… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydderede stegte kalkunschnitzler samt nogle skriver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydderede stegte kalkunschnitzler samt nogle skriver rugbrød.
… og dermed også indeværende måneds allerførste af slagsen over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 19:31 …
… klokken lige præcist 19:38 …
… klokken lige præcist 19:46 …
… klokken lige præcist 19:57 …
… og klokken lige præcist 20:05 …
… hvor Solen stort set var forsvundet ned bag blokken, der ligger foran vores blok, som jeg tillod mig at bruge lidt tid på at opleve, nyde samt fotografere den samtidigt med jeg lige fik vandet alle de resterende alt andet end små plantepusser ude på altanen og alle vores potteplanter inde i lejligheden samt nippede visne blade og blomster af dem.
Før skyerne nåede at trække sig alt for meget sammen om den nedgående sol og det dermed blev alt for mørkt til at fotografere udendørs, blev mit kamera og jeg enige om, at vi lige ville nå at fotografere de resterende af årets plantepusser ude på altanen, for med den fart hele denne vækstsæson har haft på, så er det måske næsten lige før, der ikke længere er nogle plantepusser …
… ude på altanen.
Der er stadigvæk masser af friske blomster på den eneste af planterne, der er kommet fra et frø fra blandingen med blandet blomster fra bondehaven …
… og de fire forskellige peberplanter, der holder den med selskab, er endnu kun i gang med at sætte blomster, så vi er lige spændte på, om der rent faktisk når at komme frugter på dem i år.
På de to hylder ind til vores nabo står en god bladning af jordbær-, peber- og tomatplanter …
… der har selskab af lidt persille samt en enkelt porrer.
På gulvet foran den ene af altandørene står to meget høje tomatplanter …
… med henholdsvis helt almindelige tomater samt blommetomater.
På den lange hylde ud mod fællesarealerne står en bladning af diverse former for peber- samt tomatplanter, her er det gul og rød snackpeber …
… der har tæt selskab med cayennepeber og almindelig røde peber …
… rød peber og cherrytomater …
… endnu flere cherrytomater …
… gule mini snackpeber …
… samt almindelige tomater, blommetomater og cherrytomater …
… så den næste lille månedes tid bliver vi nok stort set mere eller mindre selvforsynende med diverse former for peberfrugter samt tomater.
Det er nu ved at være en uges tid siden, min Skat og jeg samlede årets allerførste kastanjer op under det store kastanjetræ, der står på hjørnet af Køgevej og Nordre Ringvej og selv om de endnu ikke er helt åbne …
… så varer det nok ikke ret mange dage, før vi kan glæde os over synet af årets allerførste kastanjer.
Min Skat og jeg valgte at bruge efterårets allerførste morgen på hver sin måde, for han fik et par tre timers skønhedssøvn mere, end han normalt har mulighed for at få på hverdagene, hvor han skal på arbejdet, og jeg valgte at bruge morgen på dels lidt blogskrivning og dels på at hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på dette par lilla grydelapper med hvide katte …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt tre af de fire nøgler lilla ( farve nummer 17 ) Cotton ( 100% bomuld ), jeg købte den 9. maj i år, og et halvt af de fire nøgler hvidt ( farve nummer 01 ) Cotton ( 100% bomuld ), jeg købte den 21. maj i år, fra Stof & Stil samt to stykker sort silkebånd, der er afklippet ophængningsstropper fra en sort t-shirt.
De lilla grydelapper med hvide katte er for øvrigt fremstillet i samarbejde med min trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.
Selv om jeg allerede nu har besluttet, hvem der skal have dette par grydelapper, så vil det til at starte med blive lagt ned i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit efterhånden ikke helt lille lager af små hjemmefremstillede gaver.
… og dermed også september måneds allerførste af slagsen forsvandt desværre bag et tæt skydække, der forhåbentlig ikke vil give alt for meget regn i løbet af dagen.
… i hvert fald ifølge kalenderen. For lige nu, hvor jeg sidder i vores stue ved vores spisebord foran vores bærbare computer, imens jeg skriver dette lille indlæg på min blog samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe, og jeg ser ud af altandørene, er der ikke lige frem noget, der minder om en efterårsmorgen udenfor. For selv om det stadigvæk er overskyet så er Solen så småt begyndt at trænge igennem skyerne og udendørstemperaturen er plus 11,2 grader her i Roskilde, hvilket som sådant vel ikke har ret meget med efteråret at gøre ?
Ellers kan vi så småt godt begynde at mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 42 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelthen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive et stykke over 6:00, før vi så småt kan begynde at få øje på Solens første meget spæde stråler og på dette tidspunkt af døgnet har min Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange meget forskellige praktiske opgaver.
Naturen er også så småt begyndt at udskifte alle sommerens mange kønne grønne nuancer til en hel farvepalet i gule, orange, røde og brune af slagsen, og de allerførste visne blade er så småt begyndt at drysse ned fra buskede og træerne. Fuglene er også helt holdt op med deres glade morgensang og de resterede planter ude på altanen er så småt ved at takke af for i år.
På den anden side så er det jo ikke kun kedeligt samt sørgeligt, at det er ved at være efterår. For det betyder jo så også, at det snart er Halloween, og derefter er der ikke ret lang tid til det igen er jul samt nytårsaften. Så begynder et helt nyt år og inden længe begynder et helt nyt forår, der forhåbentlig bliver efterfulgt af et brag af en sommer, hvor Solen langt det meste af tiden vil bage fra en høj klar blå skyfri himmel og dagtemperaturen vil ligge på den rigtige side altså den varme side af de 20 til 25 plus grader.
For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.
Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.
Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af indeværende måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.