Arkiver

Morgentanker om blogskrivning


Hverdagen.

Imens jeg har været 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille opsparing, der har forsørget mig siden den 16. juni 2008, hvor jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet, har jeg på alle hverdagmorgerne tilladt mig at bruge tid på at nyde min morgenmad samt min morgenthe samtidigt med jeg skrev lidt på min til tider yderst forsømte blog.

Denne vane holder jeg stadigvæk fast ved, for på den måde når jeg dog trods alt at skrive bare et lille bitte indlæg på min blog stort set hver dag. For desværre har der i den omtalte periode været flere dage, hvor jeg slet ikke har haft det godt nok til at sidde foran min computer og derfor er blogskrivningen heller ikke blevet til noget de dage. Den slags dage vil der desværre nok ind imellem forsætte med at komme nogle af, selv om jeg sangens kan undvære dem.

Lige for tiden er jeg desværre igen inde i en af de der yderst dumme perioder, hvor jeg simpelhen bare ikke har det i mig, der skal til, for at jeg dagligt kan nå ret meget mere end lige akkurat det allermest nødvendige og da vi samtidigt nærmere os det tidpunkt, hvor håndværkerne skal i gang med den del af udskiftningen af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, og da vi stadigvæk endnu ikke ved noget som helst om, hvor omfattende det bliver ( skal vi for eksempel rive hele eller kun en del af vores køkken ned ? ) så har jeg lige for tiden valgt at bruge min sparsommelige energi på nogle af de praktiske opgaver, jeg godt kan foretage mig allerede nu og som under alle omstændigheder skal være overstået, før håndværkerne går i gang.

Det er altså ikke fordi, jeg mangler lysten til at blogge, men simpelhen fordi jeg bare ikke har hverken det fysiske eller det psykisk overskud til at gøre det, der er ret så stille på min blog lige for tiden.

Rent faktisk så skriver jeg lige for tiden dagligt titler på flere indlæg på min efterhåndens meget lange liste over indlæg, jeg meget gerne vil skrive på min blog på et eller andet tidspunkt, når jeg endeligt har fundet overskudet samt tiden til at gøre det. Spørgsmålet er så bare, hvornår jeg kommer i gang med at skrive bare nogle af dem, hvis jeg da nogensiden kommer til at gøre det.