… samt vores tre uger og to dage lange sommerferies tredjesidste af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:25 …

… hvor jeg fotograferede det overfor viste billede via altanes åbne vindue.

Igen i dag har vi begge to primært brugt tiden på at rydde op samt sortere i noget af vores kælderrums indhold og i dag nåede vi så igennem alt det, der lå i reolernes skabe og skuffer samt på deres hylder.

… pomfrit, fiskefileter samt nogle skriver rugbrød.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting … tag nu for eksemplet tre uger … når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om tre ugers tid, ind i sin kalender, så føles de tre ugers tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for tre ugers tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min Skat og jeg det også med vores tre uger lange skønne sommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til tre uger altså i alt 23 sammenhængende dage inklusiv weekenden i ugen før sommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb og planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag små tre ugers tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de første tyve af de i alt 23 sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er ved at være brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sommerferie.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget, for rent faktisk har vi nået meget rigtigt meget enda. Det er nok mere det der gamle kendte med at ting som bekendt tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over, regner med eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange små og mindre samt større og store hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal eller vil have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi få slette et punkt på vores meget lange "vil meget gerne nå at få ordnet"-liste, så har vi nået at tilføre mindst et par tre nye punkter og på den måde bliver listen jo desværre kun længere og længere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om noget, man gerne vil nå at gøre eller opleve en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere har drømme, håb og planer for eller ser fem til noget som helst, så har man opgivet og så er man enten dødende eller død.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og dagen er officiel mindedag for en ung meget from kvinde fra byen Antiochia, der var den tredjestørste by i Nærorienten altså det nuværende Tykiet.

Ifølge legenden var Sankt Margrethes far en hedensk patriark og det var hendes amme, der omvendte hende til den kristen tro.

Da den romerske guvernør i Antiokia omkring år 305 gjorde tilnærmelser til Margaretha, ville hun ikke gifte sig med ham på grund af sin kristne tro og derfor sørgede han for, at de romerske myndigheder kastede hende i fængsel, hvor hun ifølge legenden om hende, der blev nedskrevet i det niende århundrede, udholdte mange pinsler.

Lige ledelse ifølge legenden blev Margrethe under sin fængsling opsøgte af selveste Satan i form af en drage, der ville sluge hende, men da hun gjorde korsets tegn veg den tilbage, hvilket fik flere at de tilstedeværende til at omvende sig til den kristne tro, men det forhindrede dog ikke, at hun efterfølgende blev halshugget.

I den sene middelalder var Sankt Margaretha en af de 14 så kaldte nødhjælpere og hun anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Dorothea.

End videre så er Sankt Margrethe skytshelgen for fødende kvinder, da hun beskytter dem mod at dø i barselsseng samt deres børnene mod at blive vanskabte.

I billedkunsten ses Sankt Margaretha ofte gengivet med en krone på hovedet, da hun tit bliver identificeret med den kongedatter, som Sankt Jørgen frelste fra dragen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Margrethes dag.