Den syvende onsdag samt dermed også den 33. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfulde altså 17 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, overholde min aftale med min zoneterapeut og handle lidt ind på hjemvejen, læse den igangværende bog færdigt, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så han kan lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

… kører Thor med høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller vil være langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe vil være misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, stegte panerede skinkeschnitzler, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

… at jeg af praktiske opgaver indtil videre i dag kun har nået at tale i mobiltelefon med Poul, overholde dagens aftale med min zoneterapeut, vaske samt stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, men til gengæld har jeg så nået at læse de sidste tre fjerdele af Andrea Baks Slut fred med din krop …

… jeg for cirka en måneds tid siden købte for 17,50 kroner i Netto på Holbækvej, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en rigtigt god læseoplevelse.

Langt hen ad vejen er Andres Baks historie også min, jeg er også altid blevet tvunget til at skulle skjule min krop ved at gå i tøj, der er mindst et par tre nummer for stort, da andre ikke kunne / kan tåle at se mig, som jeg nu en gang er skabt, alle har også altid meget travlt med at fortælle mig, hvad jeg skal spise og da jeg begyndte at løbe fik jeg at vide, at jeg var mager nok i forvejen, men når Andrea Bak så skriver, at når man i dag har fået forståelse for at de tynde er syge altså har anoreksi, så må man også forstå, at de tykke også har en form for sygdom, så står jeg altså helt af … for man kan altså godt være slank uden af lide af anoreksi eller andre former for spiseforstyrrelser !

Andrea Bak klarer over, at det kun er muligt at købe tøj til tynde mennesker, så har hun vist aldrig prøvet at se ordentlige efter, når hun køber tøj, for hvor mange stede kan der købes tøj i størrelse 32-34 ?

Hun brokker sig også over, at man ikke bruge rigtigt mennesker som modeller, men er de fotomodeller, der bliver brugt, så dukker eller ?

End videre brokker Andrea Bak sig også over, at man reretoucher alle de billeder, der bliver brugt, for hun vil se kvinder, som de nu en gang er skabt, men hvis hun og andre kvinder gerne vil det, hvorfor tværer de så krigsmaling ud i hele ansigtet samt farver deres hår ?

Hvad med om alle disse kvinder startede med at væres sig selv uden at skjule sig bag diverse så kaldte skønhedsprodukter, der dybeste set kun skal skjule eller retter fremhæver, hvor lidt selvværd de i grunden har siden de er nødt til at skjule sig bag den slags ?

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sørens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden må det være Sankt Severinus, der på dansk blev til Sankt Søren, der var Biskop i Kõln og som døde omkring år 400, dagen er opkaldt efter, men det kan dog også være den bondedreng fra Gammel Rye egnen, der forlod landbruget for at blive første munk, senere præst og til sidst døde som biskop i Køln, dagen er opkaldt efter.

I hvert fald findes der to forskellige steder i Danmark en hellige kilde, der er opkaldt efter Severinus. Den ene af de to omtalte kilder lå oprindeligt på Holmstrup Mark, der tidligere var meget berømt, og hvor der afholdtes fire årlige markeder lige indtil disse på grund af herskende misbrug blev flyttet til Kalundborg af Frederik Den Anden.

Den anden af de to omtalte hellige kilder ligger i Gammel Rye, hvortil folk i katolsk tid valfartede og ved denne kilde afholdte man fra år 1579 marked på Sankt Sørens dag samt Helligkorsdag. Det siges, at vandet i denne Sankt Sørens Kilde selv den dag i dag kan helbrede blandt andet øjensygdomme.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at det på Sankt Sørens dag var på tide, at kreaturerne kom tilbage til stalden, for som man sagde: "Når Sankt Søren kommer til by, giver man køer og kalve ly", og da det som oftes regner på Sankt Sørens dag, mente man, at man i tørkeperioder hele året rundt med fordel kunne bede til Sankt Søren for at få regnen til at komme.