Månedsarkiv: maj 2011

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/05/20/301.jpg

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, bankekød, der har simret i næsten to timers tid i en gryde, hvor det har haft selskab af blandt andet knust chili, hvidløg, løg og hele peberkorn samt nogle skriver rugbrød.

Fra kaos til orden – Mit garnlager


Hverdagen.

Da jeg havde båret alle vores plantepusser ud på altanen samt vandet dem, gik jeg i gang med at rydde op i mit garnlager, hvilket vil sige, at jeg startede med at tømme alle de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, hvorefter de alle som en blev vasket af udvendigt, før jeg så begyndte at putte garnet ned i dem igen.

Hver af de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser er blevet forsynet med et lille nummer, og dermed kan jeg meget nemt lige finde frem til lige præcist det regneark, hvori jeg har skrevet antallet af nøgler samt farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt og pris på det garn, der er i den pågældende SmartBoks. På den måde behøver jeg så ikke at stå på hovedet i samtlige af de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, hver gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante SmartBoks bagefter.

Efterhånden som jeg var blevet færdig med en af de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, blev den sat ud på vores altan …

2011/05/20/201.jpg

2011/05/20/202.jpg

… og nu hvor vores plantepusser er kommet til at stå på hylder, der ikke længere ligger ovenpå de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, betyder det forhåbentligt, at jeg kan komme til mit garn i løbet af sommeren efterhånden som jeg får brug for det.

Planterne ud på altanen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg var blevet helt færdige med at gøre hovedrent ude på altanen samt vi lige havde nået at holde en lille kort pause, imens vi spiste vores frokost, gik jeg i gang med at bære alle vores små plantepusser derud. Så nu har pyntegræskarplanten, der blev potte om i søndags, fået selskab af de fire majsplanter …

2011/05/20/101.jpg

… imens alle vores cayennepeberplanter, krydderurter, peberplanter, tomatplanter samt nogle af blomsterne hygger sig på de to hylder …

2011/05/20/102.jpg

2011/05/20/103.jpg

2011/05/20/104.jpg

… min Skat har fremstillet til dem og de planter, der ikke blev plads til oppe på hylderne, er kommet til at stå på gulvet …

2011/05/20/105.jpg

… hvor de vil få masser af sollys det meste af dagen.

Lige nu se alle vores plantepusser ud til at være meget galde for, at de er kommet ud på altanen, hvor de lige nu nyder Solens dejlige varme stråler, men det kan jo godt være, at de ændre mening, når det går op for dem, at de ikke mere vil få lov til at overnatte indendørs.

Altanen fik en omgang


Hverdagen.

I dag har vores altan fået den helt store omgang hovedrengøring, for først startede min Skat med at støvsuge den fra top til bund, derefter vaskede han dens loft …

2011/05/20/001.jpg

… før han vaskede alle dens sider …

2011/05/20/002.jpg

… hvorefter han vaskede samt pudsede alle dens vinduer …

2011/05/20/003.jpg

… både udvendigt samt indvendigt og til allersidste så støvsugede han den lige en gang mere.

Store Bededag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Store Bededag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, som var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året. Da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var Ekstraordinær Almindelig Bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke den såkaldte stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og især ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med meget mere Friedrich Johann Struensee, som indførte Store Bededag, men dagen fandtes altså længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets på det tidspunkt i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers Dag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans Dag, Frue Dag, Mikkelsdag, Mortensdag og 3.Juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men derimod bruges til arbejde samt andre former for så kaldt nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededags aften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- samt bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise samt eventuelt varme dem først dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man helst skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.

På vej ned


Hverdagen.

Udenfor er Solen er på vej ned over Køgevej, hvilket så sådant ud klokken lige præcist 20:51 …

2011/05/19/401.jpg

… og indenfor er både min Skat og jeg ved at gå i seng, for nu er vi igen begge to så trætte, at ingen af os kan magte at holde vågne ret meget længere.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2011/05/19/301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

God og dårlig service


Hverdagen.

I søndags gik min elektriske tandbørste i stykker som i dur ikke mere og det stod derfor klart, at jeg skal have en ny en af slagsen. Så i går, da min Skat og jeg kørte hjem fra Poul, kørte vi lige rundt om El Giganten i Glostrup for at købe en ny elektrisk tandbørste til mig.

Vi gik direkte hen til afdelingen med små el-arktikler, hvor vi så, at de havde et supergodt tilbud på en pakke med to elektriske Braun Oral B tandbørster til 479,00 kroner. Det vil sige, vi kunne godt finde de udstillede tandbørster og det tilhørende skilt, men vi kunne bare ikke lige finde varen, så derfor henvendte jeg mig til en medarbejder, der kom gående forbi os, hun afviste mig dog med et "Det er ikke min afdeling, skal du bruge hjælp, så træk et nummer derover", så det gjorde jeg.

Jeg ventede og ventede og ventede og efterhånden var der gået over tyve minutters tid og der stod tre i kø efter mig, da der endeligt langt om længe kom en medarbejder i vores retning, han blev dog fanget af en, der ikke havde trukket et nummer og som bare lige skulle spørger om det par tre småting, hvilket så tog mindst et kvarters tid. Når jeg skriver mindst et kvarters tid, så er det fordi, at det var på det tidspunkt, jeg tabte tålmodigheden, hvorefter min Skat og jeg forlod butikken uden at købe noget.

Jeg er udemærket godt klar over, at hvor der er travlt, er det også ventetid, men at man skal vente i over en halv time tid på at komme til at tale med en medarbejder på helt alminde dødsyg hverdag, det kan simpelthen ikke passe, det var jo lige som ikke lillejuleaften klokken fem minutter i lukketid.

I formiddags besøgte jeg så El Gigantens hjemmeside, hvor jeg også så det gode tilbud på pakken med to elektriske Braun Oral B tandbørster til 479,00 kroner og jeg ringende derfor til El Gigants butik i Roskilde for at høre, om den havde dem på lager og det fik jeg at vide, at de havde. Så derfor gik jeg en tur derud, men da jeg nåede derud, så kunne jeg lige som i går kun finde de udstillede tandbørster og det tilhørende skilt, men ikke selve varen, så derfor henvendte jeg mig til en medarbejder, der kunne fortælle mig, at tilbudet havde været udsolgt i over en uges tid.

Jeg tillod mig så lige at fortælle medarbejderen, at jeg for mindre end en halv times tid siden havde ringet ud til butikken for at få at vide, om de havde tilbudet og at jeg havde fået at vide, at de havde det. Det meget korte af det meget lange er, at så længe de stadigvæk har udstillingsudgaven af en vare, så figurere den på deres lagerliste og så er den ikke udsolgt, selv om den rent faktisk er det og derfor gav medarbejderen mig et ny tilbud … jeg kunne få to enkelte Braun Oral B elektriske tandbørster, der normalt koster 279,00 korner per styk, for 479,00 kroner, og det tilbud tog jeg imod …

2011/05/19/201.jpg

… så nu har både min Skat og jeg fået en splinter ny elektrisk tandbørste og jeg har oplevet, at man i den samme butikskæde kan blive mødt med både god og dårlig service.

Årets trettende ups !


Hverdagen.

Da jeg i formiddags handlede ind i Roskildes centrum, nåede jeg blandt andre rundt om Kvickly i Algade, hvor jeg lod mig friste til at foretage årets trettende ups i form af dette her …

2011/05/19/101.jpg

… der er ni nøgler æblegrønt Acton ( 100% akryl ) med en løbelængde på 210 meter per 50 gram og elve nøgler lysegrønt Chesham ( 100% akryl ) med en løbelængde på 230 meter per 50 gram, der var sat ned fra 19,95 kroner per nøgle til ti nøgler for en hund.

Trængsel – Del 4


Hverdagen.

Var der ikke også et eller andet med, at jeg for cirka seks ugers tid siden, lovede mig selv, at jeg i år vil være meget bedre til at fotografere alle årets plantepusser, sådant at jeg rigtigt kan følge med i deres udvikling samt vækst, end jeg var det sidste år ?

Så vidt jeg husker det, så har jeg også været inde på, at jeg er meget bedre til at holde det, jeg lover andre, end jeg er til at holde det, jeg lover mig selv, og derfor kommer det heller ikke helt bag på mig, at der er gået en hel uge siden jeg sidste gang beundrede alle vores små plantepusser via mit kamera og de er der godt nok også vokset en hel del siden da.

Så derfor har jeg lige fotograferede alle vores små plantepusser, der jo stadigvæk overnatter indendørs, fordi risikoen for nattefrost endnu ikke er overstået for denne gang og fordi de jo meget nødigt skulle tage skade på grund af nattekulden, så derfor stå de lige nu på spisebordet …

2011/05/19/001.jpg

… på gulvet foran spisebordet …

2011/05/19/002.jpg

… på gulvet imellem spisebordet og altandørene …

2011/05/19/003.jpg

… på sofabordet …

2011/05/19/004.jpg

… på gulvet foran sofabordet …

2011/05/19/005.jpg

… ovenpå noget af det rod …

2011/05/19/006.jpg

… samt noget mere at alt det rod …

2011/05/19/007.jpg

…. vi efter min mening stadigvæk har lidt for meget af i vores stue samt på køkkenbordet og jeg kan vist roligt tillade mig at skrive, at der er letter trængsel alle de nævnte steder, men lige om lidt så komme alle de små plantepusser altså også ud på altanen, for de står meget bedre derud end inde i lejligheden i hvert fald i dagtimerne.