… over Køgevej klokke henholdsvis lige præcist 20:15 …

… klokken lige præcist 20:20 …

… klokken lige præcist 20:47 …

… klokken lige præcist 20:50 …

… klokken lige præcist 20:56 …

… og klokken lige præcist 21:01 …

… blev en af de mere dramatiske samt spændende af slagsen.

🙂

De seks overforviste billeder blev alle som et fotograferet via et af altanens åbne vinduer samtidigt med jeg var fuld gang med at vande alle årets stadigvæk næsten helt små plantepusser, som jeg nok meget snart skal have taget nye billeder af.

… pomfrits, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

Min påskekaktus …

… der efterhånden er ved at være over 30 år gammel, for jeg fik den af min mormor, da jeg fyldte 15 år, blev pottet om sidste år og det har den nydt så meget, at den lige for tiden vil vise os, at den altså slet ikke har glemt, hvordan det nu er, den bærer sig ad med at sætte røde knopper …

… der så udvikler sig til de skønneste røde blomster, og selv om den allerførste af årets blomster …

… er ved at være lidt træt at se på, så er der ikke mindre end to helt nyudsprugne af slagsen …

… vi kan glædes os over og vi kan nok godt tåle at se et nærbillede af dem …

… for der er nu ikke noget så smukt som en blomstrende bladkaktus.

Hvis man har et bare nogenlunde lyst samt åbent sind, kan man vel stort set næsten altid finde et eller andet, man kan glæde sig over samt glæde sig til.

Bare som et ganske lille eksempel så her til morgen glæder min Skat og jeg os over, at der kun er den igangværende arbejdsdag tilbage, før vi kan tage hul på indeværende uges weekend, at arbejdsdelen af næste uge er reduceret med 40% samt at weekenden i næste uge er øget med 100% på grund af, det er Kristi Himmelfartsdag på torsdag og min Skat har taget en flexfridag på fredag samt at der nu kun er tre ugers tid til, vi forhåbentlig kan tage hul på vores ti dage lange forsommerferie.