Så er vi til al held endelig langt om længe nået til indeværende uges fredag og dermed er det sådant cirka rundt regnet næste lige før, min Skat og jeg kan komme til at tage hul på den af os begge to noget så frygteligt efterlængtet weekend.
At vi i hvert fald for min Skats og mit vedkommen er nået til indværende uges femte samt forhåbentlig allersidste arbejdsdag betyder så også, at det er ved at være aktuelt med en statusopgørelse over, hvor langt jeg rent faktisk er nået med indeværende uges hovedopgave …
I mandags nåede jeg at tømme de syv store papkasser fra posthuset, de tre store plastikposer samt de tre store stofnet, der var fyldt godt op med diverse ting, der skal bruges som diverse former for gaver. Jeg nåede også at finde ud af, hvilket af dem, der skal bruges som diverse former for gaver i løbet af resten af indeværende år samt starten af næste år.
I tirsdags nåede jeg at rydde op samt sortere i resten af de ting, der skal bruges som diverse former for gaver og som ikke skal bruges i løbet af resten af indeværende år samt starten af næste år, hvorefter jeg pakkede de ting, der først skal bruges som diverse former for advents-, fødselsdags-, Halloween-, jule- og kalendergaver i løbet af næste år, ned i fire af de helt store papkasser fra posthuset samt et stort sort stofnet. Den fjerde samt sidste af de fire omtalte papkasser er dog ikke fyldt helt op.
Da jeg har beslutte, at Anne samt min eksveninde i Rønnebærparken ikke har gjort sig fortjent til at få noget som helst mere af mig, da de begge to i den grad er dobbeltmoralske forstået på den måde, at de igennem årene helt uden nogen som helst form for tankevirksomhed har kunnet smide den ene efter den anden efter deres mening sandhed i hovedet på mig, hvorefter jeg bare har skulle sige: "Tak samt forstået" og så ellers rette mig 100% ind efter dem samtidigt med jeg så bare ikke må hverken sige, skrive eller på andre måder giver udtryk for min mening og så vil jeg ikke komme nærmere ind på det, men når de begge to har regeret så kraftig på det, jeg henholdsvis har sagt til samt har skrevet om dem, så må det jo nok skylde, at jeg har ramt meget tæt på 100% af sandheden. For husk lige på … at når man slår ned i en flok dyr, så vil kun den eller dem af dem, man rammer, hyler op, for resten af dem vil tie stille af frygt for at blive det næste offer. Jeg har derfor besluttet, at alle de ting, der egentligt var købt til dem, nu skal gives væk og derfor har jeg samlet nogle af dem i en af de helt store papkasser fra posthuset sådant at næste gang Heidi komme på besøg, får hun lov til at tage de af dem, hun kan bruge, og det samme får Wivi, næste gang hun kommer på besøge og resten bliver så efterfølgende givet til genbrug.
Jeg har også samlet nogle forskellige ting, der også var beregnet til enten Anne eller min eksveninde i Rønnebærparken i et plastiknet. Alle de ting får min Skats tante næste gang jeg ser hende, så hun kan bruge dem som små bingogaver.
Indtil videre er de fem store papkasser fra posthuset, det stort sorte stofnet samt det kulørte plastiknet kun kommet til vores stue, hvor de lige nu står foran varmeapparatet …
… samt holder de fire af de helt store papkasser fra posthuset, der allerede er blevet tømt samt klappet sammen, men selskab.
I onsdag nåede jeg at klare indpakningen af de 26 små gaver, der udgør årets pakkekalender inklusiv en gave til den sidste lørdag og søndag i november til Heidi, samt de af julegaverne, der allerede er kommet i hus, til familien i Jyderup og i går nåede jeg at klare indpakningen af de 26 små gaver, der udgør årets pakkekalender inklusiv en gave til den sidste lørdag og søndag i november til Wivi, samt de af julegaverne, der allerede er kommet i hus, til familien i Fakse og alle disse gave er nu blevet fordelt i et stort plastiknet samt fem store plastikposer …
… der indtil videre er kommet til at stå på gulvet i vores arbejdsværelse, men de vil alle som en bliver kørt ud til Shurgard, næste gang vi alligevel skal køre i den retning.
