… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydderede stegte koteletter samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg havde sat alle de nyindkøbte varer inklusiv den lille keramik spareælling samt tete a tete påskeliljerne helt rigtigt på plads, gik jeg lige rundt om skuret foran vores blok, så jeg kunne putte dagens lokalavis samt diverse reklamer i den opstillede container til papir, før jeg gik over til Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg dels fik købt de to ting, jeg ikke kunne købe hos Fakta på Køgevej, og jeg dels kom til foretager årets 11. ups i form af tolv nøgler hvidt ( farve nummer 127168 ) og otte nøgler sort ( farve nummer 169 ) Tahiti ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram …

… der var sat ned fra 10,00 kroner per nøgle til 10 nøgler for 50,00 kroner og jeg var så heldig, at det garn, jeg købte i dag, har det samme indfarvningsnummer som det garn, jeg købte henholdsvis i fredags, den 15. februar, den 10. februar samt den 2. februar.

Da jeg forlod Ro´s Torv, hvor jeg jo var kommet til at købe en lille keramik spareælling hos Tiger, forsatte jeg ad Københavnsvej til Algade, hvor jeg lige fik handlet lidt ind hos både Kvickly samt Netto, før jeg forsatte hen til Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg så til al held kunne få de varer, jeg ikke kunne få hos Føtex på Ro´s Torv.

Da jeg gik hjemad via Køgevej, smuttede jeg lige rundt om Fakta for at købe de få varer, vi manglede derfra, og traditionen tro, så kunne jeg kun få en af de tre omtalte varer. Jeg kom også til at købe for seks kroner forår i form af en lille gul plastik urtepotte med fire tete a tete løg …

… der helt afgjort er min ynglings forårsblomst og dermed har vi lige fået for seks kroner forår ind i vores hjem.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Skuddagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange mennesker tror, at det er den 29. februar, der i vores kalender betegnes som skuddagen i skudår, men det passer ikke, for det er altså den 24. februar, der er den rigtige skuddag.

I den gamle romerske kalender var februar årets tolvte samt sidste måned og oprindelig havde den kun 23 dage. Den gang var den 23. februar både guddommen Terminus samt året allersidste dag og derfor besluttede kong Numa Terminalierne, at dagens skulle bruges til at fejre det kommende år. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne, skød man sommetider en skudmåned af variabel længde ind umiddelbart lige efter februar.

Derfor var det også helt naturligt, at efter februar måned var blevet forlænget til at være på 28 dage, at man forsatte med at lægge den ekstra dag i skudår ind i februar måned lige efter den 23..

Cæsar bibeholdte denne placering af skuddag på den 24. februar i den julianske kalender og senere gjorde man det samme, da den gregorianske kalender blev indført.

Ifølge vores kalender er et helt almindeligt år på 365 dage, men i virkeligheden er Jorden altså 365 døgn, 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder om at nå en gang rundt om Solen. For at dette regnestykke skal gå lidt bedre op, må man derfor indføje en ekstra dag hvert fjerde år.

Det er derfor at skudårstal altid er delelige med fire, men dermed bliver der stadigvæk 9 minutter og knap 10 sekunder i overskud, og for at regnestykket skal passe helt præcist, må man så regulere yderligere på det. Det er derfor at kun århundredeskifte, der er deleligt med 400, er skudår.

I de "gode gamle dage", den gang da man endnu ikke var begyndt at diskutere kønsroller, kunne en ung pige kun fri til sin udkårne, hvis hun gjorde det på en skuddag, hvis den udvalgt så valgte at sige: "Nej", måtte han af med tolv par handsker eller tolv par silkestrømper, forudsat at han ikke altså kunne dokumentere, at han allerede var forlovet og dermed båndet til en anden, for var han det, kunne han naturligvis frit afslå frieriet. Dette skyldes ifølge overleveringer at dronning Margaret af Skotland i år 1288 udsendte et dekret, hvori der stod: "At enhver kvinde af både høj og lav byrd kunne bejle på skuddagen. Hvis en karl ville afvise frieriet, skulle han bøde den sum af en Dundis", det vil altså sige en betydelig bod.

I Danmark har pigernes frieri på skuddagen dog næppe nogensinde været opfattet som ret meget andet end morskab samt spøg, hvilket så naturligvis ikke udelukker, at piger kan have brugt samt stadigvæk bruger lejligheden til at fri til deres kæreste på skuddagen.