Dagsarkiv: søndag, 16. marts 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elvte søndag samt dermed også årets elvte weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag, blandt andet nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vil sige, at vi første løb mine fem kilometer, hvorefter min Skat løb ti kilometer og jeg løb 600 meter.

Min Skat har blandt andet nået at rydde lidt op i bunkerne, der lå på hans skrivebord og se Formel 1 inklusiv både optakten samt nedtakten til det og jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, blive færdigt med det igangværende hæklede projekt, samt aflive opvasken efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil vi gå i seng, for nu er vi igen så træt, at vi har langt mere end almindeligt svært ved at holde os vågen.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/03/16/201.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Sort hæklet halstørklæde med bølger


Hverdagen, Håndarbejde, Skildpadder.

Imens min Skat og vores regnskovsskildpadde så dagens Formel 1 løb, hvor Kevin Magnussen kørte sig til en flot tredje plads, inklusiv både optakten samt nedtakten til det, nåede jeg at hækle de sidste 24 bølger og hæfte de medfølgende ender på dette sorte halstørklæde …

2014/03/16/001.jpg

… med 44 bølger, der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt det ene af de fire nøgler sort Tiger Garn ( 70% acryl og 30% uld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram, jeg købte i starten af januar i år samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… årets Formel 1 sæson endelige langt om længe begyndt, så siden klokken 6:00 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han traditionen tro selvfølgelig har selskab af vores regnskovsskildpadde, for godt nok starter årets allerførste løbet, der køres på Albert Park i Melbourne i Australien, først klokken 7:00, men ingen af dem vil jo gå glib af hverken optakten eller nedtakten til det.

Sankt Gudmunds dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gudmunds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gudmunds dag og han var biskop på Island fra år 1201 samt frem til sin død i år 1237.

I sine præsteår førte Gudmund et omflakkende liv og han var kendt for sit store engagement, sine bodsøvelser samt sin store gavmildhed. I år 1201 blev han valgt til biskop i den islandske by Hólar, men bønderne samt øvrigheden mente, at han ødslede bispestolens gods bort, og derfor var Gudmund ved at miste sit embede, for han blev afskediget samt sat i husarrest i tre år. I al den tid, han sat i husarrest, kæmpede han for sit embede og snart rejste han igen omkring sammen med sine løsgængere

Biskop Gudmund døde af alderdomssvækkelse den 16. marts 1237 og dermed slap han for at blive suspenderet af paven.

Ifølge legenden skete der mange undrer ved hans grav og i år 1315 blev han kåret som helgen på trods af at han aldrig blev kanoniseret, hvilket vil sige, at han aldrig er blevet godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island er han en folkehelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så varsler både blæst og slud på Sankt Gudmunds dag vinterens snarlige ende, for som et gammelt vers siger: "Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". Hvis det er ustadigt vejr på Sankt Gudmunds dag, så skal det allerhelst varer lige til Sankt Bendts dag og derefter så skulle vinteren være helt forbi.