For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hans aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtiderne aftenen før, fejres Sankt Hans aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før juledag.
Man mener, at Sankt Hans aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag altså vintersolhverv og årets længste dag altså sommersolhverv blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det syvende århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !".
Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukasevangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse seks måneder før Jesus undfangelse og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden bare opfandt denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommersolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.
Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikkeri og spil.
Tidligere troede man, at midsommernatten altså Sankt Hans nat var fyldt med magiske naturkræfter, der kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag samt nat kunne holdes effektivt borte med bål.
Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige, det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på Sankt Hans aften samt nat.
Til Sankt Hans aften samt dag var mange hellige kilders magiske helbredelses kraft stærkest og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, der startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue dag, der også bliver kaldt for Marias besøgelsesdag, som falder den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid og der blev blandt andet på Lolland og på Falster flettet blomsterkranse, der efterfølgende skulle hænges op i de hellige træ.
Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig magisk kraft på denne tid af året.
Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet. Da heksene ifølge overleveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans aften samt nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860-erne besøgte Kalundborg.
Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfests ritualer, selvom bønder, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.
Et typisk offentligt eller privat Sankt Hans aftens arrangement i dag omfatter en tale, hvorefter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnatstid kan også godt indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.
Midsommervisen, der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet "Der var Engang", men i dag er det lige så ofte den udgave, Shu-Bi-Dua indspillede samt udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, der bruges.
Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans aften samt dag. For eksempel regner det Sankt Hans aften, da skal det regne i seks uger derefter og jo mere det regner på Sankt Hans aften, des mindre vokser hasselnødderne.
Sankt Hans aften samt dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadigvæk mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.
