Årets niende tirsdag samt dermed også den 44. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 200 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 51 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdigt med et hvidt hæklet halstørklæde med bølger, hygge mig med en omgang hormonalbetinget migræne samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt, hvis det ikke ender med, jeg kommer til at gå i gang med at læse en mere af de tolv nye spændende bøger.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og en fint snittet grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg for lidt siden fotograferede ugens anden solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solopgang over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 7:47 …

… og klokken lige præcist 8:09 …

… de to overfor viste billeder blev for øvrigt fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 7:46 …

… og klokken lige præcist 8:09 …

… da lille Nicon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue. Det er for øvrigt relativt koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde kun plus 3,0 grader.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hvidetirsdag – Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvedemel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvedemel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag derfor tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til ganske særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

Man kan for øvrigt læse meget mere om Den Store Pandekagedag på dens officielle hjemmeside, der hedder www.pandekagedagen.dk.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal. Ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …

To af Tre-enigheds-kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-enigheds-kirken, byen samt dens opland.

Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste Solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.

Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.

Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.

I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 25. august.