen som helst form for tak og sådant har jeg for øvrigt altid haft det, men på den anden side så indrømmer jeg altså også hellere end gerne, at jeg altså heller ikke lige frem forventer efterfølgende at få en fyldt lokumspand tværet ud i ansigtet.