Så har jeg lige nået at hæfte enderne på dette sorte halstørklæde …
… med 44 bølger, jeg fik hæklet færdigt i går aftes, der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt det andet af de fire nøgler sort Tiger Garn ( 70% acryl og 30% uld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram, jeg købte i starten af januar i år samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5.
… ser sådant ud …
… og nu hvor jeg har nået at spise min morgenmad, drikke min morgenthe, læse de to fødselsdagskort samt pakke de otte dejlige fødselsdagsgaver helt ud og det var nogle virkelige flotte, skønne samt meget spændende ting, de indeholdt, mangler jeg kun at rydde op samt sortere i alt det her …
… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker gavepapir fra de stykker gavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til indpakningen af de små af de gaver, vi selv skal give væk.
Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".
🙂
Tak til min elskede Skat, familien i Fakse samt familien i Jyderup for alle de dejlige gaver og kort, jeg blev glad for samt kan bruge det hele.
Jeg indrømmer heller end gerne, at det simpelthen nok bare er mig, der er underlig, men jeg har rent faktisk aldrig forstået grunden til, at man fejer, holder og på andre måder markere, at man har fødselsdag.
For hvad er det i grunden lige, at man fejer, holder og markere ?
… at man er blevet et helt år ældre.
… at endnu et år, man aldrig nogensinde får tilbage og som man aldrig nogensinde får mulighed for at bruge igen eller ændre på, er gået.
… at man har brugt og måske oven i købet misbrugt endnu et år af sit liv på at opfylde andres behov og ønsker samtidigt med at man måske fuldstændig har tilsidesat sine egne behov og ønsker.
… at man er kommet et helt år tættere på den dag, hvor man er blevet så affældig og hjælpeløs, at man er fuldstændig afhængig af andres hjælp og nåde.
… at man er kommet et helt år tættere på det, langt de fleste rettroende anser for at være det allerhøjst opnåelige for et menneske … døden.
Nej, jeg er hverken dybt deprimeret eller ked af livet. For rent faktisk så elsker jeg livet og jeg anser hver dag for at være en kæmpe stor gave med masser af muligheder og det er måske i virkeligheden det, der er årsagen til, at jeg bare ser på det at fejre, holde og på andre måder markere at man har fødselsdag fra en helt anden vinkel end langt de flest gør det.
Min elskede Skat plejer at påstå: "At når man har fødselsdag, så skal man have gaver !", så måske er det derfor, vores spisebord så sådant ud …
… da jeg stod op i morges. Der er ikke mindre end to spændende kort samt otte mindst lige så flotte og spændende pakker, der lige nu venter på, jeg kommer i gang med at åbne dem, men allerførst vil jeg altså have noget morgenmad, for ingen opgave er så graverede, at man skal påbegynde løsningen af den på tom mave og slet ikke når man stort set er sultedøden nær.