Dagsarkiv: onsdag, 2. maj 2012, 21:00

Grønne hæklede buttede grantræer


Hverdagen, Håndarbejde.

Jeg har intet absolut intet imod at indrømme, at jeg simpelthen bare ikke kan nøjes med kun at tænke på jul i december måned lige som jeg heller ikke kun tænker på Halloween i oktober måned og på påske i marts eller april måned alt efter om påsken falder tidligt eller sent det pågældende år, og derfor er der heller ikke noget som helst underligt i, at jeg i går aftes blev færdig med monteringen af de 26 søde små grønne hæklede buttede grantræer …

2012/05/02/401.jpg

… hvor af de tre kan se her …

2012/05/02/402.jpg

… jeg lige har sat snore i, så de kan komme op at hænge på for eksempel årets juletræ eller vores pynte- samt troldegrene og da der jo er tale om grantræer uden pynt og de dermed ikke er juletræer, kan de jo sangens hænge oppe hele året rundt også til for eksempel Halloween samt påske, da grantræer jo ikke er løvfældende træer og dermed er grønne hele året rundt.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugte de to nøgler grønt ( farve nummer 1451 ) G-B Wolle ( 100% bomuld ), der gemte sig i min pakkekalendergave fra Jyderup den 11. december 2009, samt lidt fyld fra en lille monteringspude fra Stof & Stil og indtil videre vil de bliver lagt ned i en af de frem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit lille lager af hjemmefremstillede gaver, for de vil jo sangens kunne bruges som en lille gave eller som pynt på en gave.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2012/05/02/301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte aspargeskartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer, der er fremstillet af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Årets anden cykeltur


Hverdagen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, smurte samt spiste han lige noget lynhurtigt frokost og derefter skiftede han til sit cykeltøj …

2012/05/02/201.jpg

… hvorefter han klargjorde sin cykel …

2012/05/02/202.jpg

… så de kunne komme ud på årets anden lille bitte trilletur i de kønne landlige omgivelser, man finder i udkanten af vores område af Roskilde. Turen endte for øvrigt med at blive på 25 kilometer.

En utæt plastik and


Hverdagen, Ænder.

Da jeg i formiddags gik en tur ind til Roskildes centrum for dels at få dagens motions og for dels at handle lidt ind, smuttede jeg blandt andre butikker rundt om Søstrene Grenes efter et par poser med krydderier, og selv om vi ikke lige frem manglede en vandkande, da vi har en helt almindelig grøn plastik vandkande, en grøn trekantet plastik vandkande samt en hvid andeformet plastik vandkande, kom jeg altså til at købe en mere af slagsen …

2012/05/02/101.jpg

… den kostede 19,90 kroner og jeg vil med 100% garanti aldrig nogensinde komme til at bruge den til andet end at stå til hygge samt pynt.

En lille træt gæst


Hverdagen.

Imens jeg var i fuld gang med at bære alle vores stadigvæk helt små plantepusser fra deres næsten helt faste nattepladser på spisebordet, sofabordet samt gulvet i stuen til deres helt faste dagpladser på hylderne ude på altanen, hørte jeg en ret svag summen, der kom fra denne meget lille samt meget søvnig flyvende gæst … …

2012/05/02/001.jpg

… der lå og sov på den ene af hylderne …

2012/05/02/002.jpg

… men den vågnede dog lige så stille og roligt lidt op, da de små plantepusser og jeg begyndte at rumstere rundt ude på altanen, og det virkede nærmest som om, den lille stenhumlebi …

2012/05/02/003.jpg

… var lettere irritere over, at vi sådant tillod os at forstyrrede dens skønhedssøvn, for den …

2012/05/02/004.jpg

… begyndte at søge hen til et mere roligt hjørne på altantens hylder.

🙂

Ifølge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004 er vores lille meget trætte gæst en stenhumlebi og de er meget almindelig samt vidt udbredt over det meste af landet, hvor de især træffes overalt i haver samt det åbne land, og nu har en af dem så også aflagt vores altan et kort besøg.

Stenhumlebier, der er store og brede bier med en sort krop med en orangerød spids på bagkroppen, etablere et bo enten lige over eller under jorden i gærder, stenbunker eller lignende. En familie består typisk af op til 300 individer. Deres hvidelige æg lægges på en voksdækket pollenklump i boet og de hvide laver lever lige ledelse i boet.

De nye dronninger, der er cirka 2,00 til 2,70 centimeter lange, samt de nye hanner, der er cirka 1,50 til 1,80 centimeter lange, knækkes i juli samt august måned og straks efter parringen går dronningerne i hi i jorden, imens resten af samfundet går fuldstændigt til grunde.