Årets elvte onsdag samt dermed også den 50. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem fra arbejdet, tog han noget frokost, hvorefter han satte sig foran sin computer for blandt andet at skrive en mail til vores forsikringsselskab, da vi ikke vil betale for en skade, vi ikke har forvoldt.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 19 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte diverse lokalaviser, pap og skraldespanden i de relevante containere, overholde dagens aftale med min zoneterapeut, handle ind hos Kvickly i Algade og Aldi på Søndre Ringvej, skrive de nye CD-album ind i en database og efterfølgende rippe dem, samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

… æggekage ala Peter med fyld af bacon, en rest medister fra fryseren og friskklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle cherrytomater og nogle skriver rugbrød.

… over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 17:52 …

… klokken lige præcist 18:00 …

… og klokken 18:08 …

… hvor Solen var gået ned bag bag blokken, der ligger foran vores blok, da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… over Astersvej klokken henholdsvis lige præcist 6:15 …

… klokken lige præcist 6:31 …

… og klokken lige præcist 7:04 …

… hvor Solen stort set var nået op over blokken, der ligger foran vores blok, da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårs Tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter Askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Fra år 1542 afholdte man på samme måned ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve forbindelsen.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med forårs tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på forårs tamperdagen vil vinden blæse hele kvartalet.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle danske bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget, på trods af at hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften samt morgen efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et rigtigt godt kornår.

… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os, da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftenens menu.

I de sidste fem års tid har der været en følgeton, der hedder "Aftenens menu …", her på min blog, da jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftenens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste fem års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede efter de første par tre måneders tid med "Aftenens menu …", kunnen jeg se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.

Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid med "Aftenens menu …".

Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det var ret så sjovt for os, at vi via min blog sådant kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det var siden, vi sidste havde fået den ret, vi havde sat os for, vi skulle have igen, og derfor endte det med, at Aftenens menu … blev til et fast stort set dagligt indslag på min blog.