… er for mit vedkommen nu løst, for alt det nye forårs- samt påskepynt er nu blevet fordelt i to klare 15 liters SmartBokse …

… der egentligt var købt til et helt andet formål, og selvfølgeligt har jeg oprettet et regneark til hver af de to klare 15 liters SmartBokse på min computer, hvori jeg har noteret, hvad der ligger i den pågældende plastik æske, så jeg dermed ved lige præcist hvor de enkelte ting befinder sig.

… er jeg for længst gået i gang med, for her til morgen har jeg allerede nået at samle alt det nye forårs- samt påskepynt altså alt det forårs- samt påskepynt jeg har fået eller købt i indeværende år sammen på vores seng …

… og lige om lidt, så går jeg i gang med at pakke det hele væk.

Jeg er nu ikke lige frem blevet træt af at se på det, men om kort tid går min Skat og jeg i gang med et større projekt i vores badeværelse, der nok skal komme til at støve lige vel rigeligt og så skal der altså ikke være alt for meget fremme, der kan samle støv. Der til kommer, at jeg jo også meget gerne snart vil i gang med at pynte op til efterår samt Halloween.

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, svinekoteletter svøbt i bacon, sprødstegt bacon samt nogle skriver rugbrød.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal og ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …

To af Tre-enigheds-kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-enigheds-kirken, byen samt dens opland.

Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.

Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.

Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.

I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 4. marts.

Så er min influenzalignende luftvejsinfektion nået så langt, at den høje feber godt nok er på retur, men til gengæld så hoster og nyser samt pudser jeg næse mere eller mindre konstant. Så ingen denne dag er omme, kan min næse med meget stor sikkerhed godt udkonkurrerer Rudolfs tud.

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte ny danske kartofler, krebinetter af hakke kalve- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: "At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels Dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af" samt "At Sankt Bertels dag bryder strå".

I det gamle bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I de gode gamle dage sørgerede husmoderen for, at den potion smør, hun kærnede på Sankt Bertels Dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne potion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue Dag – Maria Bebudelse, måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels Dag.

… at jeg var så heldig, at min Skat ikke nåede at smitte mig med den influenzalignende luftvejsinfektion, han har hygget sig med lige siden i torsdag, men så heldigt var jeg desværre ikke.

Så tillod jeg mig at håbe på, at jeg havde taget den influenzalignende luftvejsinfektion i opløbet, siden jeg var så dårligt, at jeg stort set sov hele søndag væk, men så heldig var jeg altså heller ikke. For godt nok havde jeg det egentligt helt fint i mandags, men tilgengæld så sov jeg hele dagen væk i går og her til morgen "hygger" jeg mig stadigvæk med høj feber samtidigt med jeg mere eller mindre konstant hoster samt snotter.

Så endnu en gang sender jeg en tanke med tak til begge mine forældre, fordi de var så intelligente samt omsorgsfulde, at de sørgede for, at jeg voksede op i et enormt usundt indeklima, der i gang grad har ødelagt mine luftveje.

Min Skat blev hjemme fra arbejdet både i mandags samt i går og i dag er han taget afsted, selv om han ikke lige frem er på toppen, men han har igen en større bunke med opgaver med meget korte deadlines, der simpelthen bare skal være færdige senest til tiden og så må han endnu en gang prioriterer sit arbejde højere end sit helbred.

Jeg er så til al held i den situation, at jeg ikke skal tage hensyn til en arbejdsplads og at jeg derfor kan give mig selv lov til at bruge den nødvendige tid til at komme over denne influenzalignende luftvejsinfektion, hvilket så ikke er ensbetydende med, at jeg ikke er ærgerlig over, at jeg nu igen skal være syg.

… grønsagssalat ala Tine, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

… at det er den 23. august i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til, det er den første december 2011 og dermed til vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?