Årets tolvte tirsdag samt dermed også den 59. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 49 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej og Fakta på Køgevej samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for så kan det være, at vi lige kan nå at få lagt nogle flere af det nye pulsespils brikker på plads, før vi går i seng.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en stegt paneret skinkeschnitzel, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Årets allerførste helt små plantepusser …

… nyder i den grad at Solen lige nu igen skinner fra en høj klar blå stort set skyfri himmel og i dag valgte de allerførste af de små røde tulipanerne …

… samt perlehyacinterne …

… sprunget ud.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag, der også hedder Marias bebudelse dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I løbet af et kalenderår har vi ikke mindre end syv dag, der er en form for festdag til ære for Jomfru Maria. Den første af dem falder sammen med Kyndelmisse og den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru dag – Marias bebudelse dag.

I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.

Vor Fru dag – Marias bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru dag – Marias bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

I det gamle danske bondesamfund påstod bønderne: "At Vor Fru dag – Marias bebudelse dag bærer tranen lys til senge", hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om aften. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:30 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.

I det gamle danske bondesamfund håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for som de sagde: "Vor Frue dags tø giver hundrede læs hø". Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.

I det gamle danske bondesamfund sørgede bønderne for på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.

Ifølge den gamle danske folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.