Det siges: "At størst af alt er kærligheden" og derfor bringer jeg her et lille udklip af den artikel om Sankt Valentin, jeg skrev for tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad …

Sankt Valentins dag klinger rigtigt amerikansk, og det er da også i Amerika, at traditionen med at sende kort og gaver til den, man holder allermest af, er blevet noget så populær, men for at finde denne skiks sande rødder, må man altså helt tilbage til det gamle Romerrige …

Der var en gang en kristen præst og dette er ikke et eventyr, men den sande historie, der hed Valentinus. Han levede i Rom omkring år 200 efter Kristi fødsels. Kristendommen var på det tidspunkt strengt forbudt, og det blev sagt, at Valentinus skulle have hjulpet nogle kristne mennesker med at flygte fra fængslerne. For han trodsede modigt de romerske love også i helt andre sammenhæng … for Kejser Cladius den anden havde nemlig forbudt ægteskab imellem unge mennesker, da han mente, at mænd, der levede alene, var meget bedre soldater end mænd, der var gift, og der var hårdt brug for mange tapre samt stærke soldater i hans meget store hær.

Valentinus satte dog kærligheden meget højre end krigsmagten og han viede derfor i al hemmelighed de elskende unge par. Dette blev desværre opdaget, hvorefter Valentinus blev dømt til både stening og halshugning.

Valentinus overlevede åbenbart steningen, for der fortælles en legende om hans gøremål i fængslet, hvor han afventede sin endelige henrettelse … fangevogteren havde en ung blind datter, som Valentinus gerne ville hjælpe. Præsten og den unge pige bad derfor hver dag sammen i dybeste hemmelighed til Gud, om at pigen måtte få sit syn tilbage og miraklet skete rent faktisk !!!

For pigen fik sit syn tilbage, men om det skyldtes de mange indtrængende bønner til Gud eller en spirende forelskelse til Valentinus, ja, det fortæller historien altså ikke noget om.

På dagen, hvor halshugningen skulle finde sted, det vil sige den 14. februar i år 270, sendte Valentinus blomster til pigen. Disse blomster var vedlagt et kort, der blot var underskrevet med "Din Valentin". Dette kort var altså det allerførste Valentinskort.

Ifølge en udlægning af denne legende, bestod blomsterbuketten af krokus og det var først, da pigen holdt de stærkt farvede blomster op foran sine øjne, at hun fik sit syn tilbage. En anden version går ud på, at Valentinus sendte pigen en buket violer og det fortælles, at et stærkt lysskær, fyldte rummet, da pigen udbrød: "Jeg kan se !".

I alle tilfælde blev Valentinus ophøjet til helgen omkring 200 år senere i år 496, da kristendommen havde slået helt igennem og den 14. februar blev til en helligdag. Man kan jo så mene, at Valentinus mange modige handlinger under romernes tyranni, burde have været grund nok til at udpege hans dødsdag til helligdag, men sagen var meget mere komplicere end det … for i det antikke Rom var den 15. februar altså dagen efter Sankt Valentin fra meget gammel tid en stor festdag, der var kaldt Lupercalia. På denne dag blev en ged ofret af to unge mænd, der indsmurte i offerblodet, sprang rundt på Palatinerhøjen kun iklædt skørter fremstillet af gedeskind, og de unge kvinder, der ønskede at blive gravide, blev pisket med strimler fremstillet af gedeskind.

Man fejrede også gudinden Lupercus på en helt speciel måde … for i en urne lagde man små lapper med de unge pigers navn på. Alle de unge drenge skulle så trække en lap og på den måde "parredes" de unge som ægtefolk i et helt år … et helt sikkert meget spændende kærligheds lotteri.

Lupercalias festligheder og frugtbarhedsritualer var imidlertid alt for stærke for den kristne myndighed, men folket ville meget nødigt slippe dem helt og et totalforbud var derfor helt umuligt. Der var tydeligvis et meget stort behov for en forårsfest, så som sagt så gjort … helligdagen blev flyttet en dag tilbage og det blev tilladt at fejre både foråret samt kærligheden til minde om den hellige Valentinus.

Præsterne foreslog, at man i stedet skulle lægge papirlapper med navne på helgener i urnen. De unge mennesker skulle så trække hver sin helgen samt forsøge at leve efter hans eller hendes overbevisning året ud. Denne nye skik blev af helt forståelige grunde ikke særlig populær. De unge mennesker skrev deres eget navn på papirlapperne og gav dem til hinanden i stedet for. Traditionen levede videre i Europa samt blandede sig med de urgamle tanker omkring foråret og forelskelse.

I England troede man nemlig meget længe, at den 14.februar var den dag, hvor fuglene begyndte at parre sig, og ifølge den engelske folkeovertro blev en ung kvinde gift med den mand, hun så allerførst på Sankt Valentin dagen.

Det var også i England, at det først blev almindeligt med at sende kort med kærlighedserklæringer den 14. februar. Det ældste bevarede Valentinskort er fra år cirka 1400 og det findes på British Museum. I meget lang tid var Valentinskortene altid håndskrevet, men i begyndelsen af 1800-tallet sammen med bedre muligheder for trykning, blev de masseproducere kort mere og mere almindelige. For de meget sippede victorianere i datids England var det en moralsk korakt og helt passende måde, at udtrykke sin kærlighed på over for en person af det modsatte køn.

Engelske udvandrere tog denne Valentinsskik med sig til Amerika, hvor meget driftige kortfabrikanter i begyndelsen af 1900-tallet havde held med at udnytte Valentines Dag til fulde. Blomsterbutikkerne, chokoladebutikkerne samt konditorierne var heller ikke sene til at følge efter og da slet ikke efter at Miss Esther Howland havde indført traditionen officielt.

Herhjemme prøvede bagerne, blomsterbutikkerne, konditoerne med mere at indføre Sankt Valentin stikker i midten af 1950-erne dog uden held, for det var først i midten af 1990-erne, skikken så småt begyndte at vinde fodfæste i den yngre del af befolkningen.

Hvad der er sandt eller ikke sandt i alle disse legender og myter omkring Valentinsdagen, er meget svært at vide. Måske er der helt enkelt bare tale om en skøn blanding af begge dele. Et sandt sammensurium af hedensk tilsnit, religiøse højtider og moderne handel, krydret med gammel folkeovertro og almindelig forårsberuselse, men uden tvivl er den helt røde tråd kærlighedens budskab igennem mere end 2000 år.

Og her i begyndelsen af det 3. årtusinde er kærligheden stadigvæk en lige så stærk en kraft som den var det i det 3. århundrede.

Tanken om, at man denne ene dag om året kan vove sig frem og erklære sin kærlighed, tiltrækker rigtigt mange. For får man et afslag, er der jo ingen skade sket, for man har jo blot deltaget i en helt uskyldig gammel tradition.

Så se nu at komme på posthuset efter frimærker til dit håndskrevet Sankt Valentinskort eller hvorfor ikke i disse moderne tider, sende dine kærlighedserklæringer per e-mail eller sms ?

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 16:31 …

… og klokken lige præcist 16:37 …

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse.

På dette tidspunkt af vinteren findes der næppe noget så dejligt som en plads lige midt i en lun solstråle og lige nu hvor solen noget så gavmildt sender sine dejlige lyse varme stråler ind gennem vinduet i vores soveværelse …

… køkken …

… samt badeværelse, sørger de af vores potteplanter, der står i det pågældende rum, for at nyde det 100% fuldt ude.

🙂

Så lige nu står for eksempel alle vores potteplanter på svævehylden i køkkenet …

… på det nærmeste på rødder, så de kan suge så mange som overhovedet taget muligt af solens dejlige lyse varme stråler til sig og hvis der var plads til mig, så ville jeg give dem selskab.

… over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 8:05 …

… og klokken lige præcist 8:07 …

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Askeonsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Imodsætning til hvad mange tror, så begynder fasten ikke med Fastelavnssøndag, Fastelavnsmandag eller Hvidetirsdag, der i dag er kendt som Den Store Pandekagedag, men derimod med Askeonsdag og den varer så indtil Påskedag. Så imordsætning til hvad mange lige ledelse tror, så falder Askeonsdag altid onsdag efter fastelavn og altså ikke onsdag i påskeugen.

Det er altså Askeonsdag, der indleder den fyrre dage lange udgave af den kristne faste, der dog fortrinsvis afholdes af katolikkerne. I hele fasten altså lige fra Akseonsdag til Påskedag opfordres de rettroende til på en særlig intensivt måde at bede, faste samt gøre gode gerninger.

Nu er der vel så nogen, der med rette vil fortælle mig, at der ikke er 40 dage, men der imod 45 dage fra og med i dag samt til og med Påskedag, men det skyldes, at man ikke skal faste om søndagene.

Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med Askeonsdag går, men de ældste skriftlige kildeomtaler af den går tilbage til år 960, og i år 1091 indfører Pave Urban den 2. Askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder altså altid onsdag efter Fastelavnssøndag, og da Fastelavnssøndag er den syvende søndag før Påskedag, kan Askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar og så sent som den 10. marts.

Askeonsdags højdepunkt er, når menigheden ved dagens messe går op til alteret, hvor de får tegnet et lille kors på panden med aske eller de får strøet lidt aske i håret. Denne asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene, der i Danmark dog er erstattet af buksbomgrene, der bliver brugt med henvisning til Jesus indtog i Jerusalem, de bliver så efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt til Askeonsdag det følgende år, hvor den symboliserer, at menneskerne er skabt ud af støv og at de skal blive til støv igen. Asken minder også om, at mennesket intet er uden Gud og dermed er asken et kald til omvendelse.

I Danmark blev dette askekorset for øvrigt afskaffet i forbindelse med reformationen i år 1536.

Nu skal kun de faste, der faste kan, og i en tid, hvor mange har meget fokus på menneskernes værdi og mange på det nærmeste har ophøjet sig selv til guder, er det måske sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet og at vi vil blive til støv igen.

Så hvis man ikke kan klare at faste på helt traditionelt vis, kan man jo altid nøjes med at undvære nogle få af den morderne dagligdags virkelige mange gode, det kan for eksempel være de mange timer foran computeren, fjernsynet og diverse former for spillekonsoller samt det daglige forbrug af alkoholiseret drikke, sukker- eller tobaksvarer.

… æggekage ala Peter med fyld af bacon, resten af medisteren fra i torsdags og fintklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt cherrytomater og nogle skriver rugbrød.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvidt mel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvidt mel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag derfor tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

Man kan for øvrigt læse meget mere om Den Store Pandekagedag på dens officielle hjemmeside, der hedder www.pandekagedagen.dk.

… blev en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, knust oregano samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 7:53 …

… klokken lige præcist 7:57 …

… klokken lige præcist 8:02 …

… og klokken lige præcist 8:11 …

… hvor Solen næsten var helt forsvundet bag det tætte skydække.

De fire overfor viste billeder blev alle som et fotograferet via det lukkede vindue i vores soveværelse og lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde minus 1,9 grader.