Så er årets andet kvartårlige aftale med min tandlæge vel overstået og ud over masser af tandsten var der desværre også et lille hul i min øverste højre seksårs tand. Så nu er jeg blevet en fyldning rigere samtidigt med jeg er blevet befriet for tandstenene og min bankkonto eller rettere min Skats bankkonto lige er blevet befriet for 1.853,42 kroner.
 
 
Bare for at sætte prisen lidt i relief … så kunne min Skat og jeg rent faktisk havde forlænget vores ophold i det lejede sommerhus lidt uden for Ebeltoft med næsten en hel uge for det samme beløb.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da vendernes konge døde, blev Knus Lavard udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen og jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn samt hertug og jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den tredje Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores tre uger lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med lørdag den 30. juni 2012 samt til og med søndag den 22. juli 2012.

Det bliver helt sikkert rigtigt dejligt med ikke mindre end 23 sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grader glæder os til årets tre uger samt to dage lange sommerferie, der primært skal bruges til aflivning af diverse hængepartier samt hygge.

… kogte babykartofler, kogte gulerødder, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, knust oregano samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Det er Sankt Hans dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålene i går aftes. Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr samt fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går aftes. For det er godt nok rigtigt synd, at små forsvarsløse dyr samt fugle skal lade livet på denne grufulde samt fuldstændige meningsløse måde på grund at nogle ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni i dag, hvilket vil sige, at det er lige præcist et halvt år tids ( 183 dage ) siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid ( 183 dage ) til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af juleaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den absolutte allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde hverken mit alt for korte liv og min alt for kostbare tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt i allersidste øjeblik, når man kan klare det hele på en langt mere afslappet og hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?

… sad min Skat og jeg hundefrysende på en træbæk langs med stranden i Egense, imens vi nyd den nedgående sol over Limfjorden. Sankt Hans aften i år sad min Skat foran sin computer, da han var ved at fremkalde nogle flere af de mange billeder, han fotograferede i løbet af vores forsommerferie, der jo gik til Djursland nærmere bestemt området omkring Ebeltoft, imens jeg vandede alle vores efterhånden ikke helt små plantepusser ude på altanen samtidige med jeg klokken henholdsvis lige præcist 21:17 …

… klokken lige præcist 21:21 …

… samt klokken lige præcist 21:29 …

… nåede at fotografere den nedgående sol over Køgevej og det må vel siges, at være to vidt forskellige måder at fejrer Sankt Hans aften ?

… kogte babykartofler, kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, masser af bløde løg, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

Med et billede af en rigtigt glad heks …

… der bor hos os, og hun ved udemærket godt, at hun ikke vil blive brændt af i aften, vil jeg lige ønske alle jer derude i Blogland en rigtigt god Sankt Hans aften.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på traditionelt dansk måde, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde levende dyr samt fugle.

Jep … jeg hentyder til alle de mange små dyr samt fugle, der har søgt ly og læ samt bygget bo i bålene, og som dermed vil blive brændt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, man har brændt rigtige hekse på bålet på disse breddegrader, så er det også noget, jeg tager meget kraftig afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt og det kan altså kun gå alt for langsomt.

End videre kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvordan alle de såkaldte miljøbeviste personer kan og især vil legaliser det enorme unødvendige CO2 udslip, de kommer til at fortage i aften, når de brænder alle deres bål af, men det ønsker de jo nok ikke at udtale sig om.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hans aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtiderne aftenen før, fejres Sankt Hans aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før juledag.

Man mener, at Sankt Hans aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag altså vinter solhverv og årets længste dag altså sommer solhverv blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det syvende århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervs ritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !".

Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukasevangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse seks måneder før Jesus undfangelse og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden bare opfandt denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommersolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.

Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikkeri og spil.

Tidligere troede man, at midsommernatten altså Sankt Hans nat var fyldt med magiske naturkræfter, der kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag samt nat kunne holdes effektivt borte med bål.

Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige, det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på Sankt Hans aften samt nat.

Til Sankt Hans aften samt dag var mange hellige kilders magiske helbredelses kraft stærkest og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, der startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue dag, der også bliver kaldt for Marias besøgelsesdag, som falder den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid og der blev blandt andet på Lolland og på Falster flettet blomsterkranse, der efterfølgende skulle hænges op i de hellige træ.

Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.

Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet. Da heksene ifølge overleveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans aften samt nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860-erne besøgte Kalundborg.

Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfests ritualer, selvom bønder, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Et typisk offentligt eller privat Sankt Hans aftens arrangement i dag omfatter en tale, hvorefter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnatstid kan også godt indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.

Midsommervisen, der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet "Der var Engang", men i dag er det lige så ofte den udgave, Shu-Bi-Dua indspillede samt udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, der bruges.

Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans aften samt dag. For eksempel regner det Sankt Hans aften, da skal det regne i seks uger derefter og jo mere det regner på Sankt Hans aften, des mindre vokser hasselnødderne.

Sankt Hans aften samt dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadigvæk mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.