… er en genudsendelse fra i går …

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, flæskesteg med sprød svær samt nogle skriver rugbrød.

Så har jeg lige for tredje gang i denne uge, for sjette gang i indeværende år samt for sjette gang efter jeg genoptog løberiet efter en yderst ufrivillig pause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl klaret at løbe 3.000 meter altså tre hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejes.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for to et halvt års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af den ankel samt den hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det tredje af mine delmål, der er 60% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 67% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

Igen i dag havde jeg taget mit kamera med mig, da jeg gik morgens første lille bitte tur ude på altanen og derfor kommer der her en lille håndfuld billeder af nogle ganske få at årets efterhånden alt andet end små plantepusser.

Den ene af vores to mini-solsikker …

… er nu sprunget helt ud og den anden af dem …

… er så småt ved at åbne sig.

Den ene af de tre mellemhøje solsikker …

… er næsten sprunget helt ud og den allerhøjeste af vores solsikker …

… har et stort fint hoved, der næsten lyser om kap med Solen.

Der er for øvrigt stadigvæk rigtigt godt gang i vores pyntegræskarplanter …

… men desværre har begge planter stort set kun dannet hanblomster i år, hvilket der jo ikke kommer frugter af i hvert fald ikke på vores to pyntegræskarplanter.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.

Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.

I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.

På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.

For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt Olai Kirke, viet til Sankt Olav.

Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkelsdag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.

Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmesse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.

I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.