Jeg ved ikke, om det par husskader, der lige nu er i fuld gang med at renovere den store rede …

… i det høje træ, der står foran vores opgang, er det samme par, der inspicerede den den 13. januar i år, men de har i hvert travlt, så måske bliver det alligevel forår samt efterfølgende sommer i år ?

🙂

De seks overfor viste billeder blev alle som et fotograferet igennem det lukkede vindue i køkkenet.
 
 
Bonus information …
Billederne er meget langt fra helt skarpe, hvilket skyldes, at mit kamera har svært ved at fotografere med zoom med mindre Solen skinner eller der på anden måde er masser af lys.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Blasius dag – Blæsemisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Blasius dag og det er den officielle mindedag for Blasius, der ifølge legende var biskop i Sebaste i Armenien og som sandsynligvis led martyrdøden under Kejser Licinius omfattende kristenforfølgelser i år 316.

Sankt Blasius er for øvrigt udnævnt til at være skytshelgen for alle former for hornblæser samt alle, der lider af sygdomme i halsen.

I det gamle danske bondesamfund anså man Sankt Blasius dag – Blæsemisse for at været årets allerførste forårsdag og ifølge folkeovertroen skal det allerhelst blæse på Sankt Blasius dag – Blæsemisse, da man troede, at blæsten vækker alle de dyr, der ligger i dvale samt at vinden vil blæse liv i alle de skabninger, der ligger i vinterdvale. For den gang troede man, at for eksempel svaler og viber, gemte sig på bunden af vandløb og søer om vinteren, da man slet ikke kunne forstille sig, at de forlod vores breddegrader om efteråret for at flyve sydpå.

På Sankt Blasius dag – Blæsemisse tog bonden et visk halm, hvorefter han lagde det på en snedrive eller en trappe, hvis halmvisken blæste væk, kunne han være helt rolig, for så ville fordret til dyrene nemt slå til til resten af vinteren, men blev halmvisken derimod liggende, så tydede det på, at foråret ville lade vente på sig og så skulle han prøve på at få det resterende foder til at skrække længere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må man ikke spinde på Blasius dag – Blæsemisse, for så vil huset tag blæse af, og rent faktisk må man slet ikke udfører nogen som helst former for arbejde med noget, der drejer rundt, for så vil kreaturerne løbe forvirret rundt lige indtil de segner omkuld af udmattelse.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lige ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat synes, at vi skal forkæles, for det er jo trods alt weekend og derfor har han lige bagt et hold chokolade-, kokos- og rommuffins …

… med masser af hakket chokolade og hvis de smager bare halvt så godt, som de dufter, så er de gode virkelige gode.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:26 …

… hvor mit kamera og jeg lige nåede at fange den via altanens lukkede vinduer.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Kyndelmisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kyndelmisse er en meget gammel dansk helligdag, der hvert år falder den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud, og kyndelmisse er da også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, som er sammensat af kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.

Ved kyndelmisse markerer man, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys, der skal bruges i det kommende år, velsignes. At det sker lige præcist denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage efter den dag, der af kirken er udnævnt til at være dagen, hvor Jesus blev født.

For ifølge Det Gamle Testamente var en kvide uren i fyrre dagen efter en fødsels og derfor måtte hun først på ny ledes ind i menigheden, når disse fyrre dage var gået. Den 2. februar var det derfor tid til, at Jomfru Maria, der var mor til Jesus, kunne fremstilles i templet, hvor hun så kunne gennemleve den traditionelle religiøse renselse.

Kyndelmisse ( læs: den tidligere Lysfest ) er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at kyndelmisse sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag i Danmark, er der dog i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, der eventuelt er forbundet med dåb af kommende konfirmander.

Ved kyndelmisse afholdes Kjørmes-gilde, der traditionelt er et sammenskudsgilde, hvor der spises en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Ligesom med så mange andre af årets helligdage og øvrige mærkedage er der også masser af overtro samt varsler ved kyndelmisse. Blandt andet kan der denne dag tages adskillige vejrvarsler og et velkendt rim lyder som følgende …

Kyndelmisse knude ( læs: hårdt vintervejr )
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sin klude
da er den halve vinter ude

Man plejer at sige, at en grøn ( læs: vejrmæssigt mild ) kyndelmisse giver en spids ( læs: kold ) påske, og hvis solen skinner fra en klar blå himmel til kyndelmisse, så kommer der meget sne bagefter.

Det skal allerhelst blæse meget kraftigt på kyndelmissedag, og det skal allerhelst blæse så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden", for så vil vinterens magt være alvorlig truet og kulden vil ikke varer ret meget længere.

Ved kyndelmisse kan dyrene ude i naturen fortælle os meget om, hvordan vejret bliver i det næste stykke tid. For eksempel … så vil man meget nødigt høre lærkesang ved kyndelmisse. For man plejer at sige: "at lige så mange dage, lærken synder før kyndelmisse, lige så mange dage skal den græde ( læs: tie stille ) efter voldermisse ( læs: 1. maj )".

Hvis solen skinner på kyndelmissedag bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule, og så løber den tilbage til trykheden ned i hulen, hvor den så bliver i de næste syv ugers tid, altså lige indtil vinteren er forbi, men hvis vejret er gråt og trist på kyndelmissedag så bliver grævlingen oppe på jorden, og så vil resten af vinteren blive mild, og foråret vil komme tidligt.

I det gamle danske bondesamfund piskede man frugttræerne med ris for at sikre en god høst og man foretog en rituelle pløjninger, som skulle sikre god høst. Man plejede at sige, at "Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø" samt at "Sankt Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme", da dagen den gang regnes for at være årets koldeste dag.

På kyndelmissedag spiste man i det gamle danske bondesamfund flæsk for at forhindre hunger, og det var en tommelfingerregel for bønderne, at de ved kyndelmisse skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Min Skat synes, at vi skal forkæles bare lidt, for det er jo trods alt fredag, så derfor har han lige anrettet en potion Crema Di Tiramisu is …

… til os begge to.

… en Sweet Chili wok fra Frigodan, der er tilsat 150 gram bacontern samt 300 gram hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, samt nogle skriver rugbrød.

… samt februar allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede desværre, for sidst på morgen forsvandt Solen bag mørke regntunge skyer, der selvfølgeligt ikke kunne holde sig tætte.

… samt februar allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 7:55 …

… kokken lige præcist 8:07 …

… kokken lige præcist 8:12 …

… klokken lige præcist 8:18 …

… og klokken lige præcist 8:25 …

… hvor Solen var nået op over træerne, der står langs med Holbækmotorvejen, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en ret så kold fornøjelse, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde kun plus 0,6 grader.