Min Skat og jeg var i fuld gang med at nyde aftenens menu, da det pludselig ringede på vores dørklokke og da ingen af os venter noget med posten, gik vi ud fra, at det nok var en af dem, der bor i vores opgang, der ville spørger om et eller andet, og derfor blev jeg meget forbavset, da jeg åbnede hoveddøren og det viste sig, at det var den mandlige ejendomsfunktionær, der faldt om den 1. august, der havde ringet på vores dørklokken.

Da han fik øje på mig, sagde han: "Jeg søger min redningskvinde, for jeg vil gerne sige tak for din hjælp og derfor har jeg bagt en kage …

… til dig". Ganske som jeg sagde til ham, da vi talte sammen i går formiddags, så føler jeg ikke, at han på nogen som helst måde skylder mig nogen som helst form for tak, for jeg gjorde jo kun, hvad alle bør og skal gøre i en situation som den, men dertil har han så en anden mening og jeg syens, at det er utroligt sødt af ham, at han både siger: "Tak for hjælpen" samt at han har bagt en kage til mig.

Rent faktisk så føler jeg, at han gør alt for meget ud af det, for som jeg allerede har været inde på flere gange, så har jeg jo kun gjort, hvad alle bør og skal gøre i en situation som den også selv om jeg så desværre har opdaget, at der er langt fra alle, der har den opfattelse og jeg indrømmer gerne, at jeg stadigvæk er dybt chokeret over, at man kan få sig elv til at nægte at hjælpe en, der er hjælpeløs.