… over Køgevej klokken lige præcist 20:41 …

… klokken lige præcist 20:48 …

… og klokken lige præcist 20:56 …

… hvor Solen stort set var gået helt ned, var både farverig samt spændende.

De tre overfor viste billeder blev alle som et fotograferet via altanens åbne vindue samtidigt med jeg vandede alle vores resterende plantepusser ud på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden og nippede visne blade samt blomster af dem, og i aften blev de alle som en forkælet, for der var kommet lidt gødning i vandet.

Udenfor er Solen så småt ved at gå ned over Køgevej, hvilket jeg klokken lige præcist 19:58 via altanens lukkede vinduer nåede at fange et skønt billede af …

… indenfor kæmper min Skat og jeg en brav kamp for at holde os vågne, for vi er ikke kun trætte, vi er drønhamrende helt ind til skelettet monster trætte, for igen i denne uge har vi brugt lørdagen på at klare en god håndfuld af diverse praktiske opgaver lige fra at handle ind til at rydde op i vores fryser.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Vores lille bil har fået et meget lille bitte stenslag på toppen af kølehjelmen og desværre har det været så kraftig, at det har slået lakken af på det sted, stenen har ramt, hvilket jo så gør, at metallet er blottet og det dermed er begyndt at ruste.

Nu er det med rust på biler lige som med bladlus, meddug og spindemider på planter, at jo tidligere der bliver sat ind overfor angreb, jo større er sandsynligheden for, at det kan bremses. Så derfor har min Skat lige fjernet den lille rustplet på bilen kølehjem samt efterfølgende renset stedet, hvorefter han …

… dækkede afskalningen med lidt lak i den rigtige farve. Så nu håber vi begge to, at der vare længe meget længe før vi næste gang får øje på rust på vores lille bil.