For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner, hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

… samt indeværende uges allerførte af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 5:18 …

… hvor mit kamera og jeg lige nåede at fange det virkelige smukke skue via det åbne vindue i vores badeværelse og meget kunne tyde på, at vejguderne igen i dag har tænkt sig at berige os med en virkelig flot samt lun forsommerdag.

Godt nok har vejrguderne givet Solen lov til at skinne fra en høj klar fuldstændig skyfri himmel lige siden den stod op i morgens samt til klokken 21:13 …

… hvor jeg fotograferede det overforviste billede af dagens solnedgang over Køgevej og godt nok har jeg sørget for at nyde det, men endnu er det altså ikke lykkes for mig at opleve Solen danse.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Så har jeg lige for tredje gang i denne uge, for tredje gang i indeværende år samt for tredje gang efter jeg genoptog løberiet efter en yderst ufrivillig pause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl klaret at løbe 3.000 meter altså tre hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejes.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for to et halvt års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af den ankel samt den hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det tredje af mine delmål, der er 60% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 67% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det er ved at være en meget gammel tradition, at solen skal danse pinsemorgen altså om morgen første pinsedag, da den med meget stor sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet.

På den tid var der flere beretninger og ikke mindst fra de borgerlige miljøer, der fortælte, at man pinsemorgen skulle ud for at se solen danse. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes bog "Fra den gamle fabrik", der udkom i 1869.

En ældre forestilling knytter sig dog imidlertid til påskesolen. I store dele af Europa og altså også i Danmark mente man, at solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, Jesus var genopstanden, men den holder vis nok ikke i længden.

Indtil 1845 havde alle borgere i Danmark pligt til at gå i kirke på de kirkelige helligdage. Siden blev denne lovgivning dog til al held lidt efter lidt lempet mere og mere, og i dag er det helt frivilligt, om man vil spilde sin tid med at gå i kirke.

Men tilbage til de så kaldte gode gamle dage for måske var det med at feste tidligt om morgenen bare en rigtigt god måde at omgå helligdags lovgivningen, hvori det nemlig tidligere hed, at alle offentlige forlystelser ikke måtte afholdes efter klokken seks første pinsedag, men hvis man nu festede inden klokken seks om morgen og med det påskud, at man ville se solen stå op, så var det jo rent faktisk fuldt ud legalt samt tilladt.

God nok var dagens solopgang over Astersvej både klokken henholdsvis lige præcist 4:51 …

… klokken lige præcist 4:56 …

… klokken lige præcist 5:00 …

… klokken lige præcist 5:06 …

… kokken lige præcist 5:11 …

… klokken lige præcist 5:14 …

… klokken lige præcist 5:19 …

… klokken lige præcist 5:24 …

… klokken lige præcist 5:27 …

… kokken lige præcist 5:30 …

… klokken lige præcist 5:35 …

… klokken lige præcist 5:39 …

… og klokken lige præcist 5:43 …

… både dramatisk, farverig, smuk samt spændende, men jeg vil altså ikke lige frem påstå, at Solen dasende.

🙂

Alle de overforviste billeder blev for øvrigt alle som et fotograferet via det åbne vindue i badeværelset.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:53 …

… var en af de lidt mere dystre af slagsen.