For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om påskeharerne …

… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påske-tradition i begyndelsen af 1900-tallet.

I meget gammel tid blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr. Den gang troede man fuldt og fast på, at Fanden og heksene ofte optrådte i hare-skikkelse.

Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med chokolade-, lakrids- eller sukker-æg, er nok kommet hoppende til Norden fra Tyskland.

Udenfor er solen for længst gået ned, for der var ikke ret meget tilbage af dagens solnedgang, da jeg klokken lige præcist 20:37 fotograferede dagens så absolutte allersidste solstråler over Astersvej …

… til gengæld var måne ved at stå op.

Indefor er alle vores små plantepusser blevet puttet for natten og dagens samlet opvask er blevet aflivet, så lige nu hygge min Skat og jeg mig foran hver sin computer, imens vi prøver på at finde ud af, hvad der i grund er blevet af denne søndag samt weekend.

Min Skat har været langt mere end øm i hele kroppen i dag på grund af de mange forskellige sjove, men langt fra sunde arbejdstillinger han havde i går, imens han sleb samt pudsede altanens gulv, og jeg har bare været halvdårlig.

Så bort set fra, vi begge to har været ude at løbe ( min Skat løb 14,3 kilometer og jeg løb 500 meter ), så har min Skat nået at se dagens Formel 1 løb inklusiv både optakten samt nedtakten og imens han gjorde det, nåede jeg at komme i gang med det barnevognstæppe, jeg har lovet vores under-underbo at jeg vil hækle til deres kommende barnebarn.

For allersidste gang i denne uge er solen lige gået ned over Køgevej og da det sket samtidigt med jeg var i fuld gang med at vande samt bare alle vores små plantepusser fra deres faste dagpladser på hylderne ude på altanen til deres næsten lige så faste nattepladser på gulvet, sofabordet samt spisebordet inde i stuen, benyttede jeg af mig lejligheden til at fotografere det kønne skue klokken lige præcist 20:09 …

… via de lukkede vinduer ude på vores altan, hvorefter jeg satte min ind til computeren for at hygge mig lidt sammen med min meget mildt skrevet lettere forsømte blog.

… blev en af den slags, der kan gå direkte fra fryseren via en varm stegepande og en varm ovn ind på spisebordet …

… pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det andet lille udklip fra …

Det er palmesøndag, der indleder hele påsken. I Evangeliet fortælles om Jesus indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget med både glædesråb og viften med palmer. De afbrækkede palmegrene blev lagt på jorden foran hans fødder, så han kunne gå på disse palmeblade samt palmegrene og ikke på jorden. Det er derfor, at denne søndag hedder Palmesøndag.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok bedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene, og at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden. Da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen og legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken. Efter fastetiden var man så bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene og især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner helt faldt bort for at give plads til flere nye som for eksempel … påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret – lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, hvor man samlede hele familien fra både nær og fjernt for at "hygge" sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre.

I dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par mere end "hårdt tiltrængte" fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød. Lige som jeg i de nærmeste dage vil bringe et lille indlæg om påskens forskellige symboler.