Månedsarkiv: september 2013

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den anden torsdag samt dermed også den niende hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer og da han kom hjem, nåede vi begge to ud at løbe, han løb 16 kilometer og jeg løb sølle 2.000 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, vaske og stryge to maskinfulde altså 68 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen samt inde i opgangen.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2013/09/19/301.jpg

… kogte kartofler, en kogt majskolbe, en stegt paneret skinkeschnitzel, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Brunøjet Hannibal Gigantius den niende


Hverdagen, Håndarbejde.

Samtidigt med vaskemaskinen vaskede dagens anden samt sidste maskinfuld, nåede jeg at at hækle den afsluttende række hele vejen rundt om samtidigt med jeg fyldte denne brunøjet Hannibal Gigantius …

2013/09/19/201.jpg

… der er den niende af slagsen. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt de to sidste af alle de mange nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg har haft på lager, to brune plastik dyreøjne med en diameter på 2,10 centimeter og cirka 100 gram fyld fra den monteringspude, jeg købte den 8. juni i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Jeg kan også …


Hverdagen.

Da jeg satte vores lille vædderløber på plads foran vinduet i køkkenet, efter jeg havde fotograferet den, opdagede jeg, at vores lille tofarvet kaktus …

2013/09/19/101.jpg

… også har sat en fin blomsterknop …

2013/09/19/102.jpg

… så nu er jeg spændt på, hvordan dens blomst kommer til at se ud.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den anden onsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at handle ind i Roskildes centrum samt samle kastanjer på hjemvejen, vaske og stryge en maskinfulde altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Dertil kommer, at jeg også har nået at udvælge og pakke alle de relevante billeder samt skrive og efterfølgende poste sytten meget små indlæg fra vores sytten dagen lange sensommerferie på min blog.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2013/09/18/401.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg, en fint snittet cayennepeber, der blev plukket ude på altanen, og en fint snittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ajourføring af min blog – Sensommerferien 2013 – Diverse små øjebliksbilleder


Hverdagen, Oplevelser.

I morgens samtidigt med jeg nød min morgenmad og min morgenthe, så jeg på nogle af alle de frygtelige mange billeder, jeg nåede at fotografere i løbet af vores sytten dage lange skønne sensommerferie og dermed fandt jeg ud af, at mange af dem er, hvad jeg vil kalde for øjebliksbilleder, så derfor blev det lige præcist billederne til den slags små indlæg, jeg gik i gang med finde samt pakke, hvorefter jeg i løbet af dagen har nået at skrive følgende sytten meget små indlæg …

Lørdag den 24.08.2013 …
Så er det lige før
Tid til afgang
Næsten fremme
Fremme

Søndag den 25.08.2013 …
Morgenhygge
Der strækkes ud
Sådant bor vi …

Mandag den 26.08.2013 …
Arbejdsfordeling

Tirsdag den 27.08.2013 …
Morgenhygge
Der fremkaldes

Torsdag den 29.08.2013 …
Der strækkes ud
Findes der noget mere afslappende …

Fredag den 30.08.2013 …
Det er hårdt at holde forsommerferie …

Søndag den 01.09.2013 …
Der strækkes ud

Mandag den 02.09.2013 …
Så er det lige før …
Tid til afgang
Hjemme igen

… på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Dagens kastanjehøst


Hverdagen.

Da jeg på vej hjem inde fra Roskildes centrum kom forbi det store kastanjetræ, der står på hjørnet af Køgevej og Nordre Ringvej, så jeg, at det havde smidt eller måske nok retter tabt nogle af sine flotte grønne kastanjer, hvilket jeg tog som en direkte opfordring til, at jeg skulle samle nogle af dem op samt tage dem med hjem.

Så jeg smuttede igennem et af hullerne i den lav hæk, hvorefter jeg gik i gang med at samle kastanjer op, jeg nøjes med kun at tage de grønne af dem, for når kastanjerne stadigvæk er pakket ind i den grønne beskyttende skald, har de forhåbentlig ikke taget skade, da de ramte jorden, jeg nøjes også med at tage nogle få af dem, for andre kastanjeelsker skal også have en chance for at kunne få nogen af dem.

Da jeg kom hjem, lagde jeg alle de grønne kastanjer, ned i et lille hvidt porcelæns fad …

2013/09/18/301.jpg

… der efterfølgende blev stillet på en af hylderne ude på altanen.