Min Skat synes, at vi skulle forkæles og derfor blev dagens frokost …

… æggekage ala Peter med fyld af blandt andet fint snittet grøn peberfrugt samt friskklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, blommetomater samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg havde tømt skabet i badeværelset, startede jeg med at vaske og tørre det af både indvendigt samt udvendigt og derefter gik jeg i gang med at pusle alt det, der bør være i det, på plads …

… så nu er spørgsmålet kun: "Hvor længe mon orden får lov til at herske denne gang, før den igen bliver afløst af kaos ?"

God nok synes jeg ikke, at det er så længe siden, jeg sidst har ryddet op i skabet i badeværelset, men på en eller anden stort set uforklarlig måde, var det alligevel lykkes for det at bliver fuldstændigt tilrodet samt uoverskueligt igen og derfor har jeg lige gjort meget kort proces …

… så derfor ligger alt dets indhold samt alt det, det burde indeholde nu på vores seng, imens det alt sammen venter på at komme på plads i skabet i badeværelset.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe endnu et lille udklip fra … i dag handler det om påskeæggene …

… ganske som jeg også skrev lidt om i forrige indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- og frugtbarhedsfest. For æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets og påskens mange selskabslege.

I det gamle bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under denne ægtrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påsken og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.

Igen i dag har både min Skat og jeg været energiforladte samt trætte, så derfor har vi begge to taget den lidt med ro det meste af dagen og derfor har vi heller ikke nået ret meget i løbet af dagen, men en gang imellem skal der også være tid til at tage den lidt med ro og det er jo trods alt påskeferie.

… pomfrit, fiskefileter samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat synes, at vi skal forkæles, for det er jo trods alt påskeferie og derfor har han lige bagt et hold chokolade- og kokosmuffins …

… og hvis de smager bare halvt så godt, som de dufter, så er de gode virkelige gode.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om Langfredag.

Det var om fredagen, Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder Langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

I det gamle bondesamfund måtte man ikke fremstille noget med sine hænder langfredag, for hvis man for eksempel tillod sig at brodere, hækle, karte, kniple, spinde, strikke eller sy langfredag, så var det helt sikkert samt vist, at man ville få bulne fingre.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så hvis det drypper fra træerne langfredags morgen, kan bonden roligt give rigeligt foder til sine dyr, men hvis det derimod ikke dryppe fra træerne langfredags morgen, så skal bonden spare på dyrenes folder, for så bliver det meget småt med det inden sommeren kommer.

Man plejede også at sige: "At regn langfredag spår et koldt forår samt en dårlig rughøst" og "Langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt samt frugtbart år".

Langfredag er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag. Langfredag er for øvrigt høj helligdag i både Danmark, Norge og Sverige.