… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, knust hvidløg samt fint hakket cayennepeber, løg og grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Jeg brugte det meste af morgen på at få fyldt den femte af de fem store postkasser fra posthuset op med diverse små og mindre ting, der er blevet købt, fordi de vil være gode som advents-, fødselsdags-, jule- eller pakkekalendergaver og derefter viste det sig, at der rent faktisk stod to store plastikposer mere med diverse hobbyting, jeg har købt, fordi de vil være gode smågaver, så dermed kom jeg til at gå i gang med at fylde den sjette af de helt store papkasser fra posthuset.

Da jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, gik jeg hjemmefra og jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede containere til dagrenovation, før jeg gik langs med vores blok samt ad stamvejen for at komme hen til containeren til pap, der også lige blev fordret af mig, før jeg gik ud til Ro´s Torv.

Da jeg hverken hos Føtex eller Tiger kunne få de varer, der var årsagen til, jeg besøgte de omtalte butikker, gik jeg via Københavnsvej samt Algade ind til Roskildes centrum, hvor jeg startede med at handle ind hos Kvickly, før jeg gik over til Tiger, hvor jeg blandt andet kom til at foretage årets 23. ups …

… som jeg så ikke vil kalde for en rigtigt ups, for allerede inden jeg gik hjemmefra, havde jeg sat mig for, at jeg ville have et hold mere af flamingo-kuglerne med en diameter på 4,00 centimer samt to hold mere af flamingo-kuglerne med en diameter på 5,00 centimeter, imens jeg stadigvæk har mulighed for at købe seks af dem for en rund tier.

Jeg var lige rundt om Føtex i Roskildes Stations Center for at handle lidt ind, før jeg gik hjem ad og da jeg gik via Køgevej, smuttede jeg lige rundt om Fakta for at købe de af de varer, vi skal bruge i dag samt i løbet af den kommende weekend derfra, før jeg gik hjem samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter jeg smurte min forkost, som jeg nåede at spise samtidigt med jeg skrev dette lille indlæg.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jordkloden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.

Helt præcist er det i formiddag klokken 11.04 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder vinterhalvåret.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene imellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren på den nordlige halvkugle.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.