… kogte kartofler, kogte crispy majs og meget fine ærter, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Her til morgen kan den ene …

… af vores to voksblomster fremvise ikke mindre end fire helt nyudsprugne blomsterklaser …

… samt en blomsterklase …

… der er lige på nippet til at springe ud og den anden …

… af vores to voksblomster kan fremvise ikke mindre end fire blomsterklaser …

… der lige skal vokse sig lidt større, før de kan springe ud.

Det ældre ægtepar i vores naboopgang kan i dag fejre, at de har holdt hinanden ude i både medgang og modgang i mindst 65 år, for i dag fejrer de deres krondiamantbryllup, hvilket så lige får mig til at endnu en gang at undre mig over et typisk dansk fænomen af de helt slemme …

Klokken lige præcist 8:00 stillede tre mænd iklædt kjole og hvidt sig op foran det ældre ægtepars opgang, hvorefter de gav sig til at trutte i hvert sit horn. Hornmusik lyder helt generelt ganske forfærdeligt og det bliver altså bestemt ikke bedre af, at de tre mænd valgt at spille den samme melodi på tre forskellige måder og i hvert sit tempo. Dertil kom så, at en flok mennesker uden så meget som en reel ren tone i livet gav sig til at synge og de valgte bare sådant for sjovt skyld også at synge melodien på hver sin måde samt i hvert sit tempo.

Der blev lagt ud med "I Østen stiger Solen op", hvilket den rent faktisk også gjorde i morges, men lige så snart det rent ud skrevet infernalske larm begyndte, skyndes Solen sig klogeligt samt fuldt ud forståeligt at søge dækning bag den nærmeste sky.

Jeg ved udemærket godt, at det at "vække" et par på deres runde bryllupsdag er en typisk dansk tradition, hvilket i mine øjne ikke er nogen som helst form for formidlende undskyldning for at generere en infernalske larm og hvorfor skal det gå ud over hele nabolaget, at et par kan fejre en rund bryllupsdag ?

Det er jo det samme, når man er til fest, så skal der også altid synes, og det kommer jo ikke lige frem til at lyde kønnere, jo længere ud på aften samt dermed jo mere snalrede de tilstedeværende er.

Jeg er udemærket godt klar over, at det er et typisk dansk fænomen med morgenvækning med musik og fællessang, men det bliver det altså ikke lige frem bedre af, faktisk vil jeg våge at påstår, at det er dansk, når det er værst !

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Larsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Larsmesse eller Sankt Laurentius Dag, da kært barn jo kan have flere forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Laurentius, der regnes for at være en af Roms vigtigste helgener, den er opkaldt efter.

Ifølge legenden var Laurentius angiveligt en forbytte kongesøn, der levede i skjul for omverden i Aragonien i Nord Spanien. Da Laurentius fik nys om, at pave Sixtus Den Anden ville besøge byen, gemte Laurentius sig i et laurbærtræ, hvorfra han ville kunne se paven. Pave Sixtus Den Anden fik dog øje på drengen, som han fattede interesse for og derfor tog han ham til sig samt gjorde ham til sin ærkediakon altså skatmester.

Da pave Sixtus Den Anden under en kristenforfølgelse i år 258 blev arresteret samt fængslet af kejserens hedenske myndigheder, bad han sin ærkediakon Laurentius om at passe rigtigt godt på kirkens penge og det gjorde han så eller retter han delte pengene ud til sorgnets fattige. Desværre var det kommet kejseren for øre, at pave Sixtus Den Andens menighed rådede over et hel del penge og han forlangte derfor at få denne rigdom udleveret til statskassen.

Ærkediakon Laurentius lovede kejseren, at han ville udlevere den omtalte rigdom til ham, hvis blot han måtte få tre dage til at samle den sammen og på tredje dagen mødte Laurentius op hos kejseren. Laurentius havde dog ingen penge eller andre former for værdier med sig, men til gengæld var han ikke alene, da han medbragte alle sognets blinde, fattige, spedalske samt syge mennesker. Da hele denne menneskemængde var kommet ind i paladset, sagde Laurentius til kejseren: "Dette er kirkens rigdom, de eneste og evige skatte, der aldrig formindskes, men kun forøges hver dag: medmennesker !".

Kejseren blev selvfølgelig rasende over dette og derfor sørgede han for, at Laurentius blev kastet i fængsel, hvor han blev torteret samt afslutningsvis brændt på en stor jernrist, der var lagt hen over et stort bål. Da Laurentius var blevet godt forbrændt på den ene side, sagde han ifølge legenden: "Min herrer, nu har jeg vist fået nok på den side, så De må godt vende mig", hvorefter nogle af kejserens soldater vendte ham og han døde.

Gud havde set alle de tåre, Laurentius fældede, imens han lå på den glødende jernrist, og i stedet for at lade dem sive ned i jorden, samlede han dem op samt anbragte dem på himlen, sådant at de hvert år kan lyse ekstra klart på nattehimlen på Sankt Laurentius Dag.

Sankt Laurentius er for øvrigt den eneste af vores mange helgener, der hvert år mindes ved et navngivet naturfænomen, for pudsigt nok så i nætterne omkring den 10. august hvert år drypper Sankt Laurentius Tårer fra himlen i form af en fast tilbagevendende stjerneskuds sværm, der stråler ud fra stjernebilledet Perseus og derfor kaldes fænomenet også for Perseiderne.

Når lokalhistorikeren Lotte Fang-Borup under en byvandring i Roskildes centrum fortæller os om Sankt Laurentius, så afslutter hun altid med at komme med en opskrift på, hvordan man tilbereder en virkeligt god bøf … for først skal man banke bøffen, som var den en martyr, og derefter skal den puttes på en varm rist og så skal kødet nok selv sige til, når det trænger til at blive vendt.

I Norden kaldtes Sankt Laurentius for Helliglars og Domkirken i Lund i Sverige er indviet til ham. Sankt Laurentius var skytshelgen for den nu tilsandede kirke i Skagen og en jernrist, der er hans helgensymbol, indgår i Skagens byvåben.

I Roskilde har vi to kirker, der er indviet til Sankt Laurentius, den ene er den Romerske-Katolske Kirke på Frederiksborgvej, og den anden eller retter resten af den ligger på samt under Stændertorvet. Selve Sankt Laurentius Kirke blev revet ned efter reformationen, men dens tårn fik lov til at blive stående og det blev så senere brugt som rådhustårn, da det nye rådhus altså det nuværende turistbureau blev bygget. Under Stændertorvet ligger resterne af Sankt Laurentii Kirkes ruin og de samt en lille udstilling om kirken kan besøges via en trappe, der findes på turistbureaus bagside.

Selvfølgeligt findes der flere vejrvarsler i forbindelse med Larsmesse … for er Sankt Laurentius Dag klar, bliver høsten god, men vinteren streng. Er himlen mørk og overtrukket, bliver vinteren våd og mild. Er formiddagen klar, bliver vinteren før Kyndelmisse hård, og er eftermiddagen klar, bliver vinteren efter Kyndelmisse hård, samt er formiddagen overskyet, bliver vinteren før Kyndelmisse mild, og er eftermiddagen overskyet, bliver vinteren efter Kyndelmisse mild.