Dagsarkiv: onsdag, 20. juni 2012, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er endnu en hel lang arbejdsdag så småt ved at synge på sit allersidste vers og derfor er Solen lige nu ved at gå ned over Køgevej, hvilket så sådant ud klokken lige præcist 21:33 …

2012/06/20/201.jpg

… hvor jeg lige tillod mig at holde en meget kort pause i vandingen af alle vores efterhånden ikke helt små plantepusser ude på altanen, så mit kamera og jeg lige kunne nå at fange det både magiske samt smukke syn via altanens åbne vindue.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… i dag bliver indlæget om aftenens menu desværre billedløst, for som en kedelig kombination af at jeg var både sulten samt træt, så glemte jeg at fotografere aftenens menu, hvilket jeg først fandt ud af, da jeg skulle til at bære ud af bordet, men det ændrer dog ikke på, at aftenens menu i dag var en delvis genudsendelse fra i går … hurtigt pande ala Peter ( hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt og bacontern, der er brunet i olie på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fin snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Keramik ænder i rundkreds


Hverdagen, Ænder.

Sidste gang, jeg besøgte min Skats tante, lovede jeg hende, at jeg vil besøge hende i løbet af den første uge efter, min Skat og jeg har været på forsommerferie og når jeg lover nogen noget, så gør jeg også altid alt, hvad der står i min magt, for at holde det, så derfor ringede jeg til min Skats tante ved 8:15 tiden for at at høre, hvordan det passede med hendes planer for denne onsdag, hvis jeg besøgte hende i dag. Det viste sig, at det kunne vi sangens få til at passe sammen, så derfor aftalte vi, at jeg skulle være inde hos hende ved cirka 11:00 tiden.

Så da jeg havde nået at hænge dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på dels vingetørrestativet og dels det vingeløse tørrestativ ude på altanen, samt jeg havde strøget det af det nyvaskede tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på døren ind til soveværelset, satte jeg både vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet, vinduet i soveværelset samt den ene altandør i udluftningsposition, før jeg gik hjemmefra.

På vej ind til min Skats tante smuttede jeg rundt om bageren hos Føtex i Roskilde Stations Center, hvor jeg købte en smørstang, for jeg havde lovet, at jeg ville tage brød med.

De næste cirka tre times tid brugte min Skats tante og jeg på at hyggesnakke mest om min Skats og min ferie på Djursland nærmere bestem området omring Ebeltoft, samt drikke the, spise smørstang samt samle puslespil, for endnu en gang havde min Skats tante købt et puslespil med 1.000 brikker for kun en rund tier i den lokale genbrugsbutik, hvor hun for øvrigt også havde fundet denne keramik urtepotteskjuler med fem ænder …

2012/06/20/101.jpg

… som hun var overbevist om, at jeg ikke havde i forvejen, hvilket jeg så rent faktisk har og enda i to eksemplarer, da jeg både selv har købt en samt fået en af Heidi, men de er dog begge to nummeret mindre end den, min Skats tante havde købt til mig.

Da jeg forlod min Skats tante, gik jeg hjemad via Ringstedgade samt Søndre Ringvej, så jeg lige kunne nå at handle lidt ind hos Aldi, det betyd så også, at min Skat for en sjælden gang skyld var kommet hjem på et tidspunkt, hvor jeg ikke var hjemme.

Dagens solopgang …


Hverdagen.

… over Astersvej klokken lige præcist 5:09 …

2012/06/20/001.jpg

… klokken lige præcist 5:14 …

2012/06/20/002.jpg

… klokken lige præcist 5:19 …

2012/06/20/003.jpg

… klokken lige præcist 5:26 …

2012/06/20/004.jpg

… klokken lige præcist 5:32 …

2012/06/20/005.jpg

… klokken lige præcist 5:41 …

2012/06/20/006.jpg

… og klokken lige præcist 5:51 …

2012/06/20/007.jpg

… som jeg tillod mig at opleve, nyde samt især fotografere den via det åbne vindue i vores badeværelset.

🙂

Det er for øvrigt relativt lun her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen i mit område af Roskilde plus 8,4 grader, hvilket kunne tyde på, at vi forhåbentlig kommer til at få en lun samt solrig sommerdag i dag.

Noget at glæde sig til


Hverdagen.

Hvis man har et bare nogenlunde lyst samt åbent sind, kan man vel stort set næsten altid finde et eller andet, man kan glæde sig over samt glæde sig til.

Bare som et ganske lille eksempel så her til morgen glæder min Skat og jeg os over, at der kun er den igangværende arbejdsdag samt yderligere to af slagsen tilbage, før vi kan tage hul på indeværende uges weekend samt at der kun er resten af indeværende arbejdsuge samt yderligere en mere af slagsen tilbage, før vi kan tage hul på vores tre uger altså 23 sammenhængende dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med lørdag den 30. juni 2012 samt til og med søndag den 22. juli 2012.

Det bliver helt sikkert rigtigt dejligt med ikke mindre end 23 sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grader glæder os til årets tre uger samt to dage lange sommerferie, der primært skal bruges til aflivning af diverse hængepartier samt hygge.