Vores lille julekaktus …

… først blomst i denne omgang er nu næsten helt visne og dens anden blomst i denne omgang er så småt begyndt at se lidt træt ud …

… så det er dejligt, at den i løbet af morgen har ladet to af dens knopper forvandle sig til en stor fin hvid blomst …

… for der er nu simpelthen bare ikke noget så kønt som en blomstrende bladkaktus og så er det for øvrigt anden gang i år, den lille julekaktus, der står på svævehylden i køkkenet, overrasker os med sine store fine hvide blomster.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… samt dette søde flade guldfarvet træ hjerte …

… indeholdte denne rigtigt sød glaskugle …

… der er formet som en bamse.

Den fjortende onsdag samt dermed også den 68. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han havde spist noget lynhurtigt frokost, satte han sig foran computeren for at ordne nogle forskellige opgaver via den.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 23 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, samt rydde op i indholdet af en af de mange kasser, vi har hente hos Shurgard.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i cirka en halv times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet gul og grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… lå i vores postkasse, da min Skat for lidt siden kom hjem fra arbejdet, det ene julekort er fra familien i Fakse og det andet julekort er fra et hold bekendte i Nordjylland.

I går modtog jeg årets allerførste julemail, den er fra en ekskollega, der bor i Hvidovre, så nu må jeg nok hellere snart se at komme i gang med at skrive resten af årets julepost samt få den sendt, så den har en i hvert fald teoretisk mulighed for at nå frem før juleaften.

Den fjortende tirsdag samt dermed også den 67. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, og da han kom hjem, nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vil sige, at vi først løbe mine 4.000 meter, hvorefter min Skat løb to kilometer og jeg løb 200 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 51 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, samt handle ind hos nogle af butikkerne i Roskildes centrum.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i cirka en halv times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt bøf af ungkvæg samt nogle skriver rugbrød.

Dagens tåget solopgang klokken lige præcist 8:54 både i retning mod Holbækmotorvejen …

… og i retning mod stamvejen …

… da mit nye kamera og jeg fotograferede den via det åbne vindue i badeværelset.

Her til morgen synes vores lille julekaktus …

… at den ville glæde os med endnu en stor fin hvid blomst …

… der er nu ikke noget så kønt som en blomstrende bladkaktus og så er det for øvrigt anden gang i år, den lille julekaktus, der står på svævehylden i køkkenet, overrasker os med en stor fin hvid blomst.