Det må have været i slutningen af oktober sidste år, for det var på det tidspunkt af efteråret, hvor julepynten så småt begyndte af skubbe Halloweenpynten ned af butikkernes hylder, da jeg købte to klare plastikposer, der hver indeholdte ni små hvide filtsnefnug, hos Søstrene Grenes. Jeg gav for øvrigt 9,48 kroner per pose.

Allerede da jeg købte dem, satte jeg mig for, at jeg ville udstyre hvert af de atten små hvide filtsnefnug med et stykke sytråd, så de kunne komme op at hænge på vores troldegrene, pyntegrene eller juletræet, men lige med så mange andre af mine gode ideer, så endte det bare med, at poserne med de atten små hvide filtsnefnug blev lagt øverst i min håndarbejdskurv til når jeg en gang får tid at sætte sno i dem, som om jeg nogensiden får det, med mindre jeg altså tager mig tiden til at gøre det.

Her til morgen blev jeg så træt af at se på de to poser med de atten små hvide filtsnefnug, der bliver ved med at ligge øverst i min håndarbejdskurv, så de rigtigt kan fortælle mig, hvor dårlig jeg i virkeligheden er til, at give mig selv lov til at føre mine gode småideer ud i livet. Så derfor har jeg lige brugt små ti minutters tid på at sætte et stykke sytråd i hvert de atten små hvide filtsnefnug, hvor af de tre kan se her …

… hver pose indeholdte tre af hver slags filtsnefnug, og endnu en gang så undrer jeg mig over, hvorfor jeg i grunden har været så lang tid om at tage mig sammen til at føre en ide ud i livet og især når den ikke tog længere tid, end det var tilfældet.