Månedsarkiv: oktober 2012

Endeligt lidt solskin


Hverdagen.

Midt på eftermiddagen og for allerførste gang i indeværende uge i hvert fald i vores område af Roskilde lykkedes det for Solen at trænge igennem skyerne samt senere også fortrænge dem, hvilket gav min Skat og mig mulighed for at opleve, nyde samt fotografere dagens smukke og spændende solnedgang over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 17:18 …

2012/10/25/001.jpg

… samt klokken lige præcist 17:24 …

2012/10/25/002.jpg

… via altanens lukkede vinduer.

God morgen torsdag


Hverdagen.

Min Skat havde godt nok håbet på samt regnet med, at han ville væres frisk nok til at tage på arbejdet i dag, da han lige for tiden igen har så mange arbejdsopgaver med så korte deadlines, at han bare ikke kan tillade sig at være syg, men da han igen i nat har brugt langt mere tid på at hoste end på at sove, så valgte han altså at tage i hvert fald en dag mere hjemme. Så derfor slog han vores clockradioen fra i stort set det sammen splitsekundt, den gik i gang i morges.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2012/10/24/201.jpg

… kogte kartofler, kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Søde porcelæns paddehatte


Hverdagen.

På hjemvejen smuttede jeg lige rundt om Føtex ved Roskilde Station, der endelige langt om længe så småt er begyndt at få nogle få julerelaterede varer, der ikke kan drikkes eller spises, frem på deres hylder og jeg lod mig friske til at købe tre forskellige små grupper af porcelæns paddehatte …

2012/10/24/101.jpg

2012/10/24/102.jpg

2012/10/24/103.jpg

… der kostede 15,00 kroner per styk eller tre stykker for 30,00 kroner og derfor kunne jeg ikke se nogen som helst grund til ikke at købe dem alle tre.

Årets 43. ups !


Hverdagen.

Da jeg havde overholdt formiddagens aftale med min zoneterapeut, forsatte jeg ad Algade og Stændertorvet til Skomagergade, hvor jeg besøgte Søstrene Grenes, da jeg ville se, om butikken have fået nogle flere julerelaterede varer frem på deres hylder, hvilket desværre ikke var tilfældet. Så jeg nøjes med at købe fire nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af deres eget mærke af Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2012/10/24/001.jpg

… der kostede 10,96 kroner per nøgle, samt et par øreringe med små flade sjove græskar …

2012/10/24/002.jpg

… der kostede 9,94 kroner per par og jeg har tænkt mig at afmontere øreringene samt enten udstyrer dem med øreclips, så jeg kan bruge dem som ørepynt, eller med et lille stykke sytråd, så de kan komme til at hænge til hygge og pynte på vores pynte- samt troldegrene.

I dag er det lige præcist fem år siden …


Hverdagen.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke rigtigt fatte, at der allerede er nået at gå fem hele år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det en hel del bedre både fysisk og psykisk samt jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille bitte for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget mig i hele min periode som 100% fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke lige frem sådant helt på toppen. For det er lige som om, at hver gang jeg føler, at nu går det godt, så får jeg en periode, hvor jeg ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå bare lidt mere end lige præcist alle de så absolute allermest nødvendige af de der helt almindelige praktiske daglige gøremål.

Derfor tillader jeg mig dagligt at glæder mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og at min psykolog flere gange sagde til mig, at jeg skal forsætte med at være 100% hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig fuldstændigt helt ned både fysisk og psykisk.

Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig endnu en gang, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende, hjælpsom samt hensyntagende over for alle andre end lige præcist mig selv.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… blev en genudsendelse fra i går

2012/10/23/101.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Glas ugler


Hverdagen.

Formiddagens kombinerede gå- samt indkøbstur bragte mig blandt andet rundt om Fakta i Østervangs Centret, der endeligt langt om længe så småt er begyndt at få nogle få julerelaterede varer, der ikke kan drikkes eller spises, frem på hylderne.

Jeg lod mig friske til at købe tre helt ens ugleformede glaskugler, hvoraf den ene kan ses her …

2012/10/23/001.jpg

… de kostede en rund tyver per styk og de vil alle tre fremover komme til at hænge til hygge samt pynt på vores juletræ.

Sankt Sørens dag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sørens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden må det være Sankt Severinus, der på dansk blev til Sankt Søren, der var Biskop i Kõln og som døde omkring år 400, dagen er opkaldt efter, men det kan dog også være den bondedreng fra Gammel Rye egnen, der forlod landbruget for at blive første munk, senere præst og til sidst døde som biskop i Køln, dagen er opkaldt efter.

I hvert fald findes der to forskellige steder i Danmark en hellige kilde, der er opkaldt efter Severinus. Den ene af de to omtalte kilder lå oprindeligt på Holmstrup Mark, der tidligere var meget berømt, og hvor der afholdtes fire årlige markeder lige indtil disse på grund af herskende misbrug bleve flyttet til Kalundborg af Frederik Den Anden.

Den anden af de to omtalte hellige kilder ligger i Gammel Rye, hvortil folk i katolsk tid valfartede og ved denne kilde afholdte man fra år 1579 marked på Sankt Sørens dag samt Helligkorsdag. Det siges, at vandet i denne Sankt Sørens Kilde selv den dag i dag kan helbrede blandt andet øjensygdomme.

I det gamle bondesamfund mente man, at det på Sankt Sørens dag var på tide, at kreaturerne kom tilbage til stalden, for som man sagde: "Når Sankt Søren kommer til by, giver man køer og kalve ly", og da det som oftes regner på Sankt Sørens dag, mente man, at man i tørkeperioder hele året rundt med fordel kunne bede til Sankt Søren for at få regnen til at komme.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2012/10/22/001.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.