Dagsarkiv: torsdag, 18. oktober 2012, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen.

2012/10/18/301.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 8% fedt, der er brunet i olie på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fin snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Efterårets farver i solskin


Hverdagen.

Selv om vejret startede med at være overskyet samt trist i morges, hvilket gav en dramatisk og dystre solopgang, så nåede det at klare så meget op i løbet af formiddagens første halvdel, at Solen skinnede fra en høj klar blå næsten skyfri himmel, da jeg endeligt langt om længe fik taget mig sammen til at klare dagens lille bitte indkøbstur, der kun bragte mig til Fakta i Østervangs Centret, og for dels at nyde alle efterårets mange smukke farver samt dels for at få lidt mere motion gik jeg en lille omvej.

🙂

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, før jeg fortsatte langs med vores blok til stamvejen og videre ad den til Astersvej …

2012/10/18/201.jpg

… hvor jeg nød træernes blades mange smukke gyldne farver, før jeg krydsede vejen samt forsatte ad stien …

2012/10/18/202.jpg

… der først har ungdomsboliger på begge sider samt efterfølgende skolen på den ene side og et villakvarter på den anden side …

2012/10/18/203.jpg

… jeg forsatte ad stien til dens slutning …

2012/10/18/204.jpg

… og derefter gik jeg ind i skoven …

2012/10/18/205.jpg

… der er et kønt lille grøn åndehul, og i stedet for at dreje til højre …

2012/10/18/206.jpg

… og dermed gå i retning mod dammen og "mine" ænder valgte jeg at dreje til venstre …

2012/10/18/207.jpg

… samt forsætte ad stien …

2012/10/18/208.jpg

… der har skolens boldbane på den ene side og skoven på den anden side.

Da jeg nåede til stiens slutning …

2012/10/18/209.jpg

… drejede jeg til venstre, hvorefter jeg forsatte ad stien …

2012/10/18/210.jpg

… der til at starte med har skolens boldbane på den ene side samt et villakvarter på den anden side og bagefter har kirken på den ene side samt plejecentret på den anden side …

2012/10/18/211.jpg

… under hele turen nød jeg at se, hvordan efteråret har farvet alle buskenes og træernes blade i mange forskellige kønne gule, orange, røde og brune nuancer …

2012/10/18/212.jpg

… ser bare hvor smukke træerne, der står i rundkørelsen ved Østervangs Centret og plejecentret, er …

2012/10/18/213.jpg

Da jeg havde klaret dagens indkøb i Fakta i Østervangs centret, gik jeg hjemad via Astersvej, hvor fortovet på fjerde måned er spæret af en affaldscontainer …

2012/10/18/214.jpg

… og endnu en gang tillod jeg mig at glædes over de smukke farver …

2012/10/18/215.jpg

… da jeg havde krydset Astersvej via fodgængerovergangen og jeg dermed var nået til stamvejen, nåede jeg lige at nyde buskenes blades smukke dybt røde farve …

2012/10/18/216.jpg

… før jeg gik hjem samt satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Morgengry


Hverdagen.

Dagens dramatiske samt dystre solopgang over Astersvej og Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 8:01 …

2012/10/18/101.jpg

… klokken lige præcist 8:06 …

2012/10/18/102.jpg

… klokken lige præcist 8:13 …

2012/10/18/103.jpg

… klokken lige præcist 8:16 …

2012/10/18/104.jpg

… og klokken lige præcist 8:25 …

2012/10/18/105.jpg

… som mit kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i badeværelset.

Vundet op


Hverdagen.

Ganske som det nok er langt de fleste bekendt, så findes der morgner, hvor man nærmest hopper ud af sengen i lige præcist det splitsekundt, clockradioen eller vækkeuret sætter i gang. Fordi man er springfuld af energi og man har masser af lyst samt overskud til at gå i gang med alle dagens mange meget forskellige opgaver og især alle de spændende udfordringer, den har at byde på.

Ganske som det nok også er langt de fleste bekendt, så findes der desværre også morgner, hvor man nærmest hiver sig selv ud af sengen noget efter, clockradioen eller vækkeuret er begyndt at larme. Simpelthen fordi man fuldstændigt totalt mangler den nødvendige energi samt det fornødne overskud til bare at få sig selv ud af sengen, og man tvinger sig selv til at komme igennem alle dagens mange meget forskellige opgaver og især alle de alt andet end spændende udfordringer, dagen helt sikkert kommer til at byde på.

For mit vedkommen er denne torsdag morgen desværre en af den sidste slags morgner, så det eneste sådant bare nogenlunde fornuftige, jeg indtil videre har tagte mig sammen til at klare, er opvindningen af de seks nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram …

2012/10/18/001.jpg

jeg købte 28. september i år, så nu er det klart til at blive hæklet af, men nu må jeg så også heller se at få taget hul på denne torsdag øvrige praktiske opgaver.