Altså godt nok står der på den pose med tomatfrø, som min Skat og jeg har lovet at så for vores under-underbo, at den giver et stort udbytte, men derfor synes jeg nu alligevel, at det er rigtigt flot, at 43 ud af de 44 tomatfrø, min Skat såede i søndags, allerede har udvikledet til at være en lille spæd tomatplante …

… der lige nu står på komoden ved siden af vinduet i vores soveværelse, imens de nyder solens dejlige livsgivende varme stråler, der lige nu strømmer ind ad vinduet til dem.

Så er endnu en hel splinterny arbejdsuge for længst begyndt og både min Skat og jeg har for længst taget hul på denne mandags mange meget forskellige arbejdsopgaver – han på sit arbejde og jeg her hjemme, hvor jeg imellem løsningen af de helt almindelige praktiske huselige gøremål, som jeg tager mig af stort set hver morgen, også har brugt tid på at nyde dagens eneste og denne uge allerførste solopgang.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis lige præcist 6:16 …

… klokken lige præcist 6:43 …

… klokken lige præcist 7:11 …

… klokken lige præcist 7:16 …

… samt klokken lige præcist 7:19 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse.

For øvrigt så er udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu plus 6,0 grader og ifølge DMI vil den nå op omkring de ti til femte plus grader i løbet af eftermiddagen, så måske er foråret endeligt langt om længe nået til vores bredegrader.

Lørdag den 26. marts 2011 overraskede samt glædede den ene af de tre mini-orkideer …

… der står på kommoden ved siden af vinduet i vores soveværelse, os med en helt nyudsprunget blomst og allerede dagen efter søndag den 27. marts 2011 kunne den så fremvise blomst nummer to, men det var til synelandende ikke nok for den, så i forgårs overraskede den os med endnu en flot blomst og her til morgen har den ladet den sidste af sine store knopper folde sig helt ud …

… så den nu har fire virkelige flotte blomster.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ambrosius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ambrosius dag og dagen er officiel mindedag for Ambrosius, der blev født i cirka år 340 i Trier i der nuværende Tyskland, han blev udnævnt til biskop i Milano i år 374 og han fungerede som sådant frem til sin død den 4. april 397.

Sankt Ambrosius menes at have været en af de allermest prominente kirkefolk i det fjerde århundrede efter vores tidsregning, hvor kristendommen blev den dominerende religion i Romerriget.

Ifølge legende så da Ambrosius var barn, havde en bisværm ved en lejlighed suget nektar af hans mund og derfor er hans helgensymbol en bikube.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så slutter vinteren på Sankt Ambrosius dag, men hvis det fryser om natten til Sankt Ambrosius dag, vil det fryse de efterfølgende fyrre nætter.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, en engelskbøf samt nogle skriver rugbrød.

I søndags fik min Skat plantet samt sået årets allerførste hold plantepusser og da de 43 af de 44 tomatfrø, han såede for vores under-underbo, de 18 af de 30 forskellige frø samt alle ni lykkekløverløg, han såede og plantede for os selv, nu har udviklet sig til et lille bitte plantepus, der i den grad har voksevæk, synes han, at det er på tide at det næste hold frø bliver sået.

Så derfor har min elskede Skat …

… lige sået ni af de cayennepeberfrø samt ni af de pyntegræskarfrø, der var med i de to mikrodrivhuse, vi har købt for en rund tier per styk hos Netto, samt ti jordbærfrø, tre sukkermajskerner samt tre ærter …

… og så bliver det spændende at se, hvor mange dage der kommer til at gå før det allerførste lille bitte plantepus af dette hold frø kommer til at bane sig op igennem jorden samt op til lyset.

I forgårs fyldte min blog fem år og det fik mig til at se lidt på dens statistik og det fik mig så også lige til at se lidt på dens udvikling og dermed fandt jeg ud af føgelende …

Da min blog kunne fejre sin allerførste fødseldag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de første tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 242 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin anden fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 542 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tredje fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 866 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjerde fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.634 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.646 indlæg.

Det vil altså sige, at jeg i løbet af de første fem år som blog-ejer har brugt mere og mere tid til at skrive på min blog eller skrevet på en anden måde … jeg er blevet bedre og bedre til at bruge min blog som det sted, hvor jeg gemmer alt det, jeg så gerne vil kunne finde hurtigt frem eller kunne huske.

Jeg ved udemærket godt, at der for eksempel ikke er nogen som helst ud over min Skat og mig, der har nogen som helst former for interesse i at kunne huske, hvad vi fik til middag i dag, i går, i forgårs og så videre, men vi synes, det er sjovt lige at kunne slog det op på bloggen.

Lige som jeg også synes, det er sjovt, at kunne slog op på bloggen, hvornår det nu lige var, at jeg købte det garn, stof eller øvrige former for kreative materialer, jeg endeligt langt om længe fik tid til at bruge. Det er jo også sjovt at kunne se, hvad jeg har givet for det.

Det er også dejligt lige at kunne slog op på bloggen, hvornår det nu lige var, at v købte denne her ting. For eksempel fandt vi jo via min blog ud af, at vores forrige el-kedel var købt den 22. september 2008 og at den dermed kun havde holdt i små 2½ år, da den stod af den 9. februar i år.

Så er der alle de mange virkelige dejlige stunder, min Skat og jeg har haft sammen. Dem vil jeg altså ikke kun nøjes med at gemme i mit hjerte, og på denne måde kunne jeg blive ved med at remse op, hvorfor jeg i større og større grad skriver mere og mere på min blog.

Jeg ved udemærket godt, at der med meget stor sikkerhed ikke findes andre end mig og så måske min Skat, der har nogen som helst former for interesse i at læse alle min blogs indlæg, men nu er de jo også mig og ikke andre, der betaler for at have denne blog, og derfor bliver der også kun skrevet på denne blog om noget, som jeg har lyst til at kunne genlæse på et senere tidspunkt.

… kogt blomkål, der blev pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever, der ifølge kassebonen var svinehjerter, samt nogle skriver rugbrød.