… burrito ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 7% fedt, fint snittet rød og grøn peberfrugt samt fint snittede tomater, begge dele er hentet ude på altanen …

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask, hvilket er dejligt i aften, fordi opvasken har haft hele dagen til fuldstændigt uforstyrret at vokse sig både stor og uoverskuelig.

Jeg fristes næsten til at skrive, at det skete i de dage i slutningen af september 2011, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil sige undertegnet, kom i før julehumør og derfor gik jeg i morges i gang med at finde ud af, hvor mange af de ting, jeg i løbet af det sidste lille års tid har købt og dermed samlet, fordi de ville være gode som små advents-, fødselsdags-, jule- samt kalendergaver, der skal bruges i løbet af resten af indeværende år.

Eller skrevet på en anden måde … jeg startede med at tage alle de mange papir-, plastik- samt stofposer og derefter de seks store papkasser fra posthuset, min Skat og jeg hentede ude hos Shurgard i går eftermiddags, og derefter tømte jeg alt deres indhold ud på vores seng, sofa, sofabord, spisebord, gulvet i stuen, gulvet i soveværelset, gulvet i køkkenet samt gulvet i entreen.

Derefter begyndte jeg at finde ud af, hvem der skal have hvad og da jeg havde taget alle de mange ting fra, der skal bruges som advents-, fødselsdags-, jule- samt kalendergaver i år, så begyndte jeg at pakke resten af tingene, altså alt det der ikke skal bruges i år, ned igen.

Det ser godt nok ikke ud af så meget, men hold da lige helt op, hvor kan indholdet af seks af de helt store papkasser fra posthuset samt indholdet af alle de mange forskellige papir-, plastik- samt stofposer altså fylde helt utroligt meget, når det sådant bliver lagt ud i kun et lag ud over langt de fleste af de frie arealer i en lille lejlighed som vores.

For slet ikke at tale om, hvor helt vild lang tid det tager, at pakke alle de små ting, der så ikke blev brug for i år, ned igen. For selvfølgeligt nøjes jeg ikke bare med at skovle det hele ned i diverse kasser samt poser igen. Jeg tog der i mod en at de helt store papkasser fra posthuset, som blev kaldt "Kasse nummer 1", hvorefter jeg oprettede et regneark på min computer til den. Sådant at jeg efterhånden, som jeg puttede noget ned i den, også lige kunne skrive ind i regnearket, hvad det var.

Da "Kasse nummer 1" var fyldt helt op med diverse små ting, der kan bruges som advents-, fødselsdags-, jule- samt kalendergaver, forsatte jeg med "Kasse nummer 2". Da den var fyldt helt op, forsatte jeg med "Kasse nummer 3". Da den var fyldt helt op, forsatte jeg med "Kasse nummer 4" og da den var fyldt helt op, forsatte jeg med "Kasse nummer 5", der kan dog lige blive plads til et par tre småting mere i den kasse.

Meget kort skrevet … så endte det med, at overskudet af små ting, der kan bruges som advents-, fødselsdags-, jule- samt kalendergaver kom til at fylde næsten fem af de helt store papkasser fra postehuset …

… og dermed kan jeg rent faktisk allerede på nuværende tidspunk af indeværende år nok godt gå i gang med at udvælge hvad, der skal bruges til stort set samtlige af næsten årets advents- samt kalendergaver, men det har jeg nu ikke lige frem tænkt mig at gå i gang med, for jeg vil meget hellere gå i gang med at pakke nogle af de gaver ind, der skal bruges i forbindelse med julen i år.

Umiddelbart lige efter jeg havde skrevet det allersidste punktum i det forrige indlæg, slukkede jeg for min computer, hvorefter jeg gik i gang med at tømme de mange forskellige papir-, plastik- samt stofposer, min Skat og jeg hentede hos Shurgard i går. Det vil sige, at alt deres indhold nu er spredt ud over vore seng, hvilket jeg har haft så travlt med at gøre, at det var lige før, jeg var gået helt glip af dagens farverige samt smukke morgengry …

… men til al held nåede jeg lige ved 7:08 tiden via det lukkede vindue i vores soveværelset at fange det med mit kamera, og nu vil jeg gå i gang med at tømme de seks store papkasser fra posthuset, hvorefter jeg skal i gang med at finde ud af, hvor mange af alle de meget forskellige ting, jeg har nået at købe i løbet af det sidste lille års tid, der skal bruges som advent-, fødselsdags-, jule- samt pakkekalendergaver i år og hvor mange af dem, der skal gemmes til næste år.

I går brugte jeg hele morgen samt hele formiddagen på at rydde op, hvorefter jeg lige nød min frokost, imens jeg skrev et lillebitte indlæg på min blog, før jeg gik i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, hvorefter jeg lige strøg dagens eneste maskinfuld ( 40 stykker ) tøj, før det blev puttet på plads i diverse skabe og skuffer.

Derefter gik jeg hjemmefra og jeg fristes næsten til at skrive at som sædvanligt var jeg lige rundt om skuret foran vores opgang, så jeg kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede container til dagrenovation, derefter gik jeg ud til Silvan, hvor jeg købte tre sorte 15 liters SmatBokse samt tre sorte Provence plastik urtepotter med en diameter på 13,00 centimeter, tre sorte Provence plastik urtepotter med en diameter på 15,00 centimeter samt seks sorte Provence plastik underskåle med en diameter på 10,00 centimeter, før jeg gik hen til Shurgard, hvor jeg stillede mig foran deres port, for min Skat og jeg havde aftalt, at han skulle køre direkte fra arbejdet til Shurgard, hvor vi så skulle mødes.

Det tog os under tyve minutter at finde de seks store papkasser fra posthuset samt et hav af diverse fyldte papir-,plastik- samt stofposer …

… hvori jeg i løbet af det sidste lille års tid har samlet alle de ting, jeg har købt til diverse gaver, min Skat og jeg skal gives væk i forbindelse med julen 2011 og lige så snart jeg har sat det allersidste punktum i dette lille indlæg, så vil jeg gå i gang med at finde ud af, hvad der i grund er i alle disse kasser og poser samt hvor meget af det, der skal gives væk i år, og hvor meget af det, der skal gemmes til næste år.

… at det er den 22. september i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til, det er nytårsaften og vi allerede dagen efter tager hul på år 2012.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men personligt synes jeg, at sådant et helt kalenderår simpelthen bare går helt vildt hurtigt. For det er jo stort set brugt helt op, før man når at tage hul på det

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben i det øvre Ægypten og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt unde nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: "Vi er soldater og ikke mordere", hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtingen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Lige ledelse ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag.