Dagsarkiv: torsdag, 20. marts 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte torsdag samt dermed også den 56. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 13,5 kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 77 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, skrive de nye maxier ind i en database samt aflive dagens samlet opvasken.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, satte vi os begge to foran fjernsynet, for jeg kunne sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemte min Skats ribben.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gøre mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/03/20/501.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:18 …

2014/03/20/401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 17:49 …

2014/03/20/201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… over Køgevej klokken lige præcist 17:49 …

2014/03/20/101.jpg

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

Vejret har været rigtigt dejligt forårsagtigt, lunt samt solrigt i dag og midt på eftermiddagen var udendørstemperaturen i mit område af Roskilde plus 14,5 grader.

En plads lige midt i en solstråle


Hverdagen.

Det er nu helt vildt dejligt med en plads lige midt i en skøn lun livsgivende solstråle …

2014/03/20/001.jpg

… og så gør det ikke spor, at man skal klemme sig lidt sammen for at kunne komme til at nyde den, for der er altid plads til en til med den helt rette rappe attitude.

Forårsjævndøgn


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i indeværende døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist er det i dag klokken 17:57 efter dansk tid, at Solen passer Ækvator og dermed begynder sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen betydeligt, for selv om den lige nu er 7,4 grader her i mit område af Roskilde så får den kraftige blæst det til at føles meget koldere.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

Tillykke Rappe


Hverdagen, Ænder.

I går havde jeg fødselsdag og i dag fylder Rappe så fire år. For i dag er det lige præcist fire hele år siden, jeg byggede en and og selv om jeg nu har været dens mor i fire hele års tid, så har jeg altså stadigvæk endnu ikke fundet ud af, om det er en and eller en andrik, jeg har fået, hvilket også er årsagen til, jeg endnu ikke er begyndt at fremstille en lille garderobe til den, for en andrik vil vel helst ikke iklædes kjoler samt nederdele og en and vil vel helst ikke iklædes bukser og i hvert fald slet ikke hvis hun er en rigtigt and. Så indtil videre må Rappe pænt nøjes med sin hajhue, sin nissehus samt sit hyggetæppe.