Månedsarkiv: november 2011

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/11/26/201.jpg

… kogte babykarotter samt meget fine ærter, kogte kartofler, stegt bacon, svinekoteletter svøbt i bacon samt nogle skriver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen.

Selv om jeg er godt træt i dag, så fik jeg tagte mig så meget samme, at da jeg havde hængt dagens allerførste samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet inde i stuen, smuttede jeg hjemmefra. Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse reklamer i den opstillede container til papir. Derefter gik jeg langs med blokken samt ad stamvejen, hvor jeg lige smuttede rundt om den opstillede container med pap, så jeg også lige kunne fodre den, før jeg forsatte via Køgevej, Søndre Ringvej samt Rabalderstræde til Musicons Hal 10, der i dag og i morgen danner rammer om årets kreative julemarked.

Det kostede 25,00 kroner at komme ind og det var også alt, hvad jeg kom til at bruge på det besøg. Der var cirka halvtres udstillede og jeg synes, at det var sjovt at se, hvor meget man kan forvente at få for så lidt.

Bagefter gik jeg lige rundt om Aldi på Søndre Ringvej for at handle lidt ind, hvorefter jeg gik hjem samt satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat og jeg spiste frokost, hvorefter vi gik en tur igennem skoven over til dammen samt "vores" ænder, der hellere end gerne ville spise de to endeskriver af et majsbrød, vi havde taget med til dem.

Da vi kom hjem, synes min Skat, at vi skulle forkæles bare lidt, det er jo trods alt første lørdag i advent i dag og derfor har han lige lunet det hold æbleskriver …

2011/11/26/101.jpg

.. vi nu vil nyde sammen med lidt sukker.

Weekendens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:17 …

2011/11/26/001.jpg

… som jeg via det åbne vindue i vores badeværelse nåede at fange den med mit kamera.

Det er lørdag og vi har begge to masser af praktiske opgaver, vi både gerne vil samt skal nå i løbet af denne weekend. Jeg har dog på fornemmelsen, at vi nok ikke kommer til at nå ret mange af dem, da vi begge to igen er mega monster trætte på grund af at vores nattesøvn igen i nat blev forstyrret af underboens hund, der konstant skiftevis gøede samt hylende i tidsrummet fra klokken 22:00 til klokken 4:00.

Jeg er udemærket godt klar over, at vi ikke hverken kan eller må bestemme, hvorvidt vores underbo må have hund, men hvordan kan hun så igen og igen bestemme, at vi andre skal høre på hendes hund gøende samt hylende også på tidspunkter, hvor vi rent faktisk hellere end gerne ville være helt fri for at gøre det ?

Jeg glæder mig i denne tid …


Hverdagen.

… lige præcist sådant begynder min Skats ( læs: Peters ) jul samt et indlæg, jeg skrev på min blog for cirka to års tid siden, og selv om jeg er blevet to hele år ældre og jeg dermed også burde været blevet to hele år klogere og især to hele år kedeligere, så tillade jeg mig stadigvæk på dette tidspunkt af året, at glæde mig til den kommende månedes tid samt det meste af det, den bringer med sig.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi lige om lidt kan jeg forhåbentlig komme til at stille årets snelandskaber frem, for slet ikke at tale om alt det andet julepynt, jeg også gerne vil have frem. Faktisk har jeg glædet mig til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til jule samt vinter, lige siden jeg pakkede alt vores jule- og vinterpynt samt alt fra snelandskaberne væk. Jeg elsker at hygge samt pynte op og julen er nok den af årets højtider samt årstid, hvor jeg går allermest amok, hvis vi altså lige ser bort fra Halloween.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan ti personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første adventsgave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi på torsdag kan fem personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første pakkekalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

Jeg glæder mig også til på torsdag, fordi min Skat om morgen bliver mødt af et spisebord, der er fyldt op med fødselsdagsgaver samt fødselsdagskort også selv han ikke får mulighed for at nyde nogen af delene før om aften, efter han er kommet hjem fra arbejdet, fysioterapeuten samt træningen.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske kan min Skat og jeg allerede på næste lørdag udvælge samt købe årets juletræ. Derefter får det lov til at stå og sunde sig ude på vores altan lige indtil vi tager det ind i stuen og vi i fællesskab pynter det. Noget vi godt kan være det meste af en dags tid om. For det skal jo gøres helt rigtigt og det er absolut ikke lige meget, hvordan samt hvor på træet juletræspynten hænger og det især ikke lige meget, hvordan i forhold til hinanden at juletræspynten hænger.

Vores juletræ får altid lov til mindst at stå til nytårsaften eller til den næstesidste fridag i vores juleferie. Det kommer lidt an på, hvilken af de to dage, der kommer sidst, og lige som vi bruger meget tid på at pyntet juletræet, bruger vi mindst lige så meget tid på at pyntet det af. For alle tingene skal jo helst pilles af juletræet, uden de kommer noget til, og de har alle som en en helt bestemt lille æske, de skal ligges ned i, før denne lille æske så bliver lagt ned i en lidt større papkasse, hvori det så hygger sig lige indtil det igen skal hænges på et juletræ.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske får min Skat og jeg mulighed for at besøge Tivoli i løbet af december måned, så vi kan komme til at opleve, nyde og fotografere den smukt julepyntet gamle have og måske kommer vi også i år til at købe et hold nye flotte glaskugler til vores juletræ.

Måske, hvis min Skat og jeg er rigtigt heldige, får vi også mulighed for at besøge Frilandsmuseet, Sagnlandet Lejre eller Zoologisk Have i København i løbet af en af de to første weekender i december måned.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi ingen længe er min Skat og jeg forhåbentligt nået til det tidspunkt af juleaften, hvor vi kan sætte os tæt ind til hinanden i den ene af vores to sofaer, imens vi bare nyder synet at det smukt pyntede juletræ. Vi vil kramme og nusse med hinanden, imens vi i fællesskab vil glæde os over juletræets lys, der spejler sig i dets pynt, og vi vil få øje på ting, der alle som en bringer os lutter gode minder. For eksempel de kulørte glasænder vi købte på vores allerførste julegaveshoppingtur op og ned af Strøget, de små sjove polystrone rødkælke, vi købte den allerførste jul, vi holdt sammen, de to små træ sprælle-nisser, vi købte, da vi besøgte Kronborg i september måned 2006, og så videre og så videre og så videre.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i løbet af juleaften vil der tjekke små sms´er ind, der alle som en vil fortælle min Skat og mig, at de julegaver, vi i år har fremstillet eller købt til dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå os nær, nu er pakket ud samt at de kom til bringe mindst lige så meget glæde hos modtagerne, som vi havde håbet på, de ville komme til at gøre.

For meget kort skrevet så glæder jeg mig altså virkelig i denne tid lige præcist fordi det meget snart er jul med alt den gode varme glæde, den forhåbentligt kommer til at bringe til os alle sammen.

For mig er julen altså den tid på året, hvor jeg fuldstændigt legalt kan få lov til at fortælle alle dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig nær, at de rent faktisk gør det. Det er bestemt ikke fordi, jeg lige frem på nogen som helst måde forsømmer en hvilken som helst given lejlighed dertil i løbet af resten af året, men i modsætning til resten af året behøver jeg ved juletid ikke hver eneste gang at skulle forklarer, hvorfor jeg gør det.

For mig at julens så absolut eneste sande budskab … at vi alle som en skal huske at fortælle alle dem, der står os nærmest, at de gør det og at de er noget helt specielt for lige præcist os. Personligt er jeg nu af den opfattelse, at vi også bør gøre det resten af året.

På plads


Hverdagen.

I dag skal der aflæses vand samt varme i den blok, vi bor i, og vi har fået oplyst, at det vil ske i tidsrummet fra klokken 10:00 til klokken 14.00, så er det jo bare at være hjemme samt afvente.

Derfor har jeg brugt det meste af morgen samt hele formiddagen på at løse et helt lille hav af de der helt små praktiske opgaver, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem. Blandt andet har jeg nået at stille min Skats pakkekalender samt hans to første-søndag-i-advents-gaver

2011/11/25/001.jpg

… på plads på hans skrivebord.

Jeg har også tilladt mig at bruge tid på at fotografere de 25 pakker, der i år udgør min pakkekalender samt min første-søndag-i-advents-gave. For i år har Heidi gjort så utroligt meget ud af deres indpakning, at jeg gerne vil kunne huske samt mindes den.

Derefter jeg stillede alle mine 25 spændende pakker på plads på den store hvide kommode …

2011/11/25/002.jpg

… inde soveværelset, hvilket betyder, at alle pakkerne står sådant, at jeg kan holde øje med dem, når jeg sidder og arbejder ved mit skrivebord, for der skulle jo helst ikke forsvinde en pakke i utide.

😉

Jeg havde lige smurt min frokost samt taget den med ind til computeren, så jeg kunne nyde den samtidigt med jeg skrev et lille bitte indlæg på min blog, da det ringede på vores hoveddør. Det var ham, der skulle aflæse vores vand samt varme eller retter der skulle aflæse vores varme, for han kan tilsyneladende ikke klare at gøre begge dele samtidigt og derfor så kommer han tilbage en gang i løbet af december måned for at aflæse vandet. Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at stammen mig, at jeg tillader mig at synes, at det er alt andet end forbrugervenligt !

Karens Dag – Sankt Katharinas Dag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Karens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens Dag eller retter Sankt Katharinas Dag og den Katharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Katarina havde en åbenbaring, hvori Jesu gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesu.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Katarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bøddelredskaberne samt bødlerne selv. Til sidst blev Sankt Katharina udfriet af sine lidelser med et hug fra et bøddelsværd.

I det gamle bondesamfund mente man … at hvis der kommer frost eller sne Karens Nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens Dag og Karens Dag klemmer sammen.

Det skete i de dage … – Del 14


Hverdagen.

… i slutningen af november måned 2011, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg fik en fuldstændig totalt skør ide, der gik ud på, at min zoneterapeut også skal have en lille adventskalender af mig i år.

Så derfor tog jeg de fem sorte SmartBokse, hvori jeg gemmer mit lille lager af små hjemmefremstillede gaver, frem og så fandt jeg en lille samt fire forskellige meget små ting frem, der derefter blev pakket ind …

2011/11/24/101.jpg

… det passer nu ikke helt, for der er godt nok kun en ting i julegaven, men der er to ting i de to af adventspakkerne samt tre ting i to af adventspakkerne, men da tingene, der ligger i den samme pakke, er helt ens, så er det efter min mening kun tale om fire forskellige ting.

De i alt ti meget små ting, der er i disse fire adventsgaver, er alle som en hæklet af garnrester, der var så små, så langt de fleste nok bare havde smidt dem ud, og derfor så betragter jeg pakkerens indhold som værende stort set gratist. For sjov skyld prøvede jeg dog at veje dem og de vejer lige præcist 50 gram, hvilket svare til et nøgle garn, og der de er hæklet af ID 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, svarer det til 15,95 kroner.

Julegaven er for øvrigt fremstillet af et nøgle ID Babygarn ( 100% acryl ), der koster 15,95, så den kan vel heller ikke lige frem siges, at være særlig dyr ?

Jeg er af den opfattelse, at det ikke er prisen af en gaves indhold, men derimod den tanke eller de tanker, der ligger bag gaven, der er det allervigtigste, og til al held så det ud til, at sådant har min zoneterapeut det også. For hun blev simpelthen bare noget så kisteglad samt rørt over, at jeg igen i år har tænkt på hende og hun blev ikke lige frem mindre begejstret for sine fire små adventsgaver, da hun fik at vide, at de kun var fremstillet af meget små garnrester samt at hendes julegave var fremstillet af et enkelt nøgle garn nok snare tvært imod for tænk … jeg har brugt tid på at fremstille noget til hende.

For mig er julens eneste sande budskab ikke alt det dobbeltmoralske hykleriske sludder alle de rettroende kommer med, men derimod det … at vi alle som en skal sørger for at gøre noget for samt være noget for vores medmennesker og hermed mener jeg ikke kun dem, der står os allernærmeste. For mange gange er det jo et lille smil eller en meget lille stort set værdiløs uvente gave fra en næsten fremmed, der kommer til at betyde allermeste for en.