… er en genudsendelse fra i går …

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af svinekød, fint snittet cayennepeber og løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand.

Ved 8:15 tiden ringede jeg til min Skats tante for at høre, om hun gav et krus the, hvis jeg tog nogle af min Skats hjemmebagte gammeldags kanelsnegle med ind til hende og det ville hun gerne. Så da jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet inde i stuen og jeg havet åbnet den ene af altandørene, så der kunne blive luftet lidt ud, gik jeg hjemmefra.

Da jeg gik hjemmefra, følte jeg mig som et lille pakæsel, for dels bar jeg på de tre plastikposer, der indeholder de 25 gaver, der udgør årets udgave af en pakkekalender inklusiv en gave til den første søndag i advent til Anne, da min Skats tante har lovet mig at give Anne dem, når de ses til Mortensaften, og dels bar jeg på et stofnet, der indholdte resten af stoffet, jeg har syet gardiner af til stuen, en plastikdåse med kanelsnegle samt en lille plastikpose med tre par hæklede grydelapper, jeg havde lovet min Stats tante, at hun må få af mig.

Jeg var inde hos min Skats tante ved 9:45 tiden og da vi havde brugt cirka to timers tid på at hyggesnakke samt drikke the og spise kanelsnegle, blev vi enige om at handle lidt ind i fællesskab. Vi startede med at besøge Søstrene Grene, der endnu ikke helt har fundet ud af, at der i dag kun er lige præcist to måneder til juleaften, for det er yderst sparsomt, hvad der er af julerelaterede varer på deres hylder. Butikken havde dog fået nogle ganske få Halloweenrelaterede varer frem på hylderne og jeg lod mig friste til at købe tre forskellige par øreringe, der jeg ikke kunne vælge, om det skulle være dem med flagermus …

… dem med katte …

… eller dem med spøgelser …

… men når nu de kun kostede 9,94 kroner per par, hvorfor skulle jeg så gå i gang med at vælge nogle af dem til eller fra ?

Jeg har tænkt mig at afmontere øreringene og så enten udstyrer dem med øreclips, så jeg kan bruge dem som ørepynt, eller med et lille stykke sytråd, så de kan komme til at hænge til hygge og pynte på vores pynte- samt troldegrene.

Min Stats tante og jeg forsatte af Skomagergade, Stændertorvet samt Algade samtidigt med vi nåede at besøge Irma, Bog & Ide, Netto samt Tiger i nævnte rækkefølge, før vi afsluttede vores lille shoppingtur i Kvickly, hvor jeg kom til at købe dette søde lille keramik spøgelse …

… der kostede 24,95 kroner. Vi fulgte ad til Hersegade, hvor vores veje så skiltes for denne gang, hvorefter vi begge to gik hjemad.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke rigtigt fatte, at der allerede er nået at gå fire hele år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det en hel del bedre både fysisk og psykisk samt jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille bitte opsparing, der har forsøget mig i hele min periode som 100% fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke lige frem sådant helt på toppen. For det er lige som om, at hver gang jeg føler, at nu går det godt, så får jeg en periode, hvor jeg ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå bare lidt mere end lige præcist alle de der helt almindelige praktiske daglige gøremål.

Derfor glæder jeg mig dagligt over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og at min psykolog flere gange sagde til mig, at jeg skal forsætte med at være 100% hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig fuldstændigt helt ned både fysisk og psykisk.

Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig endnu en gang, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende, hjælpsom samt hensyntagende over for alle andre end lige præcist mig selv.