Dagsarkiv: onsdag, 5. februar 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette onsdag samt dermed også den 25. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem fra arbejdet, tog han noget frokost, hvorefter han sætte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte diverse lokalaviser og reklamer samt skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos H & M, hvor jeg kom til at købe en sort nederdel i a-snit, Super Best samt Tiger i Skomagergade og Aldi på Søndre Ringvej, klare pakningen af tre af de femte flade hvide Kassett papkasser, der rummer det jule- og vinterpynt, der normalt bliver brugt til snelandskaberne samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/02/05/401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

Farvel til julen 2013 – Del 10


Hverdagen.

I løbet af eftermiddagen har jeg klaret nedpakningen af den flade hvide Kassett papkasse med de af de julerelaterede ting, der hører med til snelandskaberne, kasse 1 …

2014/02/05/301.jpg

… den flade hvide Kassett papkasse med julerelaterede ting kasse 2 …

2014/02/05/302.jpg

… samt den flade hvide Kassett papkasse med julerelaterede ting kasse 3 …

2014/02/05/303.jpg

… hvorefter de alle tre blev sat på plads i arbejdsværelset og selv om alle tre falde hvide Kassett papkasser er ved at være fyldt godt op, så er der til al held stadigvæk plads til en yderst minimal udvidelse af min samling af julerelaterede pynt.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, for jeg skal jo lige lære alle dets mange spændende funktioner at kende, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:13 …

2014/02/05/201.jpg

… det overfor viste billede blev for øvrigt fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Sankt Agathe af Catanias dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Agathe af Catanias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Agathe af Catanias dag og dagen er officiel mindedag for en adelig kvinde, der omkring år 225 efter vores tidsregning blev født i Catania på Sicilien.

Ifølge samtlige af mine kilder er der uenighed om, hvornår Sankt Agathe af Catania led martyrdøden, for nogle af dem mener, at det var i kejser Desiucs regeringstid, der varede fra år 249 til år 251, og andre af dem mener, at det var under kejser Diokletians regeringstid, der varede fra år 284 til år 305.

Ifølge legenden om Sankt Agathe af Catania så forelskede den romerske statholder Quintian sig i hende, da hun var en usædvanlige skøn jomfru, men da hun havde viet sit liv i jomfruelighed til Jesus Kristus, afviste hun selvfølgeligt samtlige af statholderens tilnærmelser, hvilket han blev så rasende over, at han fik hende dømt til døden på grund af sin kristne tro.

I et forsøg på at få Agathe af Catania til at afsværge sin kristne tro overgav man hende til en kvinde, der hed Afrodesia, der sammen med sine seks døtre drev et bordel, men selvom Agathe af Catania var hos dem i en måned, forblev hun jomfru.

Derefter blev Agathe af Catania overgivet til torturbødlerne og det fortælles, at hun blev lagt på en strækkebænk, hvor hendes arme og ben blev trukket af led samt at hun derefter fik brysterne skåret af, hvorefter de blev lagt på et fad.

Det fortælles end videre, at apostlen Peter, der viste sig for hende i et syn, helbredte alle hendes sår, men kun fire dage senere blev torturen genoptaget og hun blev rullet på glødende kul blandet med glasskår.

Ifølge legenden så samtidigt med Agathe af Catania endelig døde af sine mange pinsler, bryd vulkanen Etna ud i et voldsomt udbrud, hvilket skræmte den romerske statholder Quintians heste så meget, at de sparkede bødlerne ihjel, det lykkedes dog at få standse lavastrømmen ved at holde Agathe af Catanias slør frem mod den strømmende lava.

Sankt Agathe af Catania er skytshelgen for byen, hvorfra hun stammer, samt ammer, ammende mødre og sygeplejersker ligesom der også med fordel kan bedes til hende om hjælp mod brystsygdomme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Agathe af Catanias nat et rigtigt godt tidspunkt til at få et varsel om, hvem der bliver ens kæreste, for hvis man faster hele dagen samt eventuelt spiser en lille bitte smule salt, før man går i seng om aften, så vil man i løbet af natten drømme om sin tilkommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Agathe af Catanias dag.