For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i gamle dage hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den 9., 10., 11., 12. samt 13. dag efter første juledag. Rent faktisk blev også disse fem dage betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnende med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg, spil samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler heller ikke for vejret i forbindelse med disse allersidste fem juledage.

… blev en delvis genudsendelse fra i går …

… kogte gulerødder, kogte kartofler, roastbeef samt nogle skriver rugbrød.

… samt både januar og år 2013s allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken 15:12 …

… hvor mit kamera og jeg lige nåede at fange et glimt af den via altanens lukkede vinduer.

Vi kan forsat glæde os over, at vejret årstiden taget i betrækning er relativt lunt, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus 6,4 grader.

Min Skat synes, at vi skal forkæles bare lidt, for det er jo trods alt årets allerførste dag i dag, så derfor har han lige lunet et hold æbleskriver …

.. der skal nydes sammen med lidt sukker.

… efter sig selv er åbenbart alt for besværligt eller i hvert fald noget alle de miljøubeviste ynkelige kræ, der i går aftes samt i nat skulle skyde det nye år ind, tilsyneladende slet ikke kan finde ud af. For lige præcist sådant …

… ser der ud på langt de fleste af samtlige af udendørsarealerne i hele vores bebyggelse. Så i morgen tidlig, når vores bebyggelses varmemester samt to ejendomsfunktioner møder på arbejdet, kan de gå i gang med at rydde op efter alle tumperne, der ikke lige kan magte at nedværdige sig til at gå i gang med den slags hårdt fysisk arbejde, det jo trods alt er at skulle rydde op efter sig selv.

Fyrværkeri er i den grad miljø- og sundhedsskadeligt, da det dels udsender problematiske stoffer som for eksempel antimon, barium, kobber, PVC, strontium, forskellige former for tungmetaller samt et hav af små fine miljø- og sundhedsskadelige partikler, der kan trænge ned i lungerne, samtidigt med at rigtigt mange af raketterne også danner små mængder dioxin, når de sendes op for at eksplodere på nattehimlen.

Så skal jeg være helt ærligt, så er det hvis ved at være langt mere end på høje tide, der meget snart kommer et total forbud mod dette årlige tilbagevendende miljøsvineri, isæt fordi det rent faktisk drejer sig om adskillige tons miljø- og sundhedsfarlige tungmetaller, der hvert eneste år bliver udledt på grund af affyring af fyrværkeri.

Man kan jo altid start med at sætte en kæmpe stor miljøafgift på samtlige former for fyrværkeri. Denne miljøafgift kan jo så meget passende bruges til at dække omkostningerne i forbindelse med oprydning efter årets nytårsknald.
 
 
Jeg undskylder den meget dårlige billedkvalitet, men mit kamera er bare ikke godt til at fotografere i mørke eller halvmørke og slet ikke når det så også småregner.

… samt både januar og år 2013s allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen drukkende på det nærmeste, da vejrguderne stadigvæk sørger for, at regnen står ned i tykke stråler.

Til gengæld kan vi jo så glæde os over, at vinden har lagt sig samt at vejret årstiden taget i betrækning er relativt lunt, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus 6,9 grader.

Lige nu er der meget stille i mit område af Roskilde, det er lige som om hele verden omkring min Skat og mig sover, for så stille er der. Der er vel også en hel del personer, der lige nu skal sove årets allerførste brandet ud efter en lang mere end våd altså efter indtagelsen af alkoholske drikker våd aften og nat.

Lige nu sidder min Skat og jeg for allerførste gang i år foran hver sin computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad …

… der virkeligt er, hvad jeg vil kalde for 100% rendyrket overforkælelse, og det er rent faktisk helt vildt skønt at starte dagen med at spise to skriver sønderjysk rugbrød med et meget tyndt lag smør, skriver af hellefisk samt friskklippet purløg.

En så luksuøs morgenmad bliver der næppe råd til ret mange gange i løbet af dette år, heller ikke selv om hellefisk altid kun bliver købt, når den er på tilbud, for vi skal i gang med at spare så meget op, at vi endeligt langt om længe kan få råd til at gå i gang med den helt store modernisering samt istandsættelse af vores badeværelse og allerhelst så hurtigt at vi kan starte på projekt i løbet af i år.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den allerførste dag i det nye år og dagen bliver også kaldt for ottende dag jul, første nytårsdag samt Jesusdag.

I gamle dage, når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det så var gjort, gik husbonden udenfor og skød nytåret ind, ganske ligesom han havde gjort det aften før, hvis han altså havde et gevær. Derefter spist man den normale morgenmad.

Lidt op ad dagen gik alle i kirke, hvor man ville "ofre" til præsten og degnen. Det vil sige, at man gav dem deres nytårsgratiale. I øvrigt var nytårsdag også den gang en helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.

Nytåret var i gamle dage en af årets helt centrale højtider, for allerede under Knud den Store, der levede omkring år 1000, blev det besluttet, at den ottende dag jul, det vil sige den ottende dag efter første juledag, altså den dag, vi nu til dags kalder nytårsdag, skulle være opsigelse samt skiftedag. Dette blev dog ændret flere gange i løbet af de efterfølgende århundreder.

Allervigtigst på det nye års allerførste dag var nok alle de mange meget forskellige varsler, som datidens bonde tog. Det var varsler, der blandt meget andet kunne spå om det nye års høst. At høsten blev god, var naturligvis meget vigtigere end alt andet. Høsten var jo alt afgørende for, om der ville blive mad nok til hele bondens husstand altså både mennesker og dyr, eller om man skulle komme til at sulte samt dermed lide nød den efterfølgende vinter.

På dette tidspunkt levede man jo "fra hånd til mund" på lige præcist den samme måde som det endnu den dag i dag er tilfældet i mange ulande. Derfor havde de allerfleste varsler også noget med det kommende års høstudbytte samt vejr at gøre.

Vi må i den forbindelse erindre os, at frem til midten af det attende århundrede var over 90% af landets totale befolkning bosiddende uden for byerne altså på landet og dermed så godt som uden adgang til alt det, vi i dag forstår ved nyhedsmedier. Det vil sige, at de ikke kendte til hverken aviser, fjernsyn, Internet, radio samt telefoner og dermed vejrmeldinger samt lignende. Vi bør måske så også lige huske på, at for tohundrede år siden, var både fjernsynet, Internettet, radioen og telefonen endnu ikke opfundet.

Hvordan kunne man dog leve uden Internet ???

Det kunne man heller ikke, det var jo lige som derfor, man opfandt det.

Om morgen nytårsdag rettede datidens bonde sit blik op mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, vil det nye år blive præget af krig, pest, uvejr samt andre ubehagelig ting. En anden vejrregel siger, at hvis solen på nytårsdag blot skinner i lige så lang tid, det varer at sadle en hest, så vil det nye år blive et frugtbart og dermed i al almindelighed godt år.