For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Jørgens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Drengenavnene George samt Jørgen er fordanskninger af det latinske drengenavn Georgius, der for eksempel blev til Jorge på spansk samt Göran på svensk.

Det er godt nok ikke ret meget, man ved om Georgius eller Jørgen, som han jo kom til at hedde på dansk, udover at han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Senere blev han officer samt en fornem kriger i Diocletians hær, hvori han vandt stor respekt og dermed fik han indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes for ham at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have været en medvirkende årsag til den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian, der regerede fra år 284 til 305, indledte sin blodige forfølgelse af de kristne.

I år 303 blev Jørgen pågrebet samt torteret og til sidst blev han sammen med kejserinde Alexandra henrettet, hvilket fandt sted udenfor byen Diospolis i Palæstina. Jørgen blev derefter ophøjet til helgen.

Mange ridderordener har gjort Sankt Georgius eller på dansk Sankt Jørgen til deres skytshelgen, men det var først i begyndelsen af 1200-tallet, man begynder at få kendskab til legenden om Sankt Jørgen, som den store dragedræber.

I følge den middelalderlige legende reddede Sankt Jørgen, der var til hest, en hel by inklusiv en jomfru eller prinsesse fra en ondskabsfuld drage. Nogle mener, at denne jomfru eller prinsessen kan have været den hellige Margaretha, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed.

Denne legende er af den kristne kirke blevet brugt som et symbol på kirkens og menneskernes kamp mod samt sejr over det onde, da dragen anset som et symbol for selve djævelen.

Lige som med så mange andre af årets højtider samt mærkedage begyndte man også fejringen af Sankt Jørgens Dag aften før. Det sket mange steder ved, at husholdningens madmor sange dette vers …

"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride".

Når husbonden i gamle dage så på Sankt Jørgens hest på sin primstav, var det ikke kun fromme tanker om den ædle ridder, der fyldte ham. For i første omgang er han nok mere kommet til at tænke på, at det nu var ved at være på tide at få hestene parret samt sat på græs og ifølge folkeovertroen så sætter engen græs ved Sankt Jørgen og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn !

Ligeledelse ifølge folkeovertroen skal det helst ikke være for midt vejr op til Sankt Jørgens Dag, for så længe frøerne kvækker før Sankt Jørgens Dag, lige så længe skal de tie efter den. Da man med andre ord mente, at en varm periode før den 23. april vil blive efterfulgt af en periode med kulde.

Selv om Sankt Jørgen blev smidt ud af den katolske kirkes helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst her i Norden blevet flittigt anvendt som symbol på Kristus, der sejrer over alt det onde, og han er især meget populær i Rusland, hvor han er Moskvas skytshelgen, ligesom som han bland andet også kan findes i det russiske nationalvåben. Sankt Jørgen er for øvrigt også skytshelgen for både England, Litauen, Lod samt diverse ridderordner og spejderbevægelser.

I Danmark er flere kirker viet til Sankt Jørgen og i middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen eller Sankt George mod spedalskhed. Den gang fandtes der udenfor mange danske byer en såkaldt Sankt Jørgens Gård eller et Sankt Jørgens Hospital. Disse to navne – altså Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital – findes stadigvæk i flere byer.

Navnet Sankt Jørgen fra Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital er ligeledes i tidens løb "smittet af" på mange stednavne i de aktuelle lokalområder som for eksempel Sankt Jørgensbjerg her i Roskilde og Sankt Jørgens Sø i København.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe endnu et lille udklip fra … i dag handler det om påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle bondesamfund blev påskeaften også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller og man derefter kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under ægtrillingen, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen form for tvivl om, at alt dette med påsken og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er en for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, strimler af kyllingbryst, der er svøbt i bacon, samt nogle skriver rugbrød.

… skønt forårsvejr samt påskeferie med tilhørende lang weekend i det og derfor har endnu et hav af små og store indlæg samt et helt lille ocean af billeder, der meget gerne meget snart vil ud på min blog, nået af hobe sig op, men det bliver nok heller ikke i dag, jeg får tid til lidt ajourføring af min blog, for der er så mange andre ting, jeg langt hellere vil bruge denne dejlige lune samt solrige forårs fredag til.

🙂

Lige nu er min Skat til træning, alle vores små plantepusser hygger sig på deres hylder ude på altanen, dagens første samt eneste maskinefuld nyvasket tøj hygger sig på vingetørrestativet, der står inde i stuen foran den åbne altandør, og jeg er i fuld gang med at spise min frokost samtidigt med jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde rimeligt godt overblik over, hvor langt bagud jeg i grunden er kommet med blokskrivningen i løbet af de sidste otte dages tid.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jordens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For at gøre opmærksom på verdens mere og mere tiltagende miljøproblemer startede man traditionen med Jordens Dag op i USA den 22. april 1970, hvilket er årsagen til, man lige siden har markeret Jordens Dag på netop denne dato hver år.

I Danmark blev der taget forskellige former for initiativer i forbindelse med Jordens Dag i løbet af 1980erne og nogle af disse initiativer blev genoptaget i slutningen af 1990erne.

Hele grundideen bag Jordens dag er, at vi alle som en denne ene dag om året skal stoppe op samt tænke over, om vi nu rent faktisk også gør nok for at medvirke til, at vi allesammen får en fremtid uden de helt store miljømæssige problemer samt om vi er i stand til at ændre så meget på vores daglige vaner, at vi helt kan undgå at nye miljømæssige problemer opstår.

Bortset fra, jeg synes, det er noget, vi alle som en bør handle ud fra i det daglige og ikke kun en gang om året, så er det jo en virkelig god ide. For vi skal alle som en huske på, at når det gælder miljøet … så skal man altid huske at tænke globalt samt sørger for at handle lokalt.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe endnu et lille udklip fra …

Det var om fredagen, at Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder Langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

Dagen er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag. Langfredag er høj helligdag i både Danmark, Norge og Sverige.

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Igen har i dag har vi begge to brugt det meste af dagen på både hver for sig, men også sammen at aflive en god hånfuld af diverse praktiske opgaver, der havde nået at hobe sig op, og sidste på eftermiddagen gik min Skat så i gang med at potte nogle af alle vores små plantepusser om. Det var vist nok også ved at være på tide, at de ni små pyntegræskarplanter …

… der godt nok har fået nogle lange fine rødder, fik hver sin lille urtepotte …

… i steder for at stå og flette deres rødder helt sammen i microdrivhuset.

Da min Skat havde nået at potte cirka tyve små plantepusser om, gik han i gang med at plante nogle af blomsterløg, vi købte hos Aldi i tirsdag, så nu er vi lidt spændt på, hvordan de …

… kommer til at se ud, når de en gang når op af jorden.

Det er tilsyneladende ikke kun nogle få af vores mini-orkideer, der kan finde ud af at gælde samt overaske min Skat og mig med friske nyudsprungne blomster, for jeg har lige opdaget, at den ene af de små kaktusser …

… der står ovenpå den høj hvid kommode, der står op ad væggen til venstre for vinduet i vores soveværelse, har fået en fin lille hvid blomst …

… og se lige hvor fin den er.

Eller rettere se hvad jeg kan … for det er kun den ene …

… af de tre mini-orkideer, der står foran vinduet i vores køkken, der igen i dag glæder samt overrasker min Skat og mig med en fin ny udsprunget blomst …

… vi havde nu slet ikke forvente, at den ville kunne finde på den slags lige her og nu. Fordi den lige siden starten af januar måned lige præcist på det tidspunkt af året, hvor vinteren var på sit allerhøjeste og håbet om et kommende forår var på sit allerlaveste, hvor den lod den første fine blomst folde sig ud samt lige indtil slutningen af marts måned, hvor de sidste af dens blomster begyndte at se lidt trætte ud, haft ikke mindre end seks meget flotte blomster, men den er tilsyneladende endnu ikke blevet træt af at sætte friske blomster og vi bliver nok aldrig trætte af at beundre dens iver.