For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene slutter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. august 2011 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2011. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også altså den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes slutning desværre også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter allerede er ved at være på vej til vores breddegrader.

Min Skat synes, at han har fået det lidt bedre i løbet af dagen, tilgengæld har jeg så fået det dårligere, så jeg har på fornemmelsen, at jeg nok alligevel ikke kommer til at undgår at blive syg denne gang.

🙁

Vi har begge to taget den med ro hele dagen, hvilket vil sige, at min Skat har ligget i sin seng det meste af tiden og jeg har broderet på det igangværende projekt lige ledelse det meste af tiden. Da vi havde nydt aftenens menu og vi i fællesskab havde aflivet dagens samlede opvask, nåede jeg klokken lige præcist 20:17 at nyde dagens solnedgang over Køgevej …

… før jeg gik i gang med at vande de alt andet en små resterende plantepusser ude på altanen, før jeg satte mig ind foran computeren og lige om lidt så vil jeg går i seng og så håber jeg, at jeg har det bedre i morgen, end hvad jeg har haft det i dag.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingekød, fint snittet agurk og tomater, der er hentet ude på altanen, fint snittet sød rød peberfrugt samt en håndfuld friskpillet ærter, der er købt …

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Først krævede vores vaskemaskine et nyt håndtag, derefter krævede den nye motorkul og i dag har den så gjort krav på sådant en …

… men hvis det betyder, at den kan holde sig sund, rask samt arbejdsdygtigt, så er de 34,95 kroner givet rigtigt godt ud.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.

I det gammel bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.

Lige før vi gik i seng i går aftes, slog min skat vores clockradio fra, for så dårligt som han havde haft det hele dagen i går, var han overbevist om, at han nok ikke ville være frisk nok til at tage på arbejdet i dag, hvilket så desværre også kom til passe.

Selv har jeg det en lille bitte smule bedre i dag, end jeg havde det i går, men på trods af det så lige så snart jeg har sat det allersidste punktum i dette indlæg, så vil jeg vende tilbage til min seng.

… blev for min Skats vedkommen en delvis genudsendelse fra i går …

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt terne af grøn peberfrugt ) samt nogle skriver rugbrød og for mit vedkommen blev det …

… to skriver rugbrød med friskpillede ærter.

Imens min Skat prøver på at få lidt af den søvn, han ikke fik i nat, fordi vores underbo igen i nat har været et ualmindeligt støjende element i vores opgang, vil jeg forkæle mig selv ved at bruge lidt tid på at gennemse disse dejlige kataloger …

… og måske ender det også med, at jeg via dem kommer i gang med at skrive årets julegaveønskeseddel, hvilket måske nok også er ved at være på tid, at der allerede på onsdag kun er fire måneder til juleaften.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:53 …

… som jeg nåede at opleve, nyde samt fotografere, før jeg lukkede døren ud til vores altan og bagefter tillod jeg mig at glæde mig over, at det endeligt langt om længe er lykkes for os at få leveret samt monteret det rigtigt dørpar.